Velkommen til min valgblog, som jeg håber, du vil få rigtig stor glæde af.
Spørg om alt, hvad du har lyst til om mig, hvad jeg står for og hvad jeg vil. Alle vil få svar. Du kan også finde ud af (næsten) alt om mig ved at besøge bloggen Dansk Natur eller min hjemmeside, hvor du kan læse indlæg, artikler, taler og høre radioudsendelser mm. Du kan ogå finde mig på Facebook og Twitter eller du kan simpelthen "google" mig på nettet.
Jeg er født og opvokset på landet i Kampeløkke Ådal på Nordbornholm, hvor jeg har fået naturen ind med modermælken. Jeg har boet fire år på Djursland i nærheden af Mols Bjerge. Jeg bor nu ved Glænø (billedet nedenfor) på Sydsjælland med masser af vidunderlig natur omkring mig. Her henter jeg dagligt min inspiration som biolog, forfatter og naturforkæmper. I denne nye udsendelse fra Stedsans på DR P1 fortæller jeg om området, mit syn på natur og naturbeskyttelse og om naturinspirationen fra min barndoms dal på Bornholm.
Jeg er personligt valgt medlem af DNs repræsentantskab og med i bestyrelsen af DN-Slagelse. Det er jeg utrolig glad for, for vi har det sjovt sammen og opnår mange gode resultater.
Naturen og dens mangfoldighed er en afgørende grundværdi for alle menneskers trivsel, og vi har desværre mistet alt for store naturværdier gennem tiden. Vi skal fortælle om naturen og det, vi kæmper for. Kendskabet og kærligheden til den natur, vi trods alt har, er ganske afgørende i kampen for at bevare, hvad vi har tilbage og i kampen for mere og bedre natur - for vore egen og ikke mindst vore efterkommeres skyld.
Vores forening kæmper for en rig natur og et rent miljø. Det er et fantantisk godt formål, og vi har stort set hele den danske befolkning med os i det mål. Derfor er jeg overbevist om, at vi kan få mange flere medlemmer og aktive. Det er et spørgsmål om at samle os omkring et bedre fælles fodslag på de overordnede linjer og levere en mere klar og inspirerende kommunikation.
Ved at kommunikere mere klart og overbevisende, fortælle, hvem vi er, hvad vi vil, hvorfor og hvordan, kan vi vinde masser af nye medlemmer og aktive. Det er vejen til flere og bedre resultater og fremgang for naturen.
Vores forening har en glorværdig historie, med resultater, vi kan være stolte af. Men der er store udfordringen i tiden, og det er vigtigere at styrke DN nu end nogensinde, hvis vi på afgørende måde skal være med til at gøre Danmarks fremtid smukkere og bedre.
Jeg brænder for naturen og mit land. Hvis I vælger mig, får I en lyttende, udadvendt og dialogsøgende formand med stor erfaring i kommunikation, formidling, ledelse, organisation og stor faglig bredde indenfor natur, miljø, samfund og politik. Og I får en tro allieret, som sammen med jer vil samle vores forening, kommunikere klart indadtil og udadtil og kæmpe af hele hjertet for, at vores forening bliver endnu bedre, mere kendt, større, stærkere og mere indflydelsesrig.
Rigtig god fornøjelse med valgkampen og debatten!
De bedste hilsener
Michael Stoltze
Opslag
Michael!
SvarSletNår man læser jeres præsentationer, er det svært at se store holdningsforskelle!
På hvilke punkter adskille dine holdninger og politik omkring natur og miljø sig fra de 2 andre kandidater?
Venlig hilsen
Poul Evald
Albertslund
Kære Poul Evald
SvarSletDet kan du have lidt ret i, men se også valgvideoerne :-). Vi havde nemlig kun 100 ord til rådighed til præsentationerne på skrift. Der kommer mere omfattende materiale med detaljer under valgkampen.
For mig er det (i modsætning til for de to andre kandidater) en helt afgørende pointe, at vi i DN bliver langt, langt bedre til målrettet, fælles kommunikation, hvor vi viser, hvem vi er, hvad vil vil, hvorfor vi vil det og hvordan. Vi skal alle som én i DN - præsident, formænd, aktive, direktør, ansatte og medlemmer - deltage i kommunikationen. Vi skal rette ryggen, fortælle om vores sejre (se min valgvideo!) og gå fra at spille i mol til at spille i dur. Og vi skal gøre det så overbevisende, at vi får befolkningen til at spille med! Det kan vi, for vi har (stort set) hele befolkningen med os omkring vores gode formål.
Jeg vil arbejde for at lytte til og vinde så mange som muligt til at forstå og bakke op om DNs sag, så vi får den synlighed, troværdighed og indflydelse, der er nødvendig for at vende naturens tilbagegang til fremgang.
Bedste hilsener
Michael
Tak for dit svar, Michael!
SvarSletVi kan sagtens blive enige om, at DN skal frem i skoene og være langt mindre beskeden og mere effektiv. Og vi er selvfølgelig også enige om, at DN er sat her i verden for at varetage naturen og biodiversitetens interesser.
Jeg fornemmer, at der også er nogle modsætninger internt, der ikke er alt for konstruktive, hvor man vrisser en del af hinanden. - Jeg har svært ved at forstå substansen i modsætningerne, og forventer heller ikke, at du skal kunne forklare dem. Jeg finder nok ud af dem efterhånden.
Jeg regner med at komme til debatmødet i Masnedøgade.
Bedste hilsner
Poul Evald
Kære Poul Evald
SletTak for din kommentar. I DN har vi brug for at ranke ryggen, vise stolthed over vores resultater, glæde over vores fantastisk gode formål og kæmpe for naturen, miljøet og en god fremtid. Uenigheder i detaljerne gør stærk, men på de overordnede linjer må der ikke være slinger i valsen eller interne kampe. Her skal vi finde fælles fodslag, vise, hvad vi vil og række ud efter verden for at finde størst mulig støtte til vores sag.
De gør vi bedst med en præsident, som er lyttende, imødekommende og stærkt kommunikerende i alle slags medier og ikke mindst kommunikations-inspirerende. Alle, der vil og kan tale vores sag i DN, skal nemlig på banen, så vi bliver store og stærke.
De bedste hilsener
Michael
Hej Michael, jeg har med fornøjelse hørt dig på bl.a. DR/P1. Ella Marie nævner, at hun har 'ledelseserfaring'. Har du dét? (undskyld, jeg har ikke set din valgvideo endnu. Måske du fortæller noget dér...).
SvarSletJeg spørger,fordi jeg tror, man skal være en rigtig god leder for at kunne "samle", dvs. skabe fælles fodslaw, i en organisation med en del ildsjæle + et professionelt sekretariat i Kbh.
Hej Jørgen,
SletEr det ikke mere relevant at spørge til ledelsesSTIL fremfor erfaring? Tænker bare... Genghis Khan havde også stor erfaring ;-)
@ Maria (og Michael),
SvarSletfint hvis Michael vil svare både på ledelseserfaring og -stil...
Jeg er ikke aktiv i DN - kun 'menigt medlem' gennem mange år. Derfor dette spørgsmål: antyder du, at der er noget galt med den nuværende ledelses-stil? Og hvad kan/skal i givet fald gøres bedre?
Kære Jørgen og Maria
SletTak for jeres gode og relevante spørgsmål, som jeg tillader mig at besvare samlet.
Både ledelseserfaring og god ledelsestil er naturligvis vigtig for at bestride det krævende og mangeartede job som præsident for vores store og alsidige forening.
Jeg har erfaring som tidligere leder af Miljøministeriets naturovervågning i Danmark i årene 1994-1998 og ikke mindst som leder af Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle (1989-1994), hvor over 600 frivillige indsamlede data, der blev grundlag for tre populærvidenskabelige bøger (bl.a "Danske Dagsommerfugle" fra 1996), en ph.d. afhandling og meget andet.
