Kære aktive i Danmarks Naturfredningsforening og kære allesammen
Jeg ved, at I lige som jeg brænder for naturen og for at passe på hver en stump, vi har tilbage. Og vi står også sammen i kampen for at skabe mere natur efter alt, hvad vi har tabt. Vi vil gøre Danmark smukkere, rigere og renere. Det er et flot mål, som vi har en overvældende folkelig opbakning til. Det fortæller jeg om i min seneste radioudsendelse.
Derfor skal DN være naturens store stemme. Det kan vi blive og det vil vi blive i løbet af kort tid, hvis I vælger mig til at stå i spidsen for foreningen.
Her er mit valgprogram:
Vi skal være naturens store stemme
- sådan bliver vi det
- sådan opnår vi resultater
- sådan er vores mål
Kære aktive i Danmarks Naturfredningsforening
Vi er en uhyre velindrettet og vigtig forening. Vi har alle instrumenterne til at spille en central og smuk rolle til glæde og gavn for Danmarks fremtid.
Naturens tilbagegang skal vendes til fremgang. Det kræver en stærk folkelig forening, som brænder godt igennem i det offentlige rum. Det vil og kan jeg være med til at sikre sammen med jer. Med sammenhold, bredde og klarhed. Med tro på egen styrke og formål og en ny, skarp og konstruktiv kommunikation, kan vi vinde en langt større del af befolkningen ind i vores kamp for at gøre Danmark smukkere.
Vi har en god sag, og befolkningen er med os. Derfor kan vi gøre det - sammen.
Hvem er jeg?
Jeg 56 år og selvstændig biolog og forfatter siden 2008. Jeg bor på landet ved Glænø på Sydsjælland. Jeg er far til Ulrik på 22 og Kristian på 12. Jeg er personligt valgt medlem af repræsentantskabet og med i DN-Slagelses bestyrelse. Læs mere på www.naturogide.dk
Hvad kan jeg?
Jeg har en bred viden om natur, miljø, samfund og politik. Jeg er medievant og holder af at optræde i alle slags medier. Jeg er kendt af mange og af journalister og Christiansborgs politikere. Jeg har stået fadder til grundideerne i Naturplan Danmark, som skal bane vejen for handling og ny lovgivning i Wilhjelmrapportens ånd til gavn for naturen. Jeg værdsætter og kender vores organisation ind og ud og har min erfaring i ledelse og organisation fra arbejde med frivillige og national naturovervågning.
Hvad vil jeg?
Jeg vil sammen med jer kæmpe for at passe på hver en stump af den natur, vi har tilbage, for bedre natur og mere natur. Jeg vil kæmpe for et rent miljø. Jeg vil indadtil og udadtil kæmpe for, at vi bliver kendt, beundret og respekteret for, hvad vi vil, hvorfor vi vil det, og hvordan vi vil det. Jeg vil arbejde for, at vi spiller smukt og begejstret sammen. At vi spiller mere i dur end i mol, men samtidigt er præcise og knivskarpe. Her er mine 10 vigtigste konkrete mål for valgperioden 2012-2015:
1. At al tilbageværende natur under naturbeskyttelsesloven og al fredskov bliver beskyttet og samlet under en ny, stærk og arealfast lovgivning.
2. At der bliver fastsat mål for alle arealer og pligt til landskabspleje af al beskyttet natur ("arvesølvet"), hvor det er nødvendigt for at nå målene.
3. At vi i DN får sat gang i udtagningen af landbrugsjord til natur - omtrent ligeligt på tørre, højtliggende arealer og våde, lavtliggende arealer. Målet er mindst 200.000 ha ny natur inden udgangen af 2015.
4. At Naturplan Danmark bliver det instrument, der omsætter anbefalingerne i Wilhjelmudvalgets rapport til resultater, der vender tilbagegangen i naturens mangfoldighed til fremgang.
5. At landbruget i bred forstand bliver lovligt, at der kommer låg på alle gyllebeholdere, og at ingen pesticider ender i grundvandet. Der skal være et reelt forbud mod at anvende pesticider, som ender i grundvandet.
6. At vi får løst problemerne med generende gyllelugt på landet.
7. At vi bliver mindst 25 % flere aktive i DN i forhold til i dag og derved får godt gang i at styrke og forny afdelingerne landet over.
8. At vi i DN når op over 150.000 medlemmer (gerne flere!) inden 2015.
9. At vores samarbejde med Natur og Ungdom, Danmarks Naturfond og Struckmannfonden bliver hjerteligt, sundt og synligt på vore hjemmeside.
10. At vi i DN går i samarbejde med en stor, populær og landsdækkende TV-kanal om familievenlige udsendelser om Danmarks natur i den bedste sendetid.
Hvad får I, hvis I vælger mig?
I får en formand, som er medievant og trænet i kunsten at være imødekommende og skarp på samme tid overfor omverdenen. En person med et hjerte, der altid har banket for naturen. En præsident, der elsker at rejse rundt i landet for at lytte og udveksle ideer med jer. En natur- og miljøforkæmper med ledererfaring og et stort netværk. En dialogsøgende talsmand, som holder af at skrive og optræde i alle kredse. En ledertyper, som ønsker, at alle, der vil og kan kommunikere om DN's virke og formål, gør det. En sjæl, som brænder for, at vores forening holder sig evigt ung, stor, stærk og samlet i kampen for, at Danmarks natur bliver rigere, miljøet renere og landet smukkere.
Derfor håber jeg, at I vil vise mig den tiltro og tillid at vælge mig som jeres formand.
De bedste hilsener
Michael Stoltze Kontakt: m.stoltze@naturogide.dk
Tlf.: 33 91 91 91- mobil: 60 63 91 91
PS: Jeg har i hele landet mange støtter, der efter behov vil tale min sag på repræsentantskabsmødet. Imidlertid har jeg valgt ikke at offentliggøre navne på en stillerliste. Denne tradition i DN har vist sig at fremme interne klikedannelser og magtkampe. Det ønsker jeg ikke at bidrage til. I stedet vil jeg gøre mig umage for at samle DN i et godt sammenhold om vores flotte formål til fælles kamp for natur og miljø.
Mit mål er kort sagt fornyelse og at gøre DN mere kendt, åben, dialogsøgende, indflydelsesrig og resultatorienteret. Samtidig skal vi have mange flere medlemmer, flere aktive og i det hele tage vokse os stærke.
Præsidentvalget er det vigtigste i årtier. Dit kryds afgør DNs fremtid som naturens store, indflydelsesrige stemme i Danmark - til gavn for landet. Læs, lyt, se videoerne, kommenter, stil spørgsmål og blandt dig i debatten her på bloggen og til selve valget i Skærbæk 24. marts.
Der har været afholdt tre offentlige valgmøder. Møderne er blever filmet og offentliggøres i sin fulde længde på DN's hjemmeside, så alle bagefter kan følge op på debatten her på bloggen. Møderne fandt sted i Middelfart den 27.2. (se video her), København den 29.2. (se video her) og Viborg den 8.3. (se video her).
Du kan kommentere og læse om, hvem jeg er, hvad jeg kan, og hvad jeg vil, her og i de tre andre i blogindlæg med yderligere omkring 70 kommentarer, spørgsmål og svar ude til højre.
På baggrund af valgprogram, videoer, blogs og alt det andet materiale, I kan finde om mig i medier og på nettet, håber jeg, I har fået et positivt indtryk af hvem jeg er, og hvad jeg kan og vil sammen med jer.
Jeg tror på jer og vores gode sag, og hvis I tror på mig, kan vi blive rigtig stærke sammen. Med tro, dygtighed og sammenhold får vi styrke, fremgang, indflydelse og resultater.
Derfor håber jeg inderligt, at I viser mig tillid og vælger mig som jeres nye formand.
De bedste hilsener
Michael
Her kan du se og høre eksempler på forskellige udsendelser, jeg har medvirket i, og se lidt billeder fra mit daglige arbejde med naturen:
Se TV-udsendelse fra Nationalpark Thy
Hør debat med miljøminister Karen Ellemann om biodiversitet
Hør interview forud for tale på Christiansborg på vegne af alle grønne organisationer i Danmark
Hør om Glænø og naturen, hvor jeg bor
Hør om sommerfugle og digteren Inger Christensen
Hør om begrebet natur
Hør om bogen Dansk Natur
Hør om Danmarks Nationalparker
Hør om Rubjerg Knude
 |
| Ved Rubjerg Knude med DR. Foto: Jens Olesen, DR. |
 |
| Oplægsholderne ved konferencen Mod en ny dagsorden for Danmarks natur som jeg tog initiativ til i 2008. Her blev frøet til Naturplan Danmark sået. Foto: KU-Life. |
 |
| Naturpleje i Holmegaards Mose 2009. Foto: Rune Larsen. |
 |
| Med Biologforbundets bestyrelse i Nationalpark Mols Bjerge i 2012. Vi beundrer en gren med lav. Foto: Kristian Nørregård-Nielsen. |
 |
| I debat med landbrugspræsident Peter Gæmelke på Gyldendals scene på Bogforeum 2007 i anledning af nyudgivelsen af Dansk Natur Foto: Kristian Ørsted-Pedersen. |
 |
| Vi svinger leen i DN-Slagelse på Tårnborg Borgbanke ved Korsør i 2010. Foto: Jan Pedersen. |
 |
| På jagt efter forstenede søpindsvin ved Glænø Strand i 2012. Foto: Katrine Petersen. |
Opslag
Til alle tre præsidentkandidater i DN
SvarSletDa jeg for knap 4 år siden begyndte at arbejde med afdækning at natur- og landskabsødelæggelse, var det mig en stor overraskelse, at vores natur og landskab var så dårligt beskyttet (1). Men det, som nok overraskede mig mest, var, at DNs fokus på problemstillingen var begrænset, og at DN faktisk ikke var klar over, at i 10.000vis af hektar beskyttet natur var opdyrket.
