19.2.12

Nu jubler lærken over min mark

Jeg er den lykkelige ejer af en brakmark på 6 tønder land. Den har ligget brak siden år 2000, og efter ophævelsen af den tvungne brak i 2008, er det nu den eneste brakmark, der er tilbage her på egnen. Det har kostet mig en halv bondegård at lade den ligge, men belønningen i form af natur er det hele værd og mere til: I det fine vejr i dag (23. februar) jublede den første lærke over marken. Og snart vil det hele sprige ud i et blomsterflor, der bliver mere og mere artsrigt, efterhånden som årene går. Agerhønsene yngler, den mægtige rørhøg fakser lavt over marken hele sommeren i jagt efter mus, og rådyrene føder deres lam i moselavningen midt på marken. Og så det bedste af det hele set med mine særlige sommerfuglebriller: Til sommer vil det igen myldre med sommerfugle på marken, der er helt fri for gødning og gift. Min bank er ikke så glad; men hold op, hvor jeg føler mig heldig og rig...

De bedste forårshilsener

Michael


Lærken jubler højt på himlen


For et par år siden flyttede de fine
køllesværmere ind på marken. Den
slags bliver man glad af!

5 kommentarer:

  1. Og det er lige netop det, Michael. Naturen er indhold. Naturen er ikke bare en kulisse. Og jo mere man kender til indholdet, des stærkere står vi alle sammen. Derfor også følgende spørgsmål:


    Nu til en særdeles vigtig sag. Som vi har debatteret på fugleognatur.dk i tråden http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=722132&ForumID=57, er der en begrundet frygt for, at staten vil prøve at tilbageerobre nogle af de naturforpligtelser, som kommunerne fik overdraget ifm. kommunalreformen. DN har selv fremført, at kommunalreformen var en synd mod naturen http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=26394&Purge=True, men altså… nu kender jeg usandsynligt mange fagfolk rundt om vore kommuner – og i staten – og hvis der er én ting, der står klippefast, så er det, at de fleste kommuner laver både kompetent og samvittighedsfuld sagsbehandling, mens staten til gengæld skøjter rundt i bestræbelserne på at omgå direktiver og andre forpligtelser. Som en kollega har omtalt det: Miljøstyrelsen laver ikke vejledninger, de laver vildledninger!

    Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad du som kandidat vil anbefale ift. ansvarsfordelingen mellem stat og kommuner. Når det kommer til forvaltningen af vores natur, er der formentlig intet punkt, der er vigtigere.

    SvarSlet
  2. Ih - hvor er jeg dog glad for det spørgsmål, Morten!

    Al forandring er svær, og strukturreformen har været svær. Jeg mener nu, at vi er ved at komme ind i smult vande.

    I DN har vi af gammel vane været tilbøjelige til at anse kommunerne for "the bad guys" og amterne for "the good guys", og det har hængt ved for længe. Så meget, at kommunernes naturmedarbejder (som mange steder slås for naturen med urimeligt få ressourcer) har følt sig hængt ud af nogle hurtige og lidet gennemtænkte automatudmeldinger fra DNs politiske top.

    Overdragelsen af naturbeskyttelsen til kommunerne under strukturreformen var overhovedet ikke i fokus (medierne beskæftigede sig stort set kun med sygehusene), og det var brandærgerligt.

    Jeg kender også et hav af dygtige og dybt engagerede naturmedarbejdere i kommunerne, har være ordstyrer ved deres årsmøde i 2010 og skal optræde igen ved Natur og Miljø 2012 konferencen 22-23. maj, hvor ENVINA og KTC er arrangør. Jeg er ikke i tvivl om, at naturbeskyttelsesarbejdet har fundet sig til rette hos de nye kommuner, og at det ligger godt der (se f.eks. min artikel fra 2010 her: http://dansknatur.wordpress.com/2010/09/13/stot-kommunernes-indsats-for-naturen/

    Jeg vil således ikke bære ved til bålet og skænderiet om at bringe naturforvaltningen som sådan tilbage til staten. Det vil ikke være godt for naturen.

    Staten ejer meget, og store dele af statens arealer forvaltes og formidles rigtig godt som naturområder. Det synes jeg er fint, og jeg så gerne staten som en endnu større naturejer og naturforvalter i fremtiden. Til gengæld synes jeg, at staten gradvist skal holde helt op med at drive egentlig skovbrugs- eller landbrugserhverv.

    Det er naturlig og nødvendigt, at staten varetager sin tilsynsfunktion overfor kommunernes naturforvaltning.

    Opgaverne skal kun tilbageføres til staten, hvis kommunerne svigter naturforvaltningen. Men det er der intet, der tyder på. Tværtimod.

    Håber, det var svar nok.

    De bedste hilsener

    Michael

    SvarSlet
  3. Der er i den grad nogle kommuner som svigter nature og direkte forsøger at modarbejde natur og landskabsbeskyttelse, men jeg tror dog ikke at forvaltningen er blevet dårligere generelt. Som Morten DD også er inde på, så er der nogle kommuner som er gået til opgaven med krum hals men der er også mange hvor det er prioriteret så lavt politisk, at medarbejder kæmper med ryggen mod muren.

    Jeg mener helt klart, at der er brug for en en vagthund som holder øje med kommunerne og specielt i forhold til Naturbeskyttelsen. Men det bedste ville nok være, at klagemulighederne blev bedre, så det rent faktisk bliver muligt at påklage sletning af beskyttet natur. Det vil have en præventiv virkning, og vil forhåbentlig føre til at kreativ tolkning af lovgivningen ophøre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig, Peder

      Og vagthunden - det er ikke mindst os aktive i DN, som jo har afdelinger i alle kommuner. Det er vores store styrke.

      De bedste hilsener

      Michael

      Slet
  4. Michael!
    Jeg har tidligere foreslået bevarelse af kommunernes naturansvar med med etablering et en tilsynsmyndighed, der kan holde dem i ørerne og kan pålægge dem at leve op til deres ansvar.
    Jeg kender en hel del til kommunenes indsatser omkring naturansvaret, bl.a. §3. Der er særdeles store forskelle gående fra det meget ansvarsbevidste til dem, der næsten ikke er kommet igang. - Jeg har i øvrigt også fundet eksempler fra et tidligere amt, hvor store dele af en kommune tilsyneladende ikke engang blev gennemgående §3-registreret, og kommunen heller ikke har foretaget sig noget efterfølgende.

    Hvad siger du til modellen med en "holde i ørerne"-myndighed?

    SvarSlet