Desuden har jeg gennem de sidste 14 år opnået erfaring med naturpolitisk arbejde og forhandlinger med politikere - ikke mindst omkring Naturplan Danmark, som er noget af et hjertebarn for mig, og som jeg har arbejdet hårdt for de sidste tre år (søg bl.a. "Naturplan Danmark" på http://dansknatur.wordpress.com).
Det allervigtigste som præsident er imidlertid at være åben, lyttende og inspirerende både indadtil og udadtil: At have en anerkendende ledelsesstil inadtil og en inspirerende stil udadtil, så vi vinder flest muligt for DNs gode sag.
Min stil er at være kommunikations-inspirerende. Jeg elsker at tegne og fortælle i alle slags medier. Den største glæde er, når kommunikationen smitter andre til at fortælle. Ligesom jeg selv bliver smittet og inspirerer af gode fortællere. Alle, der vil og kan kommunikere vores smukke sag skal på banen. Vi er mange, som vil og kan, og vi kan blive mange, mange flere. Sådan bliver vi stærke.
Håber, det var svar nok :-)
De bedste hilsener
Michael
Jeg har meget godt at sige om dit engagement, Michael og har stor respekt for dig!
SvarSletMen DN er en stor og mangfoldig organisation, hvor tingene også drejer sig om meget andet end præsidenten.
Præsidenten for DN har jo ikke - relativt set - magt som den amerikanske eller franske præsident.
Et præsidentskifte er dog en alvorlig sag og har stor betydning for organisationen. Men en præsident skal jo i høj grad spille sammen med organisationen og ikke mindst den øvrige ledelse, FU, og administrationen.
For at sige det ligeud:
Har den nuværende præsident gjort det så dårligt, at et præsidentskifte er berettiget?
Det er et åbent spørgsmål, jeg stiller her, og ikke et forudindtaget eller ledende!
Kære PouL Evald
SletNår jeg stiller op til posten som formand for Danmarks Naturfredningsforening, er det fordi jeg vil og kan, og fordi jeg brænder for naturen, Danmark og DNs fantastiske formål.
Vi er en forening, der med afdelinger i alle kommuner, et stærkt sekretariat, stærke faglige støtter og med en stor medlemsskare er utrolig godt organiseret og har alle muligheder for at medvirke til at forme Danmarks fremtid på en måde, der bliver til kolossal glæde for os selv og vore efterkommere. Til glæde for mennesker.
Vi har (stort set) hele den danske befolkning MED os i vores sag. Derfor skal vi styrke vores kommunikation. Vi skal være mere udavendte og så at sige skifte melodi fra mol til dur: Vi skal ikke vise, hvem vi er imod, men hvem vi er, hvad vi vil, hvorfor og hvordan.
Det er vi ikke lykkedes godt nok med de sidste mange år. I en tid med stigende fokus på bæredygtighed, biodiversitet, motion og ture i naturen er det forunderligt, at vi ikke har opnået bedre resultater og er blevet mange flere medlemmer og mange flere aktive i vores forening. Situationen er særlig grotesk i betragtning af, at vi havde 100-års jubilæum i 2011. Det burde have været en folkefest med massiv medieomtale og stor fremgang for os. Men desværre blev denne enestående mulighed for at gøre os og vore vigtige virke mere kendt slet ikke udnyttet. Jubilæet og DNs betydning for landet gik hen over hovedet på den danske befolkning.
Summa summarum: Ja, vi har i den grad brug for en ny præsident, som er åben og lyttende, og som kan synliggøre vores gode forening ved at være stærkt kommunikerende og inspirerende udadtil som inadtil.
Vi har verdens bedste vare (en rig natur og en rent miljø) på hylden, og præsidenten skal være rigtig god til at sælge billetter.
De bedste hilsener
Michael
Michael, jeg håber, at du bliver valgt. Alene af den grund, at du i mange år har stukket næsen frem og debatteret i fuld offentlighed via blogs, hjemmesider såsom fugleognatur.dk samt på facebook. Det gør, at vi ved, hvad du har på hjerte - men også, at du bliver klogere, fordi du konstant bliver udfordret.
SvarSletJeg ved ikke noget om det organisatoriske - og vil heller intet vide ;-) Jeg fokuserer på, hvorvidt du kan skabe resultater.
Her er det mit spørgsmål kommer i spil. Det er også skrevet på de to andre kandidaters blogs:
"Stor ros til DN for en meget professionel tilgang til præsidentvalget. Det er rigtig godt. Jeg har kun et enkelt spørgsmål lige nu: Med de nye bræmmer langs vandløbene snakker vi om etablering af omkring 600 kvadratkilometer ny natur. Hvis jeg nu påstår, at det er en ualmindelig dårlig prioritering at lægge 600 kvadratkilometer ny natur langs vore vandløb, hvad siger I så? Hvis DN nu havde argumenteret - sammen med landbruget - for, at der ville være langt større naturgevinster ved at udlægge udyrkede arealer på sandet, tør jord, så havde man haft en politisk vindersag. Ved at gå helhjertet ind for nogle bræmmer, hvis naturmæssige effekt i bedste fald bliver marginal, ender man i stedet som et halehæng til et inkompetent miljøministerium, som åbenlyst prioriterer biodiversitet meget lavt. Skal DN fortsat føre en "vi må tage, hvad vi kan få"-politik, hvor man siger ja tak, uanset om det er fornuftigt eller ej? Eller skal man benhårdt pege på, at der er bedre løsninger, som man eventuelt kan nå frem til i samarbejde med landets jordejere?"
Kære Morten DD
SletTak for din opbakning og tak for dit gode spørgsmål.
Du rammer simpelthen plet! Jeg kæmper og vil kæmpe for naturens mangfoldighed og naturen på højbund. Vi skal have de blomsterrige bakker tilbage i det danske landskab: De dejlige steder, hvor der er udsigt, hvor man kan smide sig i det tørre græs, hvor det myldrer med blomster og sommerfugle, og hvor der er bunker af biodiversitet. Tag til Østmøn og se, hvordan det kan gøres! Genopretning af vådområder er god nok, men den er kun en del af genopretingen af Danmarks natur. Og den gavner sjældent biodiversiteten på land, og alle de steder (og det er de fleste!) hvor der er krav om stor kvælstoffjernelse, får vi blot mere af den biodiversitet, vi har så meget af i forvejen: Nitratplanter og nitratdyr.
Den tørre og næringsfattige natur, som rummer den rigeste og mest truede biodiversitet, har fået al for lille opmærksomhed. I DN-Slagelse er vi derfor nu systematisk ved at finkæmme kommunen for lokaliteter, hvor man kan satse på genopretning af lysåben natur på højtliggende arealer og omkring bakkede kildeområder. Det håber og tror jeg, at DNs aktive har lyst til at arbejde med over hele Danmark. Vi skal gøre Danmark smukkere!
På landsplan er det vigtig, at vi i DN og faglige miljøer fodrer politikerne grundigt i forhold til bl.a. Naturplan Danmark, som jeg forventer mig meget af i forhold til ressourcer, ny lovgivning og planlægning.
Internt i DN synes jeg vi skal revidere vores vigtige projekt "Fremtidens natur", så der bliver mere fokus på den tørre natur og på naturen omkring kilder og øvre vandløb. Vi har bl.a. et "regnskab", vi skal have gjort op efter det enorme tab af brakmarker, som burde være blevet til lækker, tør natur i stedet for elendig dyrkningsjord.
De bedste hilsener
Michael
Kære præsidentkandidat!
SvarSletJeg er meget optaget af, hvordan jagt influerer på naturen og andre menneskers mulighed for at opleve denne. Det sidste har jeg stor erfaring med fra mine daglige lange vandreture i et stort geografisk område.
Jeg tillader mig derfor at spørge dig:
1. Hvorledes vil du som præsident komme det store flertal af ikke-jægere i møde i deres ønsker om adgang til naturen og muligheden for at se levende dyr i landskabet?