Næste store overraskelse kom, da jeg blev vidne til voldsomme landbrugsmæssige udjævninger af landskabet i Viborg- og Mariagerfjord kommune (2) og blev klar over, at det IKKE var i strid med Planloven. DN var godt nok på banen i Viborg-sagen, men måtte med skuffelse konstatere, at planloven ikke kunne forhindre disse ødelæggelser.
Naturbeskyttelses- og Planloven er i DN regi de to ubetinget vigtigste lovgivninger. DN burde i det øjeblik, den blev opmærksom på disse alvorlige huller i lovgivningen, have sat alt ind på at dokumentere ødelæggelserne og have haget sig fast i politikerne og medierne, til de reagerede. Men jeg oplevede, at det “bare” var en del af forretningsgangen i DN, på linje med alle de andre sager.
For at medarbejderne kan reagere og samle dokumentation m.v, forudsætter det prioriteringer - ledelsen i DN skal, når det er nødvendigt, kunne reagere konsekvent og være i stand til at nedprioritere de bløde opgaver som affaldsindsamling, økologi, bæredygtig energi m.v, til hullet i skroget er lukket.
Da I alle tre har en lang historie i DN, har I alle tre haft muligheden for at reagere på omtalte forhold og har dermed også et ansvar.
Jeg mener, at DN har svigtet naturen og medlemmerne_ ved ikke at være skarpere og bedre til at prioritere de vigtigste opgaver - naturen har brug for handling og ikke bare for holdninger.
Hvad er jeres holdning til ovenstående - og ikke mindst, hvilke handlinger kan jeg/man forvente fra den kommende præsident?
(1) http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/Udsendelser/2009/03/27150625.htm
(2) http://www.naturbeskyttelse.dk/2009/11/18/flere-ressourcer-til-kommunerne/
Kære Peder
SletTak for et godt spørgsmål, for dit store engagement og din formidable og vigtige dokumentation af, hvad der sker ude i landet.
Som du ved, var det præcis de samme frustrationer over DNs politiske top og manglende handlekraft, der fik mig til at stille op til FU i 2008. Her blev jeg desværre mødt af en så stor mur af skepsis fra navnlig præsident og vicepræsident, at jeg for egne midler valgte at arrangere konferencen "Mod en ny dagsorden for Danmarks natur" på Københavns Unisversitet med fødevareministeren, miljøministeren, Skov- og Naturstyrelsen og en række andre centrale spillere om problemstillingen. Det var ekstremt lærerigt og nyttigt. Din dokumentation og dine billeder var i øvrigt super vigtige input til konferencen, som du ved.
Så, ja - DNs politiske top har i årevis svigtet, siddet med hænderne i skødet og blot blevet fornærmet over kritik i stedet for at lytte og realitetsbehandle. Jeg mener, at DNs politisk top har negligeret vores foreninigs formål og derved reelt svigtet opbakningen til alle vores mange frivillige naturforkæmpere ude i afdelingerne.
Da der intet var at stille overfor DNs politiske top, begyndte jeg at tage fat på fuld kraft som selvstændig på Christiansborg, hvor jeg har arbejdet på tværs af fløje og partier for at få søsat en national plan for Danmarks natur. En plan, der lægger op til helt nye ambitioner på naturområdet og store ændringer og forenklinger af Naturbeskyttelsesloven og Planloven.
På baggrund af Naturkonferencen i 2008 fodrede jeg i et par år ind med grundideerne til planen. Politikerne lyttede og arbejdede. Og det lykkedes! Planen hedder "Naturplan Danmark", og er skrevet ind i regeringsgrundlaget nu. Den skal realitetsbehandles i 2013. Den støttes ikke bare af hele den siddende regering. Den støttes også af de Konservative.
På grundlag af Naturplan Danmark kan vi (hvis vi er dygtige konstruktive) realisere stort set alt, hvad der er af anbefalinger i den vigtige Wilhjelmrapport, som Fogh-regenringen ulykkeligvis slagtede i det symbolske opgør med Auken. Og Naturplan Danmark er grundlaget for, at vi i DN nu kan være med til smede de nødvendige lovændringer hjem, hvis vi ellers er oppe på beatet.
Og det vil vi komme med mig i spidsen for vores forening.
De bedste hilsener
Michael
Michael!
SvarSletHvordan vil du selv beskrive forskellen mellem dig og Poul Hald? Så vidt jeg kan se, står I på mange områder for noget af det samme.
Venlig hilsen
Poul Evald
Kære Poul Evald
SletJeg vil foreslå, at du ser optagelserne fra valgmødet i Middelfart i går. Her er det lysende klart, at vi er meget, meget forskellige.
Jeg ønsker, at DN igen bliver naturens store stemme i Danmark.
Det kan jeg sørge for, for jeg er rigtig øvet og effektiv i det dér med kommunikation, medioptræden og formidling. Det mit speciale. Jeg har mange års træning.
Vi kan KUN blive naturens store og indflydelsesrige stemme ved at holde sammen og skifte stil. Jeg vil gøre det ved at kommunikere og inspirere i stedet for at diktere og dominere.
Som medievant debattør er det en dyd at lytte, respektere modstandere, være hurtig, præcis, skarp og inspirerende. Så jeg går i "skole" og træner på at yde mit ypperst hver eneste dag.
Jeg vil naturligvis lige som mine to modkandidater leve op til DNs formål. Men jeg vil se resultater, og her er jeg altså afgørende forskellig fra mine kombattanter ved at ville styre mod målet med inspiration og anerkendelse frem for diktater og dominans.
Jg tilbyder altså at stå i spidsen for DN og bane vejen for fornyelse, fremgang og resultater sammen med alle jer og et fornyet FU, der ikke styrer med dominans, men med viden, skarphed og inspirerende venlighed udadtil og indadtil.
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael
SvarSletDN har et problem med antallet af medlemmer og deres aldersmæssige sammensætning. I har alle 3 ytret ønske om at gøre noget ved det. Men vi har et endnu større problem med antallet af aktive. Kommunalreformen og tabet af amterne, medførte i DN’s omstrukturering med større DN-afdelinger, et stort tab af aktive. Der er selvfølgelig en række gode råd i DN-håndbogen om hvordan man driver en afdeling og fordeler arbejdet men....
Hvad er din holdning til hvordan vi får flere og gerne yngre aktive, som har lyst til at gøre en forskel?
Med venlig hilsen
Michael Løvendal Kruse
Kære Michael
SletDu har ganske ret i din analyse, og jeg er meget opmærksom på problemerne - eller udfordringerne, som vi siger i vor tid...
Vi skal både have flere medlemmer og flere aktive. Der kan vi få, og jeg har naturligvis mange ideer til, hvordan vi kan arbejde for det. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan medvirke til at øge medlemstallet med 20-30.000 eller flere i løbet af de næste tre år. Det bliver sværere at blive flere aktive, men det kan vi også.
Den nye afdelingsundersøgelse, som ligger på vores hjemmeside, er imidlertid et rigtig godt redskab at handle ud fra. Den dokumenterer, at vores afdelinger generelt synes, de har det godt, men også har meget travlt og har svært ved at finde kræfter til fornyelse.
Det vil jeg gøre noget ved, og jeg tror, jeg ved, hvordan. Det bliver et langt træk på to fronter: For det første vil jeg sammen med jer arbejde benhårdt i alle medier for at gøre DN kendt og synlig som en betydningsfuld, skarp, respekteret og populær spiller for samfundsudviklingen. Det vil sammen med medlemshvervningen sætte godt gang i medlemstilstrømningen, hvilket alt andet lige vil gøde jorden for flere aktive.
For det andet vil jeg som præsident tilbyde at besøge samtlige afdelinger for at lytte til og udveksle ideer om arbejdsform og fornyelse. Jeg tror, man kan gøre meget ved f.eks at gøre årsmøderne til lidt mere "åbne folkefester", som lokker medlemmerne og offentligheden til, og lidt mindre til støvede generalforsamlinger, som skræmmer medlemmerne og offentligheden væk. Og så tror jeg, der er behov for at få udvidet størrelsen på bestyrelserne i del kommuner, så arbejdspresset på den enkelte frivillige kan blive mindre ved arbejdsfordeling.
Det er rigtigt, at vi tabte en del aktive i forbindelse med strukturreforemen. Til gengæld mener jeg, at det er en stor fordel, at vores afdelinger over alt i landet matcher kommunerne, som nu har hovedansvaret for natur- og miljøbeskyttelsen i Danmark. Det giver os muligehed for stor handlekraft.
De bedste hilsener
Michael
Til Michael Stoltze
SvarSletJeg vil bede dig om at redegøre for dit syn på landbruget (ift. natur og miljø).
Og jeg vil bede dig om at redegøre for, hvordan du mener relationerne skal være mellem
DN og Bæredygtigt Landbrug.
Kære Lars
Slet1000 tak for dit spørgsmål, som er uhyre vigtigt, og som jeg er rigtig glad for.
Landbruget (eller er det bankerne?) ejer 3/4 af Danmarks landareal, og derfor har erhvervet en helt afgørende rolle for, hvordan Danmark ser ud - ja, for Danmarks fremtid.
Vi har en miljølovgivning og en naturlovgivning, der skal overholdes. Når vi spørger landbrugets politikere i medierne og på Axelborg, siger de (naturligvis) også, at loven skal overholdes. Realiteten er bare, at loven ikke bliver overholdt. F.eks. er der ikke låg på de gyllebeholdere, som der SKAL være låg på ifølge loven. Der bliver bragt gylle ud på frossen jord, og der er masse af overtrædelser af miljø- og naturlovgivningen på andre område. Overtrædelserne og de brodne kar i erhvervet betyder bl.a., at beskyttede naturområder bliver pløjet op, og at det mange steder tonser ud med skadelige stoffer, som ødelægger naturen. Her skal vi naturligvis fortsætte med at råbe op og kræve, at loven bliver fulgt. Det vil jeg sammen med jer gøre med en stærk og konstruktiv stemme som præsident.