2. Jægerne og jagtindustrien er meget velrepræsenterede i Vildtforvaltningsrådet. Mener du, at DN skal gøre op hermed?
3. Skal DN fortsat være part i Skydefugleforliget hvad angår fasaner og agerhøns helt frem til 2017? Eller vil du foreslå, at DN trækker sig allerede nu?
4. Hvorledes vil du imødekomme jagtkritikken fra Det Dyreetiske Råd?
5. Hvor mange anskudte dyr vil du tolerere i den danske natur?
6. Hvordan forholder du dig til den nedgang i biodiversitet, som jagt er ansvarlig for (forurenede andeskydesøer, udkonkurrering fra skydefugle, forgiftninger af rovfugle, ensartet beplantning for vildtet, mv.)?
7. DN er i VFR gået ind for at udvide jagttiden på råvildt til 1. februar. Hvorledes harmonerer dette med din fortolkning af DN’s jagtpolitik?
8. Hvordan forholder du dig til spørgsmålet om generelt jagtstop d. 31/12?
9. Kan du gå ind for tvungne, gentagne jagtprøver?
10. Vil du kæmpe for et afstandskrav på minimum 100 m til anden mands grund for afgivelse af skud?
11. Kan du støtte et krav om, at jagt kun kan foregå på større arealer end nu – fx arealer på mindst 50 ha? (På mindre arealer kunne der så i lighed med i Sverige indgås en fællesaftale om hvor meget hver især må skyde).
12. Mener du, at skumringsjagten bør afskaffes?
Mange hilsner
Annette Rosenmunthe
Kære Annette
SletMange tak for dine spørgsmål om jagt.
Jeg er ikke imod jagt som sådan, og jeg synes generelt, at jagten i Danmark har udviklet sig i en mere og mere bæredygtig retning. Jagt- og fredningsbestemmelser har kombineret med reservater og forvaltningspaner bevirket, at næsten alle store dyrearter blandt pattedyr og fugle er i fremgang.
Men jagt rummer stadig en lang række problemer. Jagt forstyrrer vildtet og gør mange arter så sky, at de skjuler sig eller flygter på lang afstand, så vi har svært ved at opleve dem.
I forbildelse med en del jagt bliver der fodret, plantet majsbræmmer eller udsat skydefugle i stort tal med foureningsproblemer til følge. Og på fredskovsarealer bliver der undertiden anlagt fodermarker (vildtagre), hvilket går ud over den vilde flora og fauna.
Jeg mener, at DN kun bør støtte den jagt, som tolder af naturens overskud af de arter, hvor bestandene er så store, at de kan tåle jagten. Fodring af vildt, etablering af vildtagre i fredskov og udsætning af skydefugle synes jeg, vi skal arbejde imod. Og så mener jeg, at vi målerettet bør arbejde for, at nationalparkerne, hvor naturoplevelserne er i centrum, overvejende bliver jagtfri.
Her er mine specifikke svar til dine spørgsmål:
1. Hvorledes vil du som præsident komme det store flertal af ikke-jægere i møde i deres ønsker om adgang til naturen og muligheden for at se levende dyr i landskabet?
Se svar overnfor.
2. Jægerne og jagtindustrien er meget velrepræsenterede i Vildtforvaltningsrådet. Mener du, at DN skal gøre op hermed?
Nej, men DN skal tale med en klar stemme og være offensiv i medierne.
3. Skal DN fortsat være part i Skydefugleforliget hvad angår fasaner og agerhøns helt frem til 2017? Eller vil du foreslå, at DN trækker sig allerede nu?
Det har jeg ikke taget stilling til endnu.
4. Hvorledes vil du imødekomme jagtkritikken fra Det Dyreetiske Råd?
Jeg lytter altid, men jeg accepter jagt, når det foregår på en ordentlig måde.
5. Hvor mange anskudte dyr vil du tolerere i den danske natur?
Ét anskudt dyr er ét for meget. Jeg vi arbejde på at komme så langt ned som overhovedet mulig. Vi skal have overvågning og tæt dialog med jægerne.
6. Hvordan forholder du dig til den nedgang i biodiversitet, som jagt er ansvarlig for (forurenede andeskydesøer, udkonkurrering fra skydefugle, forgiftninger af rovfugle, ensartet beplantning for vildtet, mv.)?
Se mit generelle svar. Forgiftning og nedskydning af rovfugle for at skåne jagtbart vildt kan jeg under ingen omstændigheder gå ind for.
7. DN er i VFR gået ind for at udvide jagttiden på råvildt til 1. februar. Hvorledes harmonerer dette med din fortolkning af DN’s jagtpolitik?
Jeg ved ikke af, at det er særlig problematisk, men jeg har brug for at undersøge det nærmere.
8. Hvordan forholder du dig til spørgsmålet om generelt jagtstop d. 31/12?
Ville være nemt at administrere, men jeg synes, at jagttiderne art for art bør være baseret på en grundig faglig vurdering af, hvad der er bæredygtigt.
9. Kan du gå ind for tvungne, gentagne jagtprøver?
En prøve f.eks hver 5. år ville være en god ide - bl.a. i forhold til træfsikkerhed.
10. Vil du kæmpe for et afstandskrav på minimum 100 m til anden mands grund for afgivelse af skud?
Nej - de ville give for mange problemer.
11. Kan du støtte et krav om, at jagt kun kan foregå på større arealer end nu – fx arealer på mindst 50 ha? (På mindre arealer kunne der så i lighed med i Sverige indgås en fællesaftale om hvor meget hver især må skyde).
50 ha lyder meget højt, men jeg ville gerne se nøjere på reglerne.
12. Mener du, at skumringsjagten bør afskaffes?
Jeg er skeptisk overfor skumringsjagten, og vil gerne se nøjere på den.
De bedste hilsener
Michael
Kære venner
SvarSletSå er jeg tilbage i det spirende danske forår med masser af energi og kampånd efter en dejlig uge i Norge på ski med mine drenge.
Tak for jeres gode spørgsmål, som jeg svarer på i løbet af de næste par timer. Spørg endelig fortsat løs om alt, hvad I synes betyder noget for sagen! Valget af præsident for Danmarks største grønne forening er vigtigt, og det skal naturligvis ske på et så godt oplyst grundlag som overhovedet muligt.
Derfor glæder jeg mig umådeligt til en lang, god og oplysende valgkamp og til at besvare hvet eneste spørgsmål på denne blog.
Mens du afventer svar eller hvis du bare vil danne dig et nærmere indtryk af mig, vil jeg opfordre dig til at læse løs på Dansk Naturs blog http://dansknatur.wordpress.com eller min hjemmeside www.naturogide.dk. Her kan du bl.a. læse taler og artikler og høre en række radioudsendelser, hvor jeg fortæller om natur og naturbeskyttelse. Du kan også bare "google" mig eller finde mig på Facebook, hvor du naturligvis er velkommen til at anmode om venskab, hvis dette medium er noget for dig.
Tak for dit engagement i den vigtige og spændende valgkamp
De bedste hilsener
Michael
Michael Stoltze
SvarSletMener du at der er brug for at DN gør mere, for at få stoppet ødelæggelse af beskyttet natur i Danmark?
Peder Størup/Naturbeskyttelse.dk
Kære Peder
SletJa, afgjort! Beskyttet natur skal være beskyttet natur. Vi skal tage fat nu og her, og vi skal via Naturplan Danmark arbejde for en ny, enklere og bedre lovgivning og flere midler til den målrettede naturbeskyttelse.
Du udfører selv et forbilledligt dokumentationsarbejde. Det er meget inspirerende.
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael Stoltze
SvarSletHvad mener du klimafuskeriet?
Udbredelsen af havisen ved Grønland var i 40'erne meget mindre end i dag.
Desværre er menneskets hukommelse meget kort, alt afhængig af formålet.
Accepterer du, at der placeres vindmøller i paragraf 3, Natura 2000 områder og indenfor strandbeskyttelseslinjen på de 300 meter, som jo er i direkte modstrid med foreningens formålsparagraf?
Accepterer du, at der placeres vindmøller på havet, nu hvor verdens største natur- og hav beskyttelsesorganisation skriver, at vindmøllerne skaber et støjhelvede i havet, der forstyrre havpattedyrenes navigationsevner ! Således hvalerne bl.a. ofte løber ind i en navigationsforvirring, og derfor vedbliver at grundstøde samme sted?
Hører jeg dig på filmen sige, at DN med fordel kunne beskæftige sig mere fornuftigt, ved at beskytte den bestående natur, frem for at beskæftige sig med alt muligt flimmer?
Hører jeg dig på filmen sige, at du ønsker at bringe foreningen lidt tilbage mod dens sunde rødder?
Hører jeg dig på filmen sige, at DN har spredt sig ud over alt muligt og dermed ingenting?
Hører jeg dig på filmen sige, at du vil bringe DN ud af partipolitisk omklamring (SF), herunder SF Vælgerforeninger, politiker blæksprutter, hvis blæksprutte arme når betænkelig dybt ind i såvel FU som sekretariatet.
Hører jeg dig på filmen sige, at DN ledelse bør se frem i trafikken og dermed sikre sit foreningsfodfæste hos den brede befolkning, frem for at søge den kortsigte succes hos Socialistisk Folkeparti (SF).
Syntes du, at foreningen er blevet betænkelig håndtam siden regeringsskiftet.....
Hvordan vil du, som Præsident navigere i ovenstående problemstillinger?
Kære "Anonym" (helt OK med mig, men ingen behøver nu at være nervøse for at stå frem her i den demokratiske debat).
SletJeg er til facts - ikke til fusk:
De menneskeskabte globale klimaforandringer er uomtvistelige, og omstillingen til energiformer, der ikke giver drivhuseffekt, er vigtig. Jeg tror, at solenegi er den langsigtede løsning, og at vindmøller er et overgangsfænomen. Det er sol nok, men energilagring er stadig et meget stort problem. Omstillingen til vedvarende energi er rasende dyr, men det er også rasende dyrt at finde, udvinde, raffinere og bruge fossile energikilder.
Varmeperioden omkring Grønland i 1940'erne (med lille isdække og torsk) var så vidt jeg ved lokal og ikke global.
Vindmøller kan være fine nok i nogle landskaber, men generelt synes jeg, at vore kyster, skove og beskyttede naturområder skal friholdes for vindmøller af landskabelige grunde. Langt til havs kan der stå mange vindmøller, og sådanne steder kan de godt placeres i Natura 2000 område, hvis placeringen bare ikke skader formålet med Natura 2000 udpegningen.
Jeg kender ikke til, at havvindmøllers støj skaber problemer for hvalers navigation, men sætter mig gerne ind i problemstillingen.
I flimen siger jeg, at vi skal passe på hver en stump natur, vi har tilbage og kæmpe for at genvinde en del af de naturværdier, vi har tabt.
Jeg vil gerne vise, at vi er stolte over, hvad vores forening har udrettet, og at vi er stolte over vores formål.
Jeg siger ikke, at vi har spredt os for meget. Men jeg mener, at vi skal være mere klare og enkle i væres kommunikation, så enhver forstår, hvad vi vil og hvordan det hænger sammen.
Jeg siger ingenting om partipolitik i filmen...; men DN skal naturligvis være fri af partipolitik. Vi arbejder uafhængigt af partipolitik for en rig natur og et rent miljø. Sådan skal det være. Regeringer og partier forgår - DN består.
DN skal naturligvis se fremad og tænke på sin fornyelse og sit generationsskifte. Vi skal være folkelige og må aldrig læne os op et bestemt politisk parti eller en bestemt fløj.
Jeg synes, at DN trænger til en kommunikation, som er mere klar, inspirerende og konstruktiv. En kommunikation, der giver tro på eget værd og kan bidrage til et en smuk fremtid for et Danmark med en rig natur, en rent miljø og gode vilkår for mennesker.
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael!
SvarSletTak for dine betragtninger om jagt, hvormed du får både jægere og ikke-jægere i tale. Helt fint og demokratisk!
Tak for dit svar Michael, og tak for anerkendelsen.
SvarSletMener du at det er acceptabelt, at vi opgiver beskyttelsen af nogle kulturenge, tilvoksede vandhuller og mergelgrave for tilgengæld at kunne få andre arealer ud af drift?
Altså at vi koncentrerer landbrugsdriften i nogle områder, og naturen i andre.
Kære Peder
SvarSletTak for et godt spørgsmål.
Vi har mistet så mange vandhuller og småbiotoper, at vi skal passe på hver en stump, der er tilbage, så dér er jeg meget principfast. De tilvoksede vandhuller og mergelgrave kan være glimrende levesteder for f.eks. nattergale og andre småfugle, og med en lille indsats kan de tit genskabes som gode ynglesteder for frøer og andre ferskvandsdyr.
Det er noget andet med kulturengene. De er og har altid været et uhåndterligt misfoster i dansk naturbeskyttelse, fordi de både kan lægges om, gødes og sprøjtes. Natur under naturbeskyttelsesloven bør hverken sprøjtes, gødes eller drænes. Kulturenge bør enten udtages til ægte, beskyttede naturenge (som ikke drænes, gødes eller sprøjtes) eller betegens som de permanente kulturgræsmarker, de reelt er. Kulturgræsmarker kan være gode i forhold til vandmiljøet, men de er ret ligegyldige i forhold til bevaring af biodiversitet på land.
Generelt mener jeg, at vi skal kæmpe for at genskabe langt flere områder med attraktiv og blomsterrig natur ude i det dyrkede land - især på højdedrag og omkring kilder.
De bedste hilsener
Michael
Godt svar Michael Stoltze, som jeg har svært ved at være uenig med dig i.
SvarSletUdover at kulturenge kan være gode til at holde næringsstoffer tilbage som du er inde på, så er de også vigtige Co2 depoter hvis de ikke jordbehandles.
Det er vigtigt at driften ikke intensiveres, og kan driften ekstensiveres med afgræsning så kan de udvikle sig til gode artsrige naturenge.
Vi er dog også nød til at forholde os til, at naturpleje er en luxus vi ikke kan fråse med, og at en række af de mest næringsrige enge kræver for mange ressourcer at holde fri for opvækst. Her bør vi måske overveje, at lade dem springe i pilekrat og ellesump.
Rigtigt, Peder
SvarSletDet er vigtigt at vurdere forholdene fra sted til sted og sætte mål. Bl.a. sådan, som vi foreslog det i DN i "Naturens Grundlov" helt tilbage i september 2003 (læs evt. mere her: http://infolink.elbo.dk/jord/bruger/vis.asp?which=12427)
De bedste hilsener
Michael
I Altinget.dk har jeg klippet følgende ud af en artikel som bringes i dag den 21 februar.
SvarSletNATUR: Debattør Michael Stoltze foreslår at fastsætte et mål for, hvor meget natur vi skal have i Danmark.
1) "Han understreger, at et naturmål ikke skal have en lige så lang tidshorisont som skovmålet. I stedet forestiller han sig, at målet skal nås i løbet af 20-50 år"
2) "Resten af arealet - 60 procent - skal være intensivt udnyttet natur, det vil sige byer, veje, anlæg og intensivt landbrug"
Mine spørgsmål til de to punkter:
1. En tidshorisont på 20 - 50 år er set med mine utålmodige øjne meget meget lang tid - risikere vi ikke at politikkerne læner sig tilbage og overlader ansvaret til næste hold?
2. Når du skriver intensivt udnyttet natur, hvad mener du så? Mener du at vi bare skal give lods, eller skal vi også sikre naturen og landskabet i disse områder?