Dernæst vil jeg gerne understrege, at jeg på ingen måde er ude på at knægte landbrugserhvervet eller lægge landbruget som sådan for had. Tværtimod - så skyder vi os da i foden med et maskingevær! Min vision er et effektivt, bæredygtig landbrug i ordets egentlige betydning (!). Et landbrug, hvor vi ved en skarp og konstruktiv kamp har vundet masser af landmænd over på vores sag som medspillere i natur- og landskabsbeskyttelse. Det har de i Sverige, England og de andre lande omkring os - så kan vi også i Danmark.
Derfor ønsker jeg dialog med alle parter i landbruget - selv dem, som vi i naturbeskytterkredse tit betragter som vores værste "fjender".
Det værste, vi kan gøre i vores forening, er, at negligere eller undervurdere en "fjende" i potent vækst. Vi skal respektere alle anderledes tænkende og prøve at forstå deres opfattelse af verden. Alle har ytrings- og forsamlingsfrihed her i landet. Heldigvis. Det er demokrati, og vi skal reagere på og markere os over alt i samfundet, når der sker noget, som vedrører vores sag og formål. Derfor var det en mega-brøler, at DN's politiske top valgte tavsheden, da Bæredygtigt Landbrug dukkede op som en omsiggribende protestbevægelse. DN holdt sig på den måde uden af kampen om arealanvendelsen i Danmark, og det var dumt.
(fortsættes...)
Svar til Lars Ramhøj (fortsat)
Slet...Jeg har lært rigtig meget af Poul Schlüter (den undertippede "parfumesælger" fra K), som til sine partifæller sagde, at "I kan være sikker på at finde mig ovre i fjendens lejr". Dér var han, og det virkede, for det er dér, man kan vinde kampe og flytte noget. Det endte - uden sammenligning i øvrigt ☺ - med, at Schlüter blev den længst siddende statsminister i Danmarkshistorien indtil Ninn-Hansen tog ham med i faldet med Tamil-sagen. Og i øvrigt var det Schlüter, som med sit slagord "økonomisk genopretning" inspirerede os i DN til at introducere begrebet "naturgenopretning" i Danmark.
Nå. Min dagsorden og mit mål som præsident de næste tre år er, at DN igen bliver naturens store stemme og kommer i gang med at få vundet store dele af landbruget over på vores hold. For de landbrug, der ikke vil lege med, gælder miljø- og naturlovene, og dem vil jeg kæmpe bravt for, at myndighederne håndhæver effektivt.
Sidst, men ikke mindst. vil jeg kæmpe for, at vi fra 2012 til 2015 får sat maksimal fokus på bedre naturpleje, udtagning af landbrugsjord til natur samt ændring og forenkling af natur-, miljø- og planlovgivningen. Det arbejde ligger i hænderne på Natur- og Landbrugskommissionen samt Naturplan Danmark, som jeg har store aktier i.
Min plan er, at vi i DN skal spille ind til Naturplan Danmark med et forslag om en udtagning af omkring 1/6 af Danmarks dyrkede areal til natur, så det samlede naturareal i Danmark kommer op på ca. 40 % af det danske landareal. Der skal udtages arealer ret ligeligt på tørre, højtliggende arealer og lave, våde arealer. Ca. 600.000 ha i alt. Mit mål er, at de 200.000 ha kommer på plads i min første periode som præsident, dvs. inden år 2015.
Håber, det var svar nok - ellers må du vende tilbage eller orientere dig videre i radioudsendelser, taler artikler osv. på min blog og hjemmeside på www.naturogide.dk
De bedste hilsener
Michael Stoltze
Medierne er - til gavn for vores forening - heldigvis så småt ved at opdage, at der er et vigtigt "Præsidentvalg i Danmark" for tiden. I dag, forud for valgkampmødet i København (29. februar), har forfatteren og debattøren Rune Engelbreth denne fremtrædende klumme i Politiken:
SvarSlethttp://politiken.dk/debat/profiler/engelbreth/ECE1554824/danmarks-praesidentvalg/
Bare til orientering.
Kære Michael,
SvarSletJeg har flere gange hørt dig holde oplæg, og jeg har i længere tid fulgt med i det kommunikationsarbejde, du har udført for naturens bevarelse.
På baggrund af dette vil jeg tillade mig at komme med en række kommentarer med fokus på dine udmeldinger her på bloggen.
Jeg har særligt bidt mærke i dit store fokus på DN’s kommunikation. Det er meget vigtigt, at DN’s præsident har store kommunikationsevner, og her har du netop et fortrin som særligt øvet indenfor dette felt. Din folkelige appel, som er afgørende for så stor en forening som DN, kom blandt andet meget flot til udtryk i Atlasprojektet ”Danmarks Dagsommerfugle”, der som bekendt blev en succes.
Det er tydeligt, at der skal ske noget nyt i DN. Det er således uforståeligt, at DN ikke har haft større fremgang i de seneste år, da DN’s fokusområder netop har haft ideologisk fremgang i samfundet (biodiversitet, naturbeskyttelse generelt, bæredygtighed etc.).
Et andet punkt jeg gerne vil rose er din samarbejdsvillighed og din realistiske tilgang til hvilke mål DN bør sætte, f.eks. i forhold til DN’s urealistiske mål om 100 % økologisk landbrugsproduktion i Danmark i 2040. Det er efter min bedste overbevisning tvivlsomt, om det overhovedet kan betale sig naturmæssigt at fokusere så ensidigt på dette forhold. Økologi redder ikke Danmarks natur.
Dette leder mig frem til en af dine andre pointer om ikke at lægge nogen for had, men i stedet fokusere på samarbejde og fælles løsninger. Målet om 100 % økologi er også her en dårlig sag i forhold til samarbejde med landbrugserhvervet, og samarbejde med netop dette erhverv bør have allerhøjeste prioritet. Som du selv nævner, er det i både Sverige og England lykkedes at få landmænd over på ”naturens side”, så det skal DN også kæmpe for. Den hidtidige mangel på forståelse for dette i DN sås f.eks. da Bæredygtigt Landbrug blev dannet, her burde DN have kastet sig ind i kampen om fremtidens arealudvikling.
Samlet set tror jeg på, at du kan skabe dialog og herved resultater ved at fjerne det negative billede af DN, som findes hos landbruget. Selv nogen kommuner føler sig miskrediteret af DN (’s ledelse) på nuværende tidspunkt.
I lyset af de planlagte forhandlingerne om ”Naturplan Danmark” synes jeg, at det skal understreges, at du har de optimale forudsætninger for at sikre DN en vigtig og stor medindflydelse på denne plan, da du netop har en stor del af æren for planens planlagte tilblivelse.
Dit fokus på naturens genetablering på højbund er central. Lysåbne, tørre og blomsterrige områder er et af de steder, hvor naturen formidles allerbedst. Her kan befolkningen lære at værdsætte naturen og dens mangfoldighed, og herved sikres en fortsat og øget beskyttelse af denne.
Våd og mudret natur brugt som ”renseanlæg” kan være vigtig for vandmiljøet, men der skal et langt større fokus på den natur, som er indbydende og praktisk tilgængelig for befolkningen, og det er netop de blomsterrige bakker.
Mvh.
Axel Frederik Møller
Kære Frederik
Slet1000 tak for din værdifulde og insigtsfulde opbakning til dette afgørende præsidentvalg i DN og til vores udfordrende projekt, som handler om at vende naturens tilbagegang til fremgang.
De bedste hilsener
Michael
Til Michael
SvarSletDet er min vurdering, at vi har spildt utrolig meget tid på frivillige aftaler med landbruget - landbruget er igen og igen sluppet for fast krav, efter med stor succes at have lobbyet sig til frivillige aftaler - problemet er bare at de aldrig har leveret det lovede.
Mener du at det er tid til at gøre op med frivillige aftaler omkring pesticider, næringsstoffer m.v, og at DN skal arbejde for fast og øgede minimumskrav som sikre naturen og miljøet?
Det er klart, at forlanger vi mere af landetbruget, så skal vi stimulere det med miljø og naturstøtte.
I disse timer forhandles der om nye milliarder i national landbrugsstøtte - kunne det tænkes at samfundet ville få mere for pengene, ved at købe gældsramte landbruge og udlægge dem til natur, eventuelt suppleret med mageskifte så de bedste jorde fortsat kan dyrkes?
Hilsen Peder Størup/Naturbeskyttelse.dk
Kære Peder
SvarSletNej - det skal være helt slut med frivillig miljøregulering. Den findes ikke i noget andet erhver. Moderne miljøregler er og bør være internationale krav og standarder. De er ikke konkurrenceforvridende, da de jo gælder for alle. Og produkter fra virksomheder, der ikke overholder miljøregler, kan ikke certificeres (miljømærkes) og dermed ikke sælges lovligt. Sådan styrer man moderne produktion. Det hedder bæredygtighed.
Mht. udtagning af landbrugsjord til natur er begrebet frivillighed en anden sag. Her viser al erfaring, at frivilligheden virker, hvis man har en stor pose penge til opkøb. Sådan har man f.eks. skabt mange nationalparker rundt omkring i verden (f.eks. i Sveriege, hvor nationalparker SKAL være ejet af staten). Masser af landmænd er parat til at sælge jord til naturformål, så her vil kombinationen frivillighed+penge virke. Hvis det skal virke til optimal gavn for naturen på lang sig, skal opkøbene dog ske efter faglige landskabelige vurderinger, og arealerne skal naturligvis ind under en permanent lovbeskyttelse.
Landbrugskonkurser i stor stil vil hverken være godt for natur, miljø, landbrug eller økonomi. Så problemet skal håndteres hurtigt og klogt. Opkøb til naturformål er i den sammenhæng ikke bare oplagt - det er mere end oplagt! Det er sund investering, ligesom det vil være sund investering at bruge den almindelige landbrugsstøtte målrettet til naturformål.