Hilsen
Peder
Kære Peder
SvarSletMange tak for rigtig gode og centrale spørgsmål. Her er mine svar:
1: Det vigtigste mål nu og her er, at tilbagegangen i naturkvaliteten og naturareal bliver standset og vendt til fremgang. Vi har tabt så store og værdifulde arealer på grund af blandt andet for ringe lovgivning, for ringe tilsyn og ophævelsen af brakken. Vi skal i gang med det samme, og jeg forestiller mig en række ambitiøse delmål, så vi også opnår nogle hurtige gevinster med fremgang for naturkvalitet og naturareal. Naturgenopretning (herunder etablering af skov) tager ofte tid, fordi der skal planlægges, findes penge, sælgere og købes arealer op. Det nationale skovmål, som efter planen skal ind under Naturplan Danmark, har en tidshorisont på 80-100 år. Den synes jeg er for lang. Derfor har jeg med løs hånd foreslået 20-50 år for Naturplan Danmark (som snarere bør kaldes "Arealplan Danmark").
Debatten kommer især i gang i 2013, hvor forhandlingerne om Naturplan Danmark for alvor starter. Det bliver vildt spændende.
Du og alle andre kan læse mere om forslaget, som jeg fremsatte på et møde Ingeniørforeningen 2. februar 2012, her:
http://dansknatur.wordpress.com/2012/02/08/meningen-med-naturplan-danmark/
Debatten om Danmarks arealanvendelse og fremtidige natur er central. Det er også afgørende med en praktisk og enkel definition af, hvad vi forstår ved natur og beskyttet natur i forhold til arealanvendelse.
Naturplan Danmark skal forhandles på plads i kølvandet på Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Det ser jeg stærkt frem til. Det er glædeligt, at alle nu taler om at tage landbrugsjord ud af drift, og at der skal være fokus på biodiversiteten. Samtidig er det dog vigtigt at slå fast, at det ikke kun handler om vådområder, klima og kvælstoffjernelse. Det handler om biodiversitet og om at gøre Danmark smukkere.
2: Nej - vi skal og må naturligvis ikke bare give los på de arealer, vi har brug for at benytte intensivt. Udviklingen skal være bæredygtig overalt (det er et centralt mål i Danmark, EU og globalt). Alt er og skal være underlagt streng og virksom miljølovgivning, så den intensive benyttelse ikke påvirker omgivelserne negativt. Landskabelige hensyn er også afgørende.
Håber, det var svar nok.
De bedste hilsener
Michael
Tak for nogle fornuftigt svar - men 20 til 50 år er i min optik det samme som ikke at gøre noget.
SvarSletVores natur har akut brug for plads og beskyttelse - tænk om man foreslog at stoppe dumping af miljøskadelig stoffer i havet, eller udledning af urenset spildevand i havnene eller årerne over 20 - 50 år?
Vi står med et natur- og miljømæssigt problem, som kræver handling nu. Udfra min vurdering, skal de cirka 600.000 hektar findes i løbet af max 10 år, hvis vi alene skal hindre at flere arter trues, og gøre os håb om at vende udviklingen til det bedere. Dertil kommer en massiv insats i forhold til næringsstoffer, og naturpleje af den eksisterende natur.
Og selvfølgelig er det realistisk - naturen miste ca 150.000 hektar braklagt arealer på 2 år. Målet om ca 600.000 hektar kræver ca 2 % udfasning af de mest natur- og miljøbelastende arealer årligt, så vi ender med cirka 2 millioner hektar under plov.
Var det ikke mere hensigtsmæssigt, at der blev sat et loft over hvor stort et areal som må dyrkes intensivt, end hvor meget natur vi som minimum skal have i Danmark?
Kære Peder
SvarSletMange tak igen for gode spørgsmål. Jeg er også utålmodig, og ville da ønske at vi kunne nå målet med de 600.000 ha ny natur på f.eks. 10 år eller mindre. Det tror jeg bare er uden for virkelighedens verden, og vi skal ikke braldre ud med noget, som vi på forhånd ved, vil blive sablet ned som useriøst og helt ude i hampen. Det giver ingen resulater.
Vi ville imidlertid kunne tage et rigtig langt skridt nu og her ved at ændre reglerne for landbrugsstøtte, så man ikke længere får støtte til opdyrkning af uegnede arealer, men til beskyttelse og landsskabspleje af sådanne arealer som natur. Det ville give en hurtig og stor naturgevinst - og landmændene ville slippe for en masse bøvl. På den måde vil jeg løseligt anslå, at man vil kunne genoprette ca. 150.000 ha natur i løbet af et par år - helt uden udgifter for samfundet. Derefter begynder det at blive dyrt og mere langsommeligt, frodi vi skal tage egnet dyrkningsjord ud af drift. Hvis vi som et tankeeksperiment forestiller os, at vi skal tage 450.000 ha egnet dyrkningsjord ud af drift ved f.eks. statslige opkøb til i gennemsnit 175.000 kr. pr. ha, vil det koste omkring 80 mia. kr. Hvis vi virkelig går til den og får gang i ommøbleringen af landbrugsstøtten, kan vi måske vride 2 mia. kr. ud af støtten årligt til opkøb af arealer til naturformål. Og så vil det altså tage 40 år at nå de 600.000 ha ny natur.
Mit forslag om, at 40 % af Danmarks areal skal være beskyttet natur indebærer i realiteten et loft for intensiv landbrugsdrift på omkring 50 % af landets areal, hvis byer, bygninger og anlæg udgør 10 % af arealet. Så her kan jeg ikke se den store forskel.
De bedste hilsener
Michael
Tak for svar Michael, og ja jeg er utålmodig. Jeg mener ikke det er pengene som skal afgøre hvad der er nødvendigt, men det natur og miljømæssige behov, og at det er det, DN skal tage udgangspunkt i. Naturen kan ikke vente på at vi finder milliarder til at købe jord fri for.
SvarSletHelt grundlæggende så mener jeg ikke samfundet skal betale virksomheder for ikke at belaste naturen og miljøet, og det er da også i strid med det grundlæggende princip om at forurener skal betale - som jeg ved du er enig i.
Sat på spidsen, bør der som udgangspunkt ikke udbetales erstatning, da der er tale om tiltag som skal hindre ødelæggelse og forurening af naturen og miljøet.
Her kan samfundet så opstillet forskellige miljøkrav som en landbrugsvirksomhed kan benytte, eksempelvis:
- reduceret brug af gødskning og pesticider (det går vi nu)
- 20 % af en bedrifts jord, må ikke omlægges, sprøjtes og gødskes
- eller andre nødvendig krav.
Når det så er sagt, så er det ikke ensbetydende med at samfundet ikke skal finde løsninger som kan hjælpe landbruget, eller andre virksomhed som skal ændre produktionen. De steder hvor samfundet kræver mere af en virksomhed, end de generelle miljøkrav, skal der selvfølgelig udbetales erstatning. Der bør også findes løsninger så det er de dårligste og mest miljøbelastende jorde som udtages.
De 80 milliarder er ikke nødvendigvis en udgift, da de natur- og miljømæssige positive aspekter kan være mange milliarder værd årligt. Eksempelvis: drikkevandsbeskyttelse, reduceret udvaskning af næringsstoffer, færre oversvømmelser, turisme, insekter til bestøvning og værdien af at hindre arter i at uddø som jo i principper er uvurderligt.
Dertil kommer at jorden jo ikke bliver værdiløs og kan bruge til ekstensiv landbrugsdrift, eller kan videresælges som naturejendomme med de forskellige muligheder der ligger i det.
I princippet har vi kun 9 år, da vi har beslutte at tilbagegange i den biologiske mangfoldighed skal være stoppet inde 2020 - så jeg har faktisk været meget rundhåndet ved at sige 10 år.
Kære Peder
SvarSletJeg tror sandelig, du er ude på at provokere ;-). Det er helt fint, og du rejser flere vigtige spørgsmål.