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael!
SvarSletJeg har set valgvideoen fra Masnedøgade og vil gerne TAKKE dig fordi du - i lighed med Ella Maria - undlader at føre dig frem som præsidentkandidat ved at kritisere og nedgøre de andre kandidater. Det er befriende og sympatisk og giver løfter om et godt samarbejdsklima, hvis du bliver valgt.
Kære Annette
SletTak for dit engagement og støtte. Netop: Vi skal altid lytte og vise respekt for andre mennesker og meninger - selv, når vi er dybt uenige. Og så skal vi konstruktivt fortælle, hvad vi vil, hvorfor vi vil det og hvordan. Det betræber jeg mig på hele tiden. Man vinder ingen ind i kampen for vores sag ved at kritisere og slå andre i hovedet.
De bedste hilsener
Michael
Hej Michael!
SvarSletDe engelske støtteordninger til natur, hvor lodsejeren får støtte efter størrelsen af naturværdierne på ejendommen (som så opgøres efter et eller andet pointbaseret vurderingssystem omkring sjældne arter, landskabsformer o.s.v.) - hvordan vurderer du anvendelsen af et sådan system i Danmark? - Er det værd at satse på? Hvorfor eller hvorfor ikke?
Kære Poul Evald
SletJa! Det engelske system er virkelig interessant. Det er ikke hele løsningen i Danmark; men vi bør gøre noget lignende for at udvikle flere attraktive naturperler på bl.a. vandreruter gennem de mange meget intensivt opdyrkede arealer i Danmark.
Englænderne har en langt, langt mere udbredt vandrekultur i indlandet, end vi har I Danmark. Derfor er de gået foran. Men vandrekulturen og stierne i indlandet er så småt i vækst i Danmark nu, hvor der i de seneste år er åbnet mange nye vandreruter - f.eks. "Fodsporet" gennem Sydsjælland. Det åbnede sidste år - i øvrigt med Anna Fjordside og DN-Slagelse som inspirerende primus motor.
Vi bør også se på den svenske model, hvor landmænd i stort tal bliver uddannet som landskabsplejere og får mange penge for at være naturforvaltere.
Så: Ja - der skal sandelig ske noget, og vi kan lære en hel masse af vore nabolande.
De bedste hilsener
Michael
Spørgsmål til kandidaterne:
SvarSletDet tabte land,
den tabte natur,
biodiversitet på retur,
er ofte de historier,
der handler om vores moderne samfunds ageren
med vores land og vores liv.
Men er det en sand historie.
Hvis den er sand delvis eller helt,
hvorfor er det så sådan?
Det er formentlig ikke DN,
der er årsagen hertil.
DN er ved snarere opstået,
som en reaktion på at nogle ønskede en anden måde
at anvende vores natur og landskab
og derfor ændrede på landet og naturen.
Hvad mener du?
Der er nogen der kalder noget for planteværn ( tidligere hed det gift)
og nogen der kalder sig bæredygtigt landbrug. ( har hørt betegnelsen krævedygtigt landbrug).
Hvad mener du om dette?
Mvh
Torkil Forman
Landdistriktsanalytiker
BST medlem DN Favrskov
Kære Torkil
SletMange tak for dine gode spørgsmål.
Ja - historien om det tabte land og den tabte biodiversitet er desværre sørgelig sand. De store dyrearter går generelt frem, fordi vi ikke skyder dem væk længere. Men ellers...
DN har kæmpet bravt mod tabene, og det har bremset katastrofen. Men vi skal være større, stærkere og mere kendte, konstruktive og skarpe i kampen, hvis vi skal standse naturens tilbagegang og vende den til fremgang.
Jeg vil gerne fremhæve journalisten og forfatteren Kjeld Hansens omfattenede værker. Jeg har læst og anmeldt dem alle sammen. Keld Hansens er en fremragende forfatter og dokumentarist, og hans værker er uvurderlige redskaber for vores arbejde men naturgenopretning på lavbund. Læs mere på www.dettabteland.dk
Jeg synes, man skal kalde gift for gift. At kalde plantedræbende sprøjtegift for "planteværn" taler vist for sig selv...
Endelig: Dansk landbrug skal naturligvis være bæredygtigt i ordets egentlige betydning - dvs. stå på bæredygtighedens tre ben: Det miljømæssige, sociale og økonomiske ben. Den etbenede betydning, som protestbevægelsen med det misvisende navn "Bæredygtig Landbrug" har forsøgt at markedsføre, er naturligvis ikke i orden.
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael, tak for dit svar. Vi skal være skarpere siger alle førend et valg. Tillad mig så at være lidt være skarp. Egentlig ønsker jeg det lidt bløde, vende den anden kind til, og helst ikke slå ihjel. Jeg er vegetar så vidt muligt. Jeg så en udsendelse sendt i 2011 på Lorry. Din hjemmeside henviser til den. Du udtrykker at der er et skel mellem de stærkt landbrugskritiske og de "bløde". Du kalder det skyttegravskrig som ønskes af president og FU. Derfor gik du ud. Det er sådan jeg opfatter det.
SvarSletLad os skelne mellem Axelborg på den ene side og frie bønder,biodynamiske og økologiske landmænd på den anden side.
Du siger du agr forstået pointen, den historiske og den politiske i Keld Hansens mammutværk: Det tabte land.
Du taler om den gode historie. Det er den historie som landmændene også siger skal fortælles. De fortæller den hver dag om fødevareerhvervet som betydningsfuldt for Danmark. De har midler betalt fra alle de fonde de har skaffet sig. Bæredygtigt landbrug har ikke alle de medlemmer som vi har. Det er vores fordel siger du. Men vi betaler bæreduygtigt landbrug som er i primetime, har råd til møder mm. Hvorfor tror du det er sådan! Skal vi skifte bank til Saxo bank?
Hvorfor tror du Axelborg har valgt at holde lav profil omkring Sådan ligger landet. Det er et valg de har gjort for at sikre sig den ikke kommer i primetime på nogen af de betydnings-fulde medier.
Hvordan kan vi der føler for naturen, - et argument alle kan bruge og misbruge, blive klar over at vi betaler for marker der pløjes set om foråret, køres over med gylle såes til men sjældent høstes for andet end EU tilskud. Hvorfor fortsætter det år efter år? Hvornår har landbruget ønsket det skulle være natur? Hvor og hvornår har Dansk Landbrug fremsat forslag om afskaffelse af landbrugsstøtten?
Hvornår har Dansk landbrug sagt vi skal have mindre dyretryk og efterleve habitatsreglerne.
I Udsendelsen du henviser til på din hjemmeside i 2011 på TV 2 Lorry, angriber du DN´s president og DN´s naturpolitik. Det er din ret. Du er god til at skrive om sommerfugle og fortælle historier om naturen. Du er rigtig god hertil så jeg vil håbe du fortsætter. Men Naturpolitik er altså en helheds forståelse af historien og ikke mindst den politiske historie.
Landbruget har evnen til at fastholde et stort intensiv landbrug, styre medierne, og ikke mindst fastholde privelegierne. Forstår vi ikke det spil vil det fortsætte.
Undskyld den skarpe tone, men vi bør være skarpere har du og de andre kandidater tornet med i denne valgkamp.
Vel mødt i Viborg til en god debat
Torkil Forman
Landdistriktsanalytiker
DN Favrskov
ps. Du har iøvrigt snakket om landdistrikterne, men uden en uddybning.
Kære Torkil
SvarSletTak for dine ord. Jeg har følgende svar til dig:
Skarphed består ikke i, at man sviner hinanden til fra hver sin skyttegrav. Krige har som regel kun tabere
Man skal argumentere klogt, fagligt og konstruktivt, lytte og gå efter at brænde igennem og opnå resultater.
Det er skarphed og demokrati. Demokrati har som regel kun vindere.
De bedste hilsener
Michael
Kære Mikael
SvarSletTak for respons, men er det dit svar på de sprøgsmål jeg stiller, til dig som stiller op som leder af den største organisation til fremme af en naturpolitik?
Det er ikke nok at sige man elsker dansk natur og der skal gives intelligente svar, når svarene udebliver. Du er er god til biologi, sommerfugle og at snakke. Men som president skal der meget mere til efter min mening. Det politiske spil, historien om hvorfor vi havnet som vi er med en forarmet dansk natur. Der ikke er blevet marknat bedre trods mange vandplaner og mange midler til ... Ja til hvem.
Da du var i sekretariatet i perioden 2005-07 var der mulighed for at midler for op til 2 milliarder/år kunne i perioden frem til 2013 i alt 14 milliarder kunne være flyttet politisk fra landbruget og til naturen og landdistrikterne. Jeg har aldrig hørt dig tale herom eller som bæredygtigt landbrug/krævedygtigt landbrug har snakket om at naturen skal have de samme rammebetingelser i DK som i andre lande. F eks nogle af de nordiske lande.
Michael det er ikke godt nok bare at sige man elsker naturen og man skal give intelligente svar, så kan du ikke gøre det lidt bedre.
Når DN ikke har opnået bedre resultater er det fordi vi naivt betaler til et industrilandbrug der får "lov til at overtræde landets love" både når det gælder gift, kvælstof, bræmmer og traktor demonstrationer". Jeg tror det er fordi de behersker fokestemningen/medierne. Det er ikke tilstrækkeligt at være 133.000 medlemmer når vi ikke kan eller vil se de real politiske forhold i øjnene.
Hvad kan jeg bruge, at der er et lille bøgetræ inde i enhver industrilandmands hjerte til, når samme landmand er på spanden pga af fejlinvesteringer og ikke mindst en selvforståelse som hører fortiden til. Den gode historie som landbrugets store organisation har midler, (dine og mine til,) skal fortælle befolklningen en hsitorie der fastholder nogle privilegier, som desværre hverken gavner naturen eller dem selv.
Hvad du mener herom og hvordan du på en intelligent måde vil takle det skylder du at fortælle DN´s medlemmer. Og ikke mindst dig selv.
Jeg ser frem til dine spændende overvejelser og en god debat herom.
Mvh
Torkil Forman
Til Forman og Stoltze,
SvarSletJeg er helt enig med Michael Stoltze i at skyttegravskrig ikke virker. Men som Stoltze også er opmærksom på, så er det naturen som har tabet de seneste mange årtier til landbruget - det nytter ikke at pakke virkeligheden ind for ikke at genere hinanden.
Der er dog stor forskel på nedgørende og provokerende kommentarer, og så at være ærlig og ligefrem omkring konsekvenserne af landbrugsdriften.
I er begge dygtige formidler på den gode måde - så mere at den konsekvente og løsningsorienterede dialog.
Peder Størup/Naturbeskyttelse.dk
Kære Peder
SletNemlig!
De konsekvente og konkrete løsningsforslag kommer for øvringt ud på tryk til alle aktive i DN om få dage sammen med mit valgprogram.
De bedste hilsener
Michael
Kære Torkil
SvarSletTak. Jeg har i mange år overalt i landets medier, bøger, interviews i radio og TV, blogs osv. skrevet og fortalt vidt og bredt og kort og langt om, hvad der skal til for, at vi kan vinde dagsordenen, skaffe masser af midler til naturbeskyttelse og for alvor opnå resultater for naturen.
Lad mig derfor svare dig med få ord i håb om, at du forstår essensen af det hele: Hvorfor jeg stiller op, hvad jeg vil og kan, og hvorfor, det er så afgørende, at jeg bliver valgt til at stå i spidsen for vores vigtige forening:
Vi skal kæmpe bravt og skarpt for at nå vores fotte mål
Vi skal ikke føre krig
Vi skal kæmpe for det, vi elsker
Så kan vi vinde folks hjerter, blive mange flere, blive meget stærkere og nå vores mål.
Så kan vi sætte dagsordenen uanset, hvor mange 100 millioner landbruget ofrer på deres polerede kampagner.
De bedste hilsener
Michael
Kære kandidater
SvarSletDet er desværre en del år siden at DN ophørte med at være et naturligt og attraktivt valg af forening for mig. Desværre fordi jeg i høj grad deler ønsket om at beskytte, bevare og forbedre naturgrundlaget i Danmark og fordi jeg på mange måder føler at DN burde være min forening.
Da Jeg nu samtidigt hører at I alle tre er meget opsatte på at vende medlemsnedgangen og få flere aktive kræfter ind i jeres forening kan jeg ikke dy mig for en lille kommentar på hvad der efter min bedste overbevisning kunne vende denne udvikling.
Helt kort kan jeg sige at jeg siden jeg har kunnet gå har rendt i hælene på mine forældre, der som den naturligste ting i verden var medlemmer af DN. Jeg har været med dem når vi har fisket, jaget, samlet svampe, været frivillige når der skulle hældes gydegrus i vandløb osv.. Der var heller ingen tvivl om at jeg skulle have en uddannelse hvor jeg fik mulighed for at arbejde med natur og naturforvaltningen. I dag er arbejder jeg med præcis de ting jeg drømte om og føler jeg herigennem kan kæmpe for bedre vilkår for naturen i Danmark.
Jeg ville gerne støtte DN og ville elske at være aktiv i en lokalforening, desværre har DN gennem de senere år udviklet sig i en retning der umuliggør dette. For mig at se burde et medlemsskab af DN være en helt naturlig ting både for de medlemmer der er der i dag, men også for eksempelvis jæger og lystfiskere. Når det ikke er det mener jeg det skyldes at foreningen har tabt meget af det praksisnære forhold til naturen og har malet sig selv op i et hjørne, hvor man som aktiv naturbruger har svært ved at se sig selv i foreningen.
Såvel Jæger som lystfiskere bruger hvert år massevis af penge og frivilligt arbejde på naturpleje. I DN syntes holdningen til i hvert fald jægerne at de ses som en af hovedfjenderne og deres virke i naturen udelukkende går ud på bevidstløs udsætning af ænder og fasaner, som man senere hen så anskyder i massevis efter at have udført massiv bekæmpelse af bla. Duehøg.
Der er masser af skønhedspletter på den måde jægerne forvalter naturen på, men rigtig meget af naturen i det åbne land skyldes, at jægerne gennem deres jagtleje gør det attraktivt for landmænd og skovejere at bevare levende hegn, små vandhuller osv. Desværre syntes DN´s politik på området at være gennemsyret af uvidenhed på området og i høj grad styret af følelser og generel modstand mod jagt.
Mit råd til jer vil derfor være at I hurtigst muligt efter valget fik sammensat et hold der også indeholdt naturelskere med et mere praktisk orienteret forhold til naturen, fik en smule saglighed ind i debatten og etableret et samarbejde med eks. jægerforbundet. Lykkes det for jeg tror jeg på at det i løbet af 5 til 10 år kan lykkes at knække kurven og vigtigst af alt få lavet nogle fornuftige tiltag for naturen i Danmark. Forsætter i den nuværende kurs er jeg til gengæld sikker at ligegyldigt hvor mange telefonsælgere i ansætter på Østerbro, vil I kun styrke opfattelsen af at være et logerende vedhæng til DOF og stik i rend dreng for Aage V. Jensens fonde. Det er selvfølgeligt et valg at tage, men næppe noget der vil knække kurven. Samtidigt ved jeg der sidder massevis af gode fornuftige kræfter klar der heller end gerne vil bidrage med både medlemskab og arbejdskraft, men det kræver self at de føler sig velkomne.
Kære "Anonym"
SletTak for dit fine og velskrevne indlæg og gode råd. Jeg er meget enig med dig i hovedparten af din analyse. Du vil i mine valgoplæg, artiker, bøger (f.eks. Dansk Natur) og i mine radioudsendelser (f.eks. http://www.dr.dk/P1/Stedsans/Udsendelser/2012/02/23101445.htm fra 23. februar) opdage, at jeg ligesom dig har et tæt paktikerforhold til naturen med mig i bagagen fra jeg var ganske lille. Bæredygtig brug af naturen til indsamling, fiskeri og jagt giver ikke bare meget store glæder, men også en kolossal indsigt i natur og naturbeskyttelse.
Der er, som du antyder, dele af jagten, som ikke er i orden. Men vi skal altid have en ordentlig dialog med jægerne - og en ordentlig dialog med omverdenen i det hele taget - selv når vi er skarpe (hvad vi tit har brug for at være). Det var derfor en stor fejldisposition fra DNs politiske top hverken at invitere repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund eller Landbrug og Fødevarer med til vores 100-års jubilæum. Sådan får man ikke indflydelse.
De bedste hilsener
Michael
Kære "Anonym"
SletSom du kan læse længere nede på bloggen, mener en dabattør ikke, at man skal svare på indlæg fra anonyme. Jeg synes man skal svare alle, som blander sig på en ordentlig måde i debatten, men medgiver, at anonymitet er en uskik.
Du kan have forskellige grunde til at ville være anonym, og det respektetet jeg naturligvis. Hvis du ønsker det, og altså ikke vil bekende, hvem du er her på bloggen, synes jeg, at du bør oplyse din identitet til mig, så den er redaktøren bekendt. Det er en normal praksis i tilsvarende medier. Min mail er m.stoltze@naturogide.dk
De bedste hilsener
Michael
Til Michael Stoltse - forkert valg - du skal ikke svare på den slags "anonyme" indlæg, der lugter langt væk af at være "plantet" af en anden interesseorganisation med en tvivlsom dagsorden. Jeg synes, du skal holde dig for god til den slags sladder og sammen med de to andre kandidater afvise anonyme perfiditeter - ellers slammer det hele bare til i fnidder-fnadder. Jeg ved godt, at du plejer at sige, at du er parat til at samarbejde med fanden selv, men træk dog grænsen ved de anonyme...
SvarSletKære Kjeld
SvarSletDet er en uskik at optræde anonymt, men jeg har ligesom Ella Maria den holdning, at man trods alt bør svare alle, som blander sig i debatten på en ordentlig måde.
De bedste hilsener
Michael
Kære Mchael
SvarSlet"Et log(e)rende vedhæng til DOF og Aage V. Jensens Fonde". Sådan en udtalelse havde jeg da gerne set dig tage afstand fra.
De bedste hilsener
Thorkild Lund
Formand i DOF Nord
Kære Thorkild
SvarSletHelt enig - jeg er naturligvis ikke enig i hele den anonyme bloggers lange smøre, og den formulering, du fremhæver synes jeg også er upassende, så den tager jeg bestemt afstand fra. Men jeg synes, at hovedparten af den anonyme persons lange indlæg rammer plet.
DOF og AVJF gør det i øvrigt fantastisk godt, synes jeg.
De bedste hilsener
Michael
Kære alle tre.
SvarSletJeg kan forstå på Kjeld Hansen, at det er et stort problem at være anonym her på bloggen (det er jo trods alt en mulighed og den kunne man jo have undladt hvis man mente det var et problem eller hvad?).
Jeg forventer i princippet ikke svar på it indlæg, da det ikke var spørgsmål, men mere en generel opfordring. Jeg føler ikke jeg har været personlig på nogen måde, men blot har givet udtryk for en holdning der er meget udbredt i store dele af de kredse hvor jeg færdes privat. Når jeg ikke giver angriber personer
Når Kjeld med det samme begynder at mistænkeliggøre mit indlæg og mener at det er plantet fra en interesseorganisation og derfor ikke noget man bør forholde sig til, beviser du sådan set bare min pointe med at man anser i dette tilfælde jægerne som modstandere og derfor skal de mistænkeliggøres frem for at forholde sig til hvad jeg skriver. Jeg vil faktisk rigtig rigtig gerne at der kom samling på de organisationer der vil naturen det godt i Danmark og her burde DN være den naturlige paraply.
For at undgå mere mistænkeliggørelse oplyser jeg dog gerne hvem jeg er og min baggrund.