For det første: Jeg er enig med dig i, at vi skal helt væk fra princippet "forureneren betales", som alene gælder for landbruget. I al anden industri gælder princippet "forureneren betaler" og det skal naturligvis udså gælde for landbruget.
Landbruget skal naturligvis ikke kompenseres for at overholde gældende miljøkrav. Landbruget skal ligesom al anden forurenende industri være underlagt streng og effektiv miljølovgivning og -regler, hvor der er tilsyn og øjeblikkelige konsekvenser ved lovovertrædelser. Det er vejen frem og vejen til bæredygtighed i erhvervet.
Naturbeskyttelse er ofte omsonst uden miljøbeskyttelse. Hvad nytter det f.eks. at beskytte et naturområde, hvis det hele bliver sovset til i gylle og ammoniaktåger fra en gyllebeholder, der ikke er afdækket sådan, som den skal være ifølge loven?
Men naturbeskyttelse og overholdelse af generelle miljøkrav er to meget forskellige ting. Udtagning af dyrkningsjord til natur kræver nøje planlægning for at blive en succes, og en "flat rate" på 20 % vil være for lidt nogle steder og for meget andre steder og i øvrigt give en masse uhensigtsmæssig udtagning, som ikke vil give synderlige gevinster for biodiversiteten.
Penge styrer udviklingen, og man kan ikke bare sådan i stor skala tage landbrugsjord fra folk, som har investeret i jorden mhp. dyrkning. Her skal der penge på bordet - ellers bliver det eneste resultat ballade. De 80 mia. kr. er ikke nye penge, men penge som vi alligevel betaler til landbruget som skatteydere. Det er bare en sund ommøblering, og du har ret i, at midlerne er en investering, som på lang sigt vil give den lange række af gevinster, du nævner.
Mht. 2020-målet har du vist misforstået noget. Vi skal have standset tilbagegangen i biodiversiteten inden 2020. Det betyder først og fremmest, at kvaliteten af den ekstisterende natur skal bevares eller forbedres ("brandmandens lov" = pas på det, der endnu ikke er ødelagt) - ikke nødvendigvis, at vi skal nå at etablere alle 600.000 ha ny natur inden 2020.
Min ambition er at vi når 2020-målet. Det bliver hårdt, men det bør vi kunne. Derefter - når vi kan sige, at tilbagegangen i biodiversiteten er standset - skal vi arbejde os frem mod at nå de nationale mål i Naturplan Danmark.
De bedste hilsener
Michael
Kære Peder
SvarSletLige en tilføjelse: MiIljøkriser løses ved bæredygtighed, bæredygtighed og bæredygtighed - dvs. ved effektiv og konsekvent miljølovgivning på nationalt og internationalt niveau. Historien viser, at det virker. Sådan skal det også være for landbruget, som naturligvils ikke skal have betaling for at opfylde miljøkrav. Læs mere her:
http://dansknatur.wordpress.com/2012/01/23/landbrugsstotte-pa-gal-kurs/
Et rent miljø er en forudsætning for en rig natur. Men et rent miljø sikrer ikke i sig selv en rig natur. Her skal der plads, plads og plads til. I et land som Danmark, hvor vi har givet landbruget lov til at inddrage mere land til intensiv dyrkning end i noget andet land i Europa, kan vi kun få den nødvendige plads til naturen tilbage ved betale for det.
Derfor er der sådan set rimeligt, og derfor ser jer gerne, at vi brugte hele den danske landbrugsstøtte (ca. 8 mia. kr. årigt) til natur- og landskabsbeskyttelse. Så ville vi kunne nå målene om 600.000 ha ny natur på bare ti år!
Denne model er pt. desværre ikke gangbar på Borgen (se blot reaktionerne fra S på mit forslag til Naturplan Danmark!). Men i DN skal vi kæmpe for, at borgernes penge til landbruget bliver ommøbleret til målrettet naturbeskyttelse. Det har jeg gjort længe, og det vil jeg gøre sammen med jer, hvis jeg bliver valgt som præsident. Vi har rigtig hårdtslående argumenter, og vi har stor folkelig opbakning til det.
De bedste hilsener
Michael
Ja Socialdemokraternes naturvenlige profil er blevet noget vissen - men mon ikke de snart begynder at vande den :-)
SletDet er ikke ment som en provokation, men vi kan lige så godt få taget hul på nogle af de grundlæggende problemstillinger, også selv om det er et følsomt når vi taler om miljøregulering. Det nytter ikke noget at vi skyder landbruget eller politikerne blår i øjenene, ved at pakke tingen ind.
SvarSletDine 3 første afsnit er jeg meget enig med dig i, men de næste 3 punkter slipper du ikke for min holdning til.
"Men naturbeskyttelse og overholdelse"......
Det er min klare opfattelse, at udtagning af jord også kan være en del af virkemidlerne til at opnå miljøbeskyttelse, og at det ligger inden for rammerne af erstatningsfri miljøregulering. Det er veldokumenteret at den intensive landbrugsdrift er en trussel mod miljø i Danmark, så det er fagligt funderet.
Det er klart at der er brug for mere end 20 % i nogle områder, og her kan man så benytte mageskifte eller erstatning. De gode jorde skal selvfølgelig bruge til landbrugsproduktion, men i de mest intensivt drevne områder hvor jorden er bedst er der også brug for mere natur.
"Penge styrer udviklingen".......
Jeg mener ikke DN eller politikerne på nogen måde skal lade sig påvirket af at der bliver ballade, hvis reguleringen er nødvendig for at sikre naturen og miljøet. Jeg er klar over, at der er kredse i landbruget, som ser de franske bønders protester som er forbillede, men vælger vi vores politik på baggrund af det - så har vi tabt på forhånd. Ja penge styre udviklingen - men måske var det bedre at lade viden og politik styre pengene......
Hvad er alternativet til udtagning af jord? - generel miljøregulering hvor alle skal reducere gødskningen m.v. Det mener jeg faktisk skader landbruget mere end kravet om arealreduktion, og balladen for vi jo alligevel.
"Mht. 2020-målet"........
Det forekommer at jeg misforstår noget. Men jeg tror ikke på at vi tilnærmelsesvis kan nå 2020 målet, uden at gå målrette og konsekvens til værks, og mig bekendt er der ikke krav til hvordan vi når målet. Som verdens mest intensivt opdyrkede land, står vi overfor nogle helt andre udfordringer end andre lande. Selvfølgelig vil naturpleje betyde noget, men plads og fjernelse af naturbelastende drift omkring den eksisterende natur er absolut nødvendig. Vi kan vælge en minimum indsats, men vi kunne jo også vælge at tage teten og vise vejen. Vi skal vise handling, og ikke bare holdninger.
Du behøves ikke bruge tid på at svare, men bare tage ovenstående til efterretning, da jeg ved du er lyttende og har en fordomsfri tilgang. Jeg vil gerne understreg, at jeg mener du er en særdeles velegnet kandidat til Præsidentposten.
Tak for opbakningen, Peder
SletJeg forstår udmærket dine betragtninger, som er relevante og brugbare. Du er altid værd at lytte til. Der er naturligvis en gråzone mellem udtagning af jord til naturformål og udtagning at jord for at imødekomme miljøkrav. F.eks. omkring udtagning af jord til "gyllerensning", hvor jeg er enig med dig i, at det bør være erstatningsfrit, når det primært er en måde at opfylde miljøkrav på.
Og så er jeg naturligvis enig med dig i, at vi skal gå målrettet til værks for at nå 2020-målet.
De bedste hilsener
Michael
Hej Michael!
SvarSletJeg mener, vi alle er enige om at passe på "arvesølvet". Men er det nok?
Hvordan forholder du dig til den kritik, der har været fra nogle i foreningen, af at der har været en angivelig nedprioritering af klassiske fredningsaktiviteter i DN?
Hvor meget mener du, DN skal vægte "nye" naturtyper, som de kommer til udtryk i bynatur og også f.eks. kalkgrave og grusgrave med høj biodiversitet? Og også bevidst menneskeskabt natur som Køgebugt Strandpark, Amagerparken m.v.