Jeg hedder Kresten Petersen er 37 år oprindeligt fra det vestlig Jylland men bor nu på Vestsjælland.
Jeg fisker, jager, samler svampe, smider sten og grus i vandløb og ser en del på fugle. Jeg har tidligere været aktiv i jægerforbundet, men valgte dem fra da jeg netop heller ikke syntes de magtede samarbejdet med andre grønne organisationer (samme grund som gør jeg aldrig bliver medlem af DOF og har været nødt til at stoppe som medlem af DN).
Jeg læste 2 år biologi i århus, inden jeg valgte at flytte til København og læse forstkandidat. I dag arbejder jeg i naturstyrelsen (alle holdninger er dog 100% egne) og trøster mig med at jeg på den måde trods alt kan være med til at kæmpe lidt for naturen, når nu de grønne organisationer heller vil bruge energi på det der skiller end det der samler.
Fortsat god valgkamp til jer alle.
Kresten Petersen
Kære Kresten
Slet1000 tak fordi du deler dine tanker med os, og tak fordi du bekender, hvem du er. Begge dele er godt og sundt for debatten og dette vigtige valg.
Som medarbejder i Naturstyrelsen kan du have vigtige grunde til at holde lav profil i organisationslivet. Men jeg håber, at du og mange, mange andre med sympati for DNs øverste formål, vil melde jer ind i foreningen, hvis jeg bliver valgt, så vi vokser os store, stærke og indflydelsesrige.
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael
SvarSletPunkt 1:
Du kritiserer at Jægerforbundet ikke blev inviteret med til DN’s 100-års-jubilæum i 2011.
Det er måske værd at erindre hvordan DJ’s formand brugte talerstolen, da han var gæst ved DOF’s 100-års-jubilæum i 2006? Almindelig høflighed og anstændighed foreskriver at man ikke angriber sin vært ved festlige lejligheder.
Desværre misbrugte DJ’s formand muligheden han blev givet for konstruktiv dialog den dag.
Jeg er enig med dig i at DN bør kunne snakke med alle andre interessenter på Natur- og Miljøområdet. Og DN (og DOF) er ikke - og bør ikke være - modstandere af hverken bæredygtig jagt eller miljøvenligt landbrug.
Jægere kan i dag sagtens være medlem af og føle sig velkommen i både DN og DOF. Jeg har flere venner som forener deres naturinteresser på denne måde.
Punkt 2:
Du kan ikke om samme (anonyme)indlæg skrive: ”Tak for dit fine og velskrevne indlæg og gode råd.”
Samt: ”jeg er naturligvis ikke enig i hele den anonyme bloggers lange smøre”
Det er – efter min mening – simpelthen for tyndt. Når du – desværre - vælger at besvare et sådant indlæg må du tage klarere stilling.
Mvh Sten Nielsen
Medlem af både DN og DOF siden 1984
Pt. Formand DOF Sydøstjylland
Tidligere bestyrelsesmedlem af DN LK-Lunderskov
Kære Sten
SletTak for dine gode kommentarer. Jeg har følgende svar til dig:
Punkt 1:
Jeg synes altid, man skal være dialogsøgende og række armene ud efter omverdenen. Derfor var det godt og rigtig af DOF at invitere DJ til 100-års jubilæet i 2006. At DJ's formand så (efter dit udsagn - jeg har ikke læst eller set hans tale, men går ud fra, at du har ret) misbruger sin plads fra talerstolen, kan vel kun skade DJ og gavne DOF?
Jeg er glad for din støtte omkring den konstruktive dialog.
Punkt 2:
Nu er den anonyme blogger heldigvis sprunget ud af sin anonymitet. Det er prisværdigt, og jeg synes han kommer med gode kommentarer og vigtige pointer, som bidrager til en konstruktiv debat. Hans udgydelser i første indlæg om DNs forhold til DOF og AVJF synes jeg var upassende; men hvis det er han mener, er det det han mener.
Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke gik nok i detalje med mit svar til ham i første omgang, men håber, at min stilling nu er mere klar.
De bedste hilsener fra Sydsjælland, hvor den første stær sang fra havens pæretræ her til morgen :-)
Michael
Kære Michael!
SvarSletJeg tror, at formanden for DJ hurtigt afskærer sig fra enhver dialog og ethvert samarbejde. Da jeg for et par år siden var i radioens P1 for at debattere jagt med Poul Friis, ringede jægerbossen ind for at fortælle, at han engang som politimand havde været med til at tvangsindlægge en psykolog.
Mange hilsner Annette
Ligegyldigt, men godt at du fik ytret dig igen søde Annette.
SletKære Annette
SvarSletTak for din kommentar.
De bedste hilsener
Michael
Hej Michael!
SvarSletHvordan stiller du dig til en genskabelse af relationerne til Natur og Ungdom som DNs ungdomsafdeling - og en fornyelse af samarbejdet med dem?
Kære Poul Evald
SvarSletTak for dit spørgsmål. Jeg har et godt og hjerteligt forhold til Natur og Ungdom, som gør et fortrinligt arbejde - jeg har bl.a. været med på deres sommerlejr på Djursland. Derfor har det topprioritet for mig, at vi i DN genskaber et frugtbart og gensidigt inspirerende forhold til Natur og Ungdom. Om de vil være en egentlig ungdomsafdeling af DN, vil jeg lade være op til Natur og Ungdom.
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael
SvarSletPunkt 2:
Du tager afstand fra Anonyme Kresten’s udfald mod AVJF. Men samtidig giver du som præsidentkandidat en særlig velkomst til Kresten og ligesindede i DN ifald du vinder.
Så nej, dit svar er desværre ikke klart nok for mig.
AVJF har om nogen de sidste 25 år arbejdet til gavn for biodiversiteten i Danmark. Æbelø, Vejlerne etc er perler i den danske natur – desværre i modsætning til mange andre naturarealer som også er på private hænder, men hvor formålet er jagt.
I 2012 kan vi se frem til naturgenopretning både ved Fiilsø i Vestjylland og Gyldenstens Enge ved Bogense. Arealer som nu er blevet købt fri af landbrugs- og jagtinteresser.
Hvis man ikke kan se det positive i det, forstår jeg ikke hvorfor man skal bydes velkommen i min forening DN?
Mvh Sten Nielsen
Klar tale, Sten Nielsen.
SletMan kan ikke både være anonymog bidrage konstruktivt, byde velkommen og tage afstand og være prisværdig og upassende - på samme tid.
Jeg tror ikke, man bliver en god præsident for DN ved at forsøge at behage alle hele tiden.
Vil man noget, nytter det ikke at ville være venner med alle. Den slags folk kalder man en VENDEKÅBE, hvor jeg kommer fra...
Sådan er det!
Kære Sten
SvarSletTak for din kommentar.
Jeg er 100 % enig med dig i din opfattelse af Aage V. Jensen Fonde, hvis kolossale og betydningsfulde indsats for naturen jeg kender særdeles godt. Fondene yder en yderst professionel og kompetent indsats.
Du har desværre misforstået det skrevne og måske slet ikke set de relevante svar og tekster. Jeg har skrevet vidt og bredt om indsatsen fra Aage V. Jensens Fonde i artikler, anmeldelser og bøger. Læs f.eks. kapitlet "Hvad indad vandtes skal udad gives" (s. 128-141) i bogen "Et forelsket stykke Danmark", udgivet af Johannes Larsen Museet i 2011 i anledning af DN 100 års jubilæum. Kapitlet handler især om indsatsen fra Aage V. Jensens Fonde, herunder fondenes engagement i Gyldensteen Strande og Fiilsø.
I øvrigt kritiserer Kresten hverken DOF eller Aage V. Jensens Fonde. Han kritiserer DN's politiske top for uselvstændighed. Det er jo en helt anden sag.
Håber, det er klart nok nu.
De bedste hilsener
Michael
Kære Sten
SvarSletTak for din kommentar.
Jeg er 100 % enig med dig i din opfattelse af Aage V. Jensens Fonde, hvis kolossale og betydningsfulde indsats for naturen jeg kender særdeles godt. Fondene yder en yderst professionel og kompetent indsats.
Du har desværre misforstået det skrevne og måske slet ikke set de relevante svar og tekster. Jeg har skrevet vidt og bredt om indsatsen fra Aage V. Jensens Fonde i artikler, anmeldelser og bøger. Læs f.eks. kapitlet "Hvad indad vandtes skal udad gives" (s. 128-141) i bogen "Et forelsket stykke Danmark", udgivet af Johannes Larsen Museet i 2011 i anledning af DN 100 års jubilæum. Kapitlet handler især om indsatsen fra Aage V. Jensens Fonde, herunder fondenes engagement i Gyldensteen Strande og Fiilsø.
I øvrigt kritiserer Kresten hverken DOF eller Aage V. Jensens Fonde. Han kritiserer DN's politiske top for uselvstændighed. Det er jo en helt anden sag.
Håber, det er klart nok nu.
De bedste hilsener
Michael
Som formand for Wilhjelm-udvalget og dermed medansvarlig for den rapport, der blev afleveret til Regeringen november 2001, har det været en stor skuffelse, at så få af anbefalingerne er blevet gennemført. Der har nærmest tale om 10 års "ørkenvandring".
SvarSletJeg har derfor det store ønske til den nye formand/formandskab, at man mere nidkært vil forfølgede de mange forslag og anbefalinger som rapporten indeholder. Dette kan kun gøres med engagement og den rette prioritering af foreningens resourcer. En mere synlig og resultatorieteret profil i en dialogbaseret forhandling med alle naturens interessenter må kunne skaffe flere resultater.
Hvordan forholder du dig til ovenstående problemstilling?
Med venlig hilsen
Nils Wilhjelm
Kære Nils
SvarSletTak for dit gode og vigtige spørgsmål.
Spørgsmålet er centralt og særlig vigtigt, fordi det blandt andet vedrører den nok væsentligste grund til, at DN har brug for en udskiftning af sin nuværende politiske top for at komme godt videre til gavn for naturen og miljøet.
Der er tale om alvorlige forhold, som det er bydende nødvendigt at få rettet op af hensyn foreningens naturpolitiske slagkraft og fremtid.
Lad mig starte med at slå fast, at udkommet af Wilhjelm-udvalgets arbejde (som jeg selv tog del i) var - og er - en enestående brugbar rapport. Således udtalte Dansk Landbrug i 2001 følgende om arbejdet:
"Rapporten vil blive husket som en milepæl om ti år. Det var med den, vi stoppede op og besluttede os for, at Dalgas-perioden 100 % var overstået. Nu er det andre værdier end blot at dyrke jorden, der skal til for, at vi kan tale om godt landmandsskab. Vi skal også tage vare på naturen."
Jeg anser stadig rapporten som en milepæl i dansk miljøhistorie. Men milepælen har samlet støv, og stort set ikke flyttet noget - endnu. Ikke meget andet en nogle nationalparker med uambitiøse naturmål og utilstrækkelig finansiering er det blevet til.
Det er simpelthen en skandale, som jeg skrev i dette debatindlæg i Politiken:
http://dansknatur.wordpress.com/2010/05/13/arven-efter-auken/
I den første tid efter magtskiftet i 2001, blev alle naturpolitiske initiativer stækket af Foghs opgør med Auken. Det resulterede i at barnet (Wilhjelm-udvalgets anbefalinger) røg ud med badevandet. Senere forsøgte Fogh sig med en ny og grønnere kurs, og Connie Hedegaard kom til som miljøminister.
Derved opstod omsider handlemuligheder, men nu svigtede DN's politiske top i ubegribelig grad. Jeg kan kun gisne om bevæggrundene. Realiteterne er dog, at DN's nuværende præsident og vicepræsident sad med hænderne i skødet og ventede på en ny regering, imens støvet på milepælen blev tykkere og tykkere. Denne naturpolitiske passivitet finder jeg særdeles alvorlig. Det bliver derfor interessant at læse, hvad de to andre kandidater har at skrive som svar på dit spørgsmål.
(fortsættes...)
(svar til Nils Wilhjelm, fortsat...)
SletTrods dette bevarede jeg troen på DN som en stor og vigtig folkelig forening. Jeg begyndte derfor at anlægge en kritisk linje overfor DN's topledelse, men forsatte med god støtte fra DN's folkevalgte som personligt valgt medlem af repræsentantskabet. Da jeg flyttede til Sydvestsjælland i januar 2010, engagerede jeg mig desuden som aktiv og bestyrelsesmedlem i den velfungerende afdeling DN-Slagelse, hvor jeg blev meget hjerteligt modtaget. Jeg forlod FU for at hellige mig arbejdet for Danmarks natur og miljø på skrift, i radio og på TV. Jeg var flittig på Christiansborg, hvor politikerne tog mod mig med åbne arme, lyttede og arbejdede. Derfor er "Naturplan Danmark" nu en del af regeringsgrundlaget (se side 31 i http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regeringsgrundlag_okt_2011.pdf).
På baggrund af min kommentar "Den borgerlige natur" i Berlingske Tidende (http://www.b.dk/kommentarer/den-borgerlige-natur) blev jeg også inviteret til møder med Det Konservative Folkeparti. Det resulterede i juni 2011 i et konservativt naturpolitisk udspil, som er en nærmest tro parallel til Naturplan Danmark. I realiteten bakker regeringen + Det Konservative Folkeparti således op om Naturplan Danmark.
Under dette arbejde på Christiansborg har jeg hele tiden følt mig 100 % som DN'er, fordi aktive rundt i landet til min store glæde har bakket mig op, og fordi Naturplan Danmark grundtanker er i fuld overensstemmelse med DN's øverste formål.
Med Naturplan Danmark, der skal forhandles på plads 2013, er der nu (efter 12 års forsinkelse!) endelig udsigt til, at Wilhjelm-udvalgets anbefalinger kan blive omsat til virkelighed til gavn for naturen og dens mangfoldighed.
Dét agter jeg at arbejde for af alle kræfter og af hele mit hjerte sammen med DN's store medlemsskare, dygtige aktive og medarbejderstab i ryggen, hvis jeg bliver valgt til at stå i spidsen for foreningen.
Du skriver, at du er skuffet over "10 års ørkenvandring". Det forstår jeg til fulde, og du er ikke alene. Du skriver, at du ønsker at "man mere nidkært vil forfølge de mange forslag og anbefalinger som rapporten indeholder. Dette kan kun gøres med engagement og den rette prioritering af foreningens ressourcer. En mere synlig og resultatorienteret profil i en dialogbaseret forhandling med alle naturens interessenter må kunne skaffe flere resultater."
Jeg kan ikke være mere enig.
De bedste hilsener
Michael
Kære Sten og Kjeld
SvarSletInden I nu slagter Michael helt, med jeres tolkning af mit indlæg eller hans svar, vil jeg da gerne en gang for alle fastslå, at det er jer der misforstår mit indlæg. Omvendt er I jo på sørgeligste vis med til at bevise, hvordan altting kører fuldstændigt af sporet så snart ordet jagt optræder. Jeg vover et vildt gæt og påstår at mit indlæg ikke havde fået jer op på barikaderne på samme måde og anonymiteten ikke havde været helt så stor et problem, hvis indlægget havde været om sommerfugle eller det havde været et antijagt indlæg, men som sagt er det jo kun et gæt!
Jeg er på ingen måde imod hverken DOF eller AVJF. Absolut ikke og jeg har da på intet tidspunkt angrebet dem. Jeg anerkende DOF som en interesseorganisation der kæmper for deres sag og interesser og dermed også begrænsninger i jagt, det er 100% ærligt og sobert.
Jeg glædes over det store arbejde AVJF gør for naturen i Danmark. Jeg er ked af at staten ikke har kræfterne til at løfte en opgave som Fiil Sø, men det gør bestemt ikke min begejstring mindre. At se Fiil Sø genskabt har været en drøm for mig gennem de 25 år jeg er kommet i området. I sidste uge overvejede jeg enddog meget kraftigt at søge en stilling i AVJF i Vildmosen, da jeg ser fonden som den absolut mest markante profil på området og stedet hvor både viljen og de økonomiske muligheder er til stede. Til sidst vandt hus, børn, kone og stor kærlighed til mit nuværende job dog over trangen til at søge det umiddelbare drømmejob, men det havde bestemt ikke noget med uvilje mod AVJF at gøre- tværtimod.
Det jeg kritiserer ved DN i dag er at jeg syntes den har tabt meget af den praksisnære tilgang til naturen og jeg syntes den snævret sig meget ind (hvilket også fremgår af medlemstallet) og derved efter min bedtse overbevisning mistet meget indflydelse.
Jeg stiller derfor spørgsmål ved om ikke DN burde være bredere og rumme endnu flere kræfter der vil naturen det bedste.
Det betyder så at folk som Kjeld og Annette Rosenmunthe ikke får helt den politik på jagtområdet som I helst så. Tilgengæld ville DN så få flere medlemmer og komme til at stå som en samlende figur med større gennemslagskraft.
Mvh
Kresten Petersen
Fin og særdeles fornuftig tilgang fra Kresten Petersen - vi har alle langt mere der samler end skiller på mange områder.
SletDet undre dog også mig, at Dansk Jærgerforbund heller vil køre parløb med landbruget - men det må de jo selv rode med. Heldigvis kan en del jærgere godt se, at etablering af vildtstriber i naturen og udsætning af ænder ikke gavner biodiversiteten.
En brakmark er nu engang, tusinde gange bedre, end nok så mange vildtstriber med eksotiske planter.
http://www.naturbeskyttelse.dk/2011/01/19/forskel-pa-en-brakmark-og-kornmark/
Peder Størup / Naturbeskyttelse.dk
Kære Kresten Petersen.
SvarSlet”Der er masser af skønhedspletter på den måde jægerne forvalter naturen på,”
Undskyld - den må jeg lige ha’ igen Kresten:
Kalder du anskydningsprocenterne og skydefugleproblematikkerne for skønhedspletter?
I givet fald må det vist siges, at være noget af en underdrivelse og i værste fald et alvorligt fravær af realitetssans. Forhåbentlig deles den holdning ikke af ret mange i Naturstyrelsen eller i DN for den sags skyld; det ville virkeligt være bekymrende.
Til orientering vil jeg nævne, at realitetssansen i Danmarks Jægerforbund desværre heller ikke er til at prale af. I år mener DJ sig berettiget til den ærefulde pris: Nordisk Råds Natur og miljøpris 2012. I deres indstilling til Rådet plæderer DJ for, at DJ, via et velfungerende korps på ca. 30 naturformidlere bibringer børn og unge naturoplevelser, hvor børnene lærer om menneskets samspil med naturen og oplever jagten som bæredygtig brug af naturen.
I samme skæve lys udtaler en af DJ’s naturformidlere i november 2011 til en dansk avis ( i forbindelse med en såkaldt publikumsjagt), at: ” jægerne høster det naturlige overskud, som naturen producerer.”
Det må siges at være milevidt fra realiteternes verden, at kalde 1.000.000 udsatte fasaner, 500.000 udsatte ænder og 80.000 udsatte agerhøns for ”det naturlige overskud, som naturen producerer."
Lige en kommentar til flere omkring jagt:
SletDN er ikke mod jagt som sådan. Vi har en god jagtpolitik, som blev vedtaget i 2007 (læs mere her: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=151). Her fremgår det klart, at vi ønsker udsætningen af skydedyr stoppet. Det vil jeg kæmpe for, ligesom jeg vil kæmpe for at fastholde jægerne på deres mål om kun at høste af naturens overskud. Endelig skal vi kæmpe imod visse jægeres anlæg af vildtagre på fredskovsarealer, fordi vildtagre ødelægger den værdifulde natur i skovlysninger.