(Desværre kan man ikke indsætte humørikoner som på Fugleognatur, men hvis du fornemmer, at mit spørgsmål er en smule ledende, har du sikkert ret!)
Og så har jeg i øvrigt udkastet den strøtanke, at DN bør samarbejde med Fugleognatur. Jeg har ikke gennemtænkt alle konsekvenser, men er der ikke nogle perspektiver i det?
Bedste hilsner
Poul Evald
Hej Poul Evald
SletTak for flere væsentlige spørgsmål.
Det er helt afgørende at passe godt på "arvesølvet", men det er slet ikke nok. Vi har nemlig alt for lidt "arvesølv", og en del af det er plettet og i forfald. Dertil kommer, at mange arter er så fåtallige, at de ikke er til opleve, og har så lidt "arvesølv" at klynge sig til, at de er i overhængende fare for at uddø. Derfor skal vi både forbedre kvaliteten af de eksisterende steder og genoprette gode, nye levesteder.
Klassisk naturfredning er et fantastisk smidigt instrument, som stadig er ekstremt brugbart i nutiden, selv om der er kommet flere nye naturbeskyttelsesredskaber til.
Jeg mener, at vi skal opprioritere den klassiske naturfredning en smule, men det er faktisk undervejs i DN. Desuden er der et stort behov for at revidere gamle fredninger, hvor bestemmelserne ikke er tidssvarende mere. Endelig mener jeg, at vi i DN skal være endnu bedre til at fortælle om vores fredninger i medierne. Det er jo et fantastisk smukt aftryk, vi har været med til at sætte (og stadig sætter) på Danmarkskortet! Så det er helt OK at vi er en smule stolte af det, uden at vi af den grund hviler på laurbærrene.
Jeg synes, vi skal være meget bevidste om muligheder for at skabe ny og artsrig natur og udnytte dem i kølvandet på f.eks. råstofudvinding og i forbindelse med større anlægsarbejder. Den kunstige Øresundsø Peberholm (der allerede er en botanisk perle!), Køge Bugt Strandpark og Amager Strandpark er gode eksempler på vellykket kunstig natur. Men hvor den vilde natur er vild og magisk, skal vi bevare den som vild og magisk.
De bedste hilsener
Michael
: bestememler er er
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletLige en kommentar til Poul Evald:
SvarSletDet har længe undret mig, at DN ikke har presset hårdt på for at få lov til at være en af FugleogNaturs samarbejdspartnere - men det kan jo tænkes at FugleogNature ikke er interesseret i samarbejdet?
Hvad tror du, Peder?
SvarSletVi kan måske være heldige at få en kommentar fra en af FugleogNatur folkene - men mon ikke F&N vil være positive overfor en henvendelse fra DN. Det er dog vigtigt at F&N skal bevarer sin integritet, derfor mener jeg at et samarbejde skal være på linje med de samarbejder F&N har med kommunerne og andre.
SvarSlethttp://www.fugleognatur.dk/about.asp
Kære Poul Evald og Peder
SletJeg er en kæmpe beundrer af Fugle og Natur, og hvis jeg bliver valgt (7-9-13), vil jeg støtte, at vi i DN bejler kraftigt til F&N om at blive samarbejdspartner.
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael!
SvarSletJeg kan godt fornemme, at jagt ikke har din store bevågenhed, men det kan jo komme! I hvert tilfælde vil jeg gerne spørge dig hvordan du forholder dig til det faktum, at kvaliteten af den almindelige danskers naturoplevelser ville øges betydeligt, dersom der ikke var jagt i Danmark, fordi jagt gør de fleste større dyr og fugle langt mere sky og holder bestandene nede på reducerede antal?
Mon ikke de fleste har den oplevelse, at I alle tre kandidater har fagligheden i orden? Valget skal med andre ord træffes udfra, hvordan I hver især forvalter og formidler jeres viden og dermed jeres mere personlige egenskaber:
- Hvordan I kommer medlemmer og samarbejdspartnere i møde og hvor gode I er til at kommunikere budskaberne ud.
- Om man har en oplevelse af, at ord og handling stemmer overens hos jer.
- Om I er i besiddelse af en psykisk stabilitet og styrke til at varetage posten i spidsen for en så stor organisation.
- Om I spiller med åbne kort eller opererer med skjulte dagsordener.
Her har jeg oplevet, at ELLA MARIA på forbilledlig vis har demonstreret, at hun magter opgaven, men dersom nogen alligevel synes, at en ny kandidat skal bringes på banen, ser jeg dig, MICHAEL STOLTZE som et alternativ.
Mange hilsner Annette
Kære Annette
SvarSletTak for gode kommentarer, spørgsmål og opbakning.
Jagt intesserer mig nu en hel del for jagt, men du har ret i, at det ikke er der, jeg har mit hovedengagemet. Det skyldes, at vi nøgternt set er nået meget langt væk fra den forfærdelige fortid, hvor jagten var årsag til, at hovedparten af Danmarks store dyr var udryddet eller næsten udryddet (f.eks. var der kun tre par svaner i DK i 1925!). Men jeg har mange ambitioner på jagtområdet, bl.a. at få stoppet udsætning og fodring af jagtdyr, stoppet etablering af vildtagre i ferdskov, og at få stoppet egentlig jagt i Danmarks nationalparker, hvor jeg synes det er afgørende, at dyrene kan oplevers på rimelig tæt hold og ikke flygter eller gemmer sig, fordi de tror, at ethvert menneske er en potentiel jæger.
Jeg er ikke mod jagt som sådan, men synes, at vi DN skal arbejde kraftigt for nye jagtmetoder, der forstyrrer vildtet mindst muligt og ikke gør arterne sky.
Jeg er også sikker på, at vi alle tre er fagligt kompetente og vil mange af de samme ting.
Derfor handle valget meget om, hvem af os, der stabilt, ærligt og med et stort hjerte for naturen og DN er bedst til at kommunikere klart og vinde opbakning.
Jeg er af natur meget åben, dialogsøgende og lyttende, og som debattør er det en dyd altid at være hudløst ærlig og respektere sin modstander. Det er meget sjældent, jeg bliver decideret vred - heller ikke på personer, jeg er dybt uenige med.
Jeg lever af at skrive og fortælle, og elsker at arbejde med kommunikation, der kan inspirere. Mine grundholdninger i den henseende håber jeg fremgår tydeligt af mine indlæg her på valgbloggen og mit engement i natursagen i øvrigt - bøger, radioudsendelser osv.
De bedste hilsener
Michael
Kære venner og med-debattører
SvarSletTak for jeres mange gode spørgsmål - og stil bare flere!
Her er en relevant reportage, som jeg for nogen til siden skrev til Weekendavisen:
http://www.naturogide.dk/Arions%20sang.html
Anledningen var de uhyrlige naturødelæggelser, der fulgte i kølvandet på ophævelsen af brakken. Skaderne på den danske natur er trods regeringens løfter aldrig blevet repareret. Derfor er reportagen stadig højaktuel, og jeg vil sammen med jer kæmpe i DN for, at vi nu får sat godt gang i genopretningen.
På gensyn til valgmøderne i henh. Middelfart 27.2., København 29.2. og Viborg 8.3. Jeg glæder mig til at se jer og til endnu mere debat om naturen, miljøet og vores vigtige og store forenings fremtid.
De bedste hilsener
Michael
Hej Michael Stoltze
SvarSletDet er dig nok ikke helt ubekendt, at jeg er forkæmper for artsrigdom i Nationalparkerne. Du har indimellem ytret dig på Nationalpark Molsbjerges facebook profil. Så du ved den eksisterer. Nu er planen vedtaget uden nogen som helst hensyntagen til natur og diversitet. DN har i den grad svigtet at sætte aftryk på planen. Så er mit spørgsmål, hvis du får en præsidentperiode, vil du så arbejde på, at bruge DN indflydelse til at 1. prioritere biodiversitet i Nationalparkerne ?
Kære Jes
SletDet kan jeg svare meget enkelt på: Ja!
De bedste hilsener
Michael
Til alle 3 kandidater.
SvarSletJeg mener at det er meget vigtigt at DN gøres interessant for gruppen mellem 20 og 40 år - hvad vil i gøre for, at DN ikke ender som en pensionistforening?
Hilsen
Peder Størup/Naturbeskyttelse.dk
Kære Peder
SletVi er og skal være en folkelig forening, og vi skal have en bred appeal til alle aldersgrupper fra børn til voksne. DNs afdelingsundersøgelsen (se http://www.dn.dk/Files/Filer/Frivilligsiden/Organisering/Undersoegelse/Afdelingsundersoegelsens_resultater.pdf) viser, at afdelingerne har det rart og godt, men gerne vil have flere nye aktive for at klare og fordele arbejdspresset og få nye impulser. Her er der brug for støtte - dvs. klar og inspirerende opbakning fra blandt andre DNs præsident. Som præsident vil jeg besøge samtlige afdelinger og bl.a. vende dette spørgsmål, for at afdække problemer og behov.
Det er alfa og omega, at vi kommunikerer klart og sympatisk til omverdenen om vores virke og med begejstring og energi stille op til interviews i alle typer medier. Det gælder ikke bare præsidenten (som naturligvis helst skal gå forrest og være meget aktiv), men alle, der vil og kan fortælle om vores gode sag og formål.
Jeg forventer ikke, at DNs typiske aktive med tiden bliver meget yngre end i dag. Vi lever længere og længere, og "unge" pensionister og efterlønnere har masser af erfaring, tid og energi til effektivt frivilligt arbejde. Derfor er denne aldersgruppe guld værd for DN, og derfor yder afdelingerne en stort og fremragende indsats. Jeg forventer og ønsker dog, at vi bliver en del flere aktive og yngre, så gennemsnitsalderen falder noget i de kommende år.
DN skal gøres kendt, så vi sikrer en bred interesse i hele befolkningen for vores sag og forening og dermed et godt rekrutteringsgrundlag for vores afdelinger. Ungdommens energi og nytænkning er inspirerende og livgivende, og vi skal naturligvis altid sørge for at have gode og hjertelige relationer til unge. Derfor vil jeg ikke mindst styrke samarbejdet med Natur og Ungdom, som jeg har et utrolig godt forhold til, samt til spejderne og andre friluftsorganisationer. Jeg vil også styrke samarbejdet med studentermiljøerne på universiteterne og andre relevante uddannelser samt voers samarbejde med skoler.
Helt overordnet handler det om, at vi skal have en rigtig stærk og inspirerende kommunikation. Vi skal fortælle historier, som folk kan li' og som smitter.
De bedste hilsener
Michael
Tak for svar Michael - selvfølgelig er det ikke alderen i sig selv som er problemet, men at gennemsnitsalderen er høj - der er brug for begge grupper. Men det er alvorligt, hvis der ikke er tilgang fra de yngre - ikke mindst i lokalafdelingerne. For at foreningen skal være attraktiv for den gruppe, er det vigtigt at foreningen har en profil som også appellere til dem. Der er ingen tvivl om at studentermiljøerne på universiteterne er vigtige, og at et styrket samarbejde i den retning bør vægtes højt.
SletHilsen
Peder Størup
Kære Peder
SletEnig - det synes afdelingerne også, og de vil gerne have støtte fra en aktiv og synlig præsident, der besøger dem, lytter og inspirerer. Det vil jeg gøre.
De bedste hilsener
Michael
Hej Michael!
SvarSletDet er stadigt ret uigennemsigtigt, også for undertegnede, hvad der egentlig foregår omkrng formandsvalget, og hvad der begynder at ligne et naturpolitisk opgør i foreningen.
Den egentlige uenighed, som også ligger bag formandsopgøret, består jo nok i forskellige vurderinger af, hvor meget natur hhv. miljø skal vægte i foreningens arbejde. F.eks. kom der for et stykke tid siden et udspil fra nogle folk med en eller anden tilknytning til samråd København og samråd Nordsjælland, der dels gik på noget med foreningens påståede katastrofale økonomi, dels noget med, at foreningen angiveligt havde nedprioriteret det klassiske fredningsarbejde - og de fandt det til at være noget nær en katastrofe.
Når jeg siger, at der ikke er noget valg - at DNs fremmeste formål er at varetage naturens interesser, men for at gøre det er vi nødt til at være stærkt profilerede på spørgsmål som trafik, landbrug o.s.v. - fordi tingene nu engang hænger sammen, og også ændringen af vores levevis har afgørende betydning for hvor meget vi kan redde af naturen og biodiversiteten - ja så mødes jeg ofte af en nærmest "autisktisk" afvisning - og man snakker stadigvæk om, at der er for meget "miljø" og for lidt "natur" i foreningen. Det er altså nødvendigt også at kunne give sammenhængende forklaringer! På den andens side skal vi også være opmærksom på, at det ikke er vores opgave at levere politisk miljø-korrekthed, hvor det i bedste fald er uigennemsigtigt, hvilken betydning det nu også har for vores varetagelse af natur- og biodiversitetsinteresserne.
Alle der kender mig, ved at jeg er en meget stor naturnørd og bruger meget tid på at færdes i, undersøge og arbejde med naturen og naturspørgsmål. - Men jeg nægter altså at adskille natur og miljø, som jeg mener, nogle i foreningen forsøger.
Hvordan får vi udviklet DN til en sådan moderne naturbeskyttelsesorganisation, der kan varetage naturens interesse effektivt og give sammenhængende forklaringer omkring varetagelsen af naturinteresserne?
Sagt med et glimt i øjet, så er dette selvfølgelig et meget ledende spørgsmål. Men jeg synes, der er brug for at diskutere de reelle naturpolitiske uenigheder i den her forening.
Kære Poul Evald
SletTak for vigtige og relevante spørgsmål og kommentarer. Jeg er meget imponeret over dit store og gode engagement.
Vi skal naturligvis arbejde bredt og klogt for både natur og miljø. For hvad hjælper det et passe på naturens rigdomme, hvis det hele går til i forurening og klimaændringer?
Vi må dog aldrig forfalde til kun at arbejde for et rent miljø eller falde i den grøft, som hedder "miljøpolitik løser alle problemer". Det gør miljøpolitik ikke: Vi kan få det reneste miljø samtidig med, at naturens mangfoldighed forsvinder.
Derfor skal vi både have en krystalklar naturpolitik og en krystalklar miljøpolitik. Og vi skal være meget stærke i argumentationen for vore naturpolitik. Her er der nemlig ikke andre virkelig store spillere på banen end os i DN. Miljø og klima har i langt højere grad en bred bevågenhed end kampen for naturområder og biodiversitet.
Kort: Vi får ingen rig og varieret natur uden at give god plads til den; men vi får heller ingen god natur uden en stærk og effektiv miljøpolitik.
Alt dette ønsker jeg at være med til fortælle vores omverden langt mere klart og overbevisende, end vi har gjort hidtil.
Det handler om klar, klog og skarp kommunikation, der er til at forstå for enhver.
Kun på den måde kan vi blive en moderne naturbeskyttelsesorganisation med virkelig stor succes.
De bedste hilsener
Michael
Alene det at vi begynder at bevarer og genoprette naturen har jo så mange positive miljøeffekter, at det ofte er nok til at profilere DNs miljøprofil. Eks, færre pesticider, mindre tab af næringsstoffer, sikring mod oversvømmelser, Co2 deponering, rekreative værdier, m.v
SvarSletMåske kan det godt svare sig at arbejde mere udfra brandmandens lov - her mener jeg at naturen og landskabet i disse år er så presset, at det bør prioriteres højere i Dns arbejde.