De bedste hilsener
Michael
Kære Præsidentkandidat
SvarSletVedr.: Lederskab
Tillad mig at bede om svar på følgende spørgsmål
1.Hvor mener du,at foreningen er i dag!
2.Hvor vil du bringe foreningen hen de næste tre år (overordnet set)?
3.Hvilke store nye realiserbare visioner har du?
Kære Leo
SletTak for dine spørgsmål.
Denne gang har vi heldigvis en åben valgkamp, så de fleste svar på dine spørgsmål ligger allerede på nettet i form af præsentationer og blogindlæg. Men her følger mine korte svar:
1. Vi har generelt velfungerende afdelinger, men vi er for få medlemmer og for få aktive, og har problemer med fornyelse. Som helhed er vi ikke synlige nok i offentligheden, og vores politiske top mangler gennemslagskraft.
2. Jeg vil samle DN i et sundt fællesskab og sammen med alle afdelinger, aktive, forretningsudvalg og ansatte skaffe flere medlemmer og flere aktive, samt gøre vores forening langt mere synlig, positiv, skarp og indflydelsesrig til gavn for natur og miljø.
3. Mht. konkrete valgprogrammer må du vente til fredag, hvor de bliver offentliggjort på samme tid fra alle tre kandidater.
De bedste hilsener
Michael
Kære Kresten
SvarSletJeg har vist ikke ”slagtet” Michael noget sted i mine indlæg.
Jeg reagerede på dit indlæg pga anonymiteten og angrebene på DN’s samarbejde med DOF og AVJF – ikke pga jagt.
Anonymitet i net-debatter har aldrig ført til noget godt. Jeg er dog enig med dig i, at det er en fejl at anonymitet overhovedet er en mulighed på denne blog.
Det er helt i skoven at kritisere DN’s samarbejde med andre grønne foreninger og fonde. Det er der intet fordækt i.
Du skriver nu at du ikke har kritiseret DOF. I din replik på Poul Halds blog skriver du dog noget lidt andet om DOF. Husk at der skal 2 til at slutte fred – kun en til at fortsætte slagsmålet.
I Kristian Raunkærs tid i DJ kunne DJ og DOF godt samarbejde – uden at man opgav sine egne synspunkter. Det gav fx udtryk i de mange jagt- og forstyrrelsesfri reservater for vandfugle på havterritoriet. Til gavn for fuglenes fouragerering, til glæde for fugleinteresserede – samt til glæde for jægerne på naboarealerne. Tidligere blev disse vandfugle presset helt ud af DK så snart jagten startede.
Du misforstår mig, hvis du tager mig som total jagtmodstander. Som dig synes jeg det er ærgerligt med de utrolig negative følelsesladede udtryk der - af nogle - bruges mod bæredygtig jagt.
Det er slet ikke mit ståsted i debatten. Men desværre mistolker mange jægere jagtkritik som total jagtmodstand.
Og du har aldrig hørt DOF bruge sådanne udtryk om anstændig og bæredygtig jagt.
Dit seneste indlæg glæder mig – specielt at du anerkender AVJF’s betydning for helt afgørende naturarealer i DK. Jeg er i øvrigt enig med dig i at det er ærgerligt at staten – os alle sammen – ikke magter disse opgaver.
Til alle tre kandidater
SvarSletDN har en temmelig bred formålsparagraf.
DN arbejder for mere og bedre natur – Det er vigtigt, ja utroligt vigtigt for mig at have en stærk organisation, der er i stand til at sætte fokus på vores naturgrundlag.
1. spm: Hvordan vil du løfte opgaven, så det sikres Wilhelmudvalgets anbefalinger følges?
DN arbejder med vores påvirkninger af miljøet –og for en bæredygtig fremtid. Det er vigtigt, ja utroligt vigtigt for mig, at have en stærk organisation, der sætter fokus på de nødvendige indsatser, der skal til for sikre at vores børn kan modtage en jord, der er (mindst) – lige så meget i balance, som den vi modtog (frit citat).
Hvis du nu bliver præsident, hvordan vil du løfte opgaverne og prioritere indsatsen; Mit spørgsmål går specifikt på indsatsen i forbindelse med miljø og bæredygtighed. Der er jo mange områder, der skal fanges op: i flæng kan nævnes industrimiljø herunder bæredygtig produktion og -forbrug , kemiske stoffer, luft-jord-vand forurening . Ja, og ressourceområdet – klima, energiproduktionen og dens anvendelse, affaldshåndteringen, transporten.
2. spm. Hvordan skal opgaverne ovenfor løftes – og hvordan skal de prioriteres.
Lad mig høre dine synspunkter?
De bedste hilsener
Birgit Holmboe
Kære Birgit
SletMange tak for dine gode - og store! - spørgsmål.
Helt overordnet synes jeg, at DN har et fantastisk sympatisk og klokkeklart formål: At sikre en rig natur og et rent miljø.
1. Vi skal være kanonstærke i naturbeskyttelse og naturgenopretening, som er og skal være vores adelsmærke. Men uden en god bredde og en stærk kamp for et miljø uden forurening og en kamp mod global opvarmning går det ikke. Det vil være omsonst at passe på naturen, hvis det hele bliver ødelagt af for mange næringsstofter eller anden forurening, eller pga. klimaændringer.
Bæredygtighedsprincippernes tre ben er kommet for at blive, ligesom den stramme miljølovgivning (mest baseret på internationale aftaler og direktiver) er vejen frem. I DN skal vi naturligvis have en stringent og klar miljøpolitik og gå efter de reneste og smarteste teknologier. Historien har vist, at det betaler sig, og at vi kan knække kurver.
Så miljølovgivning, miljølovgivning og miljølovgivning - og den skal overholdes! Imidlertid kan man kæmpe for og opnå et fint og rent miljø og alligevel tabe hele biodiversiteten på gulvet. Derfor skal vi i DN have en stærk, selvstændig naturpolitik, som ikke har alle mulige andre dagsordener end biodiversitet og landskaber. Hvis vi kun beskytter og genopretter natur som en middel til at begrænse næringsstofforurening eller bremse global opvarmning, går det galt for biodideversiteten.
Konkret vil jeg kæmpe for en stærk national naturplan, som kan sikre, at Wilhjelm-udvalgets anbefalinger bliver omsat til virkelighed. Udgangpunktet ligger der i regeringens Naturplan Danmark, som jeg sammen med et styrket DN vil lægge alle mine kræfter i at forhandle hjem til et solidt resultat, hvis jeg bliver valgt som præsident.
2. Opgaverne skal løftes ved en helt ny dialogsøgende, inspirerende og konstruktiv stil, så vi får mange, mange flere over på vores dagsorden. Så får vi fremgang og resultater. Vi kan kun vinde sympati og for alvor skabe resultater, hvis vi kæmper for det, vi elsker, og ikke mod det eller dem, vi ikke bryder os om.
Når vi prioriterer opgaverne skal vi huske, at naturen, biodiversiteten og landskaberne står øverst. Naturbeskyttelse og -genopretning er det centrale for os, og det er også den opgave, der helt overvejene optager aktive i afdelingerne. Naturbeskyttelse og naturgenopretning er svært, fordi det koster en masse penge. Men naturbeskyttelse er og skal være vores adelsmærke.
Bæredygtig udvikling er en rød tråd i al moderne politik - naturligvis også i vores forening. Vi skal derfor have en skarp og moderne politik omkring forurening, klima, energi, affald, genanvendelse, transport, forbrug, affaldshåndtering osv. Men mange af disse politikker er lette at formulere, kommunikere og arbejde med centralt i DN.
Summa summarum: Vi skal bevare bredden i vores virke, men vi skal opruste på naturbeskyttelsen. Her er vi den største og vigtigste spiller, og her har vi en enorm opgave: At vende naturens tilbagegang til fremgang. Den kamp skal vi kendes på - og den kamp skal vi vinde.
De bedste hilsener
Michael
Hvad er nu det for noget med "Københavneri i DN ?” Igen, igen.
SvarSletDet udtaler Poul Hald Mortensen offentligt og ifølge DR P4 Midt & Vest, Nyheder; d. 6. marts 2012 som forklaring på sin kamp mod den siddende præsident/formand. Eller er det mod det nuværende styre? I hvert fald udtales det nu som argument for at ville overtage jobbet som ny 'Rorgænger'.
Jamen! - De store sager har vel ellers været bredt knyttet til f.eks. Østerild, Filsø, Nyborg og AllindeLille, ligesom det ene af to årlige Rep.møder er blevet splittet op og ’fordelt’ på flere lokale møder, mens f.eks. 3/4 af de danske kommuner samtidigt er blevet Klimakommuner. Det er alt sammen sket i seneste valgperiode(r) og langt udenfor Østerbro. Og så vidt vides ikke under den siddende præsidents modstand?
Er disse og en række andre forhold ikke netop tegn på, at de nye Lokalkomiteer er faldet til ro? - at de både selvstændigt og i samarbejde med Masnedøgade har vist sig at magte opgaverne. Uanset de urolige år med kommunal-sammenlægninger.
Gid den samme ro måtte brede sig til P.H.M., der vist må forklare sig nærmere også på dette punkt i stedet for at skabe uro. Er det både præsidenten og sekretariatet han er utilfreds med? Som forklaring på, at han vil overtage styret, og dermed efter eget udsagn selv vil flytte til København, mens Ella Maria trækker sig tilbage til Fyn - hvorfra hun i øvrigt har vist sig hidtil at kunne udfylde posten. Og vel i øvrigt har gjort det tilfredsstillende?
Det synes mig, at der allerede er ved at blive 'Mere jeg end vi' i denne sag.
Må vi så få forklaringerne - og så håbe på, at DN formår at holde fast på, at der både er en Wilhjelm-rapport, med anbefalinger for Natur og Miljø og et bredt befolkningsmæssigt engagement, der hviler tungt over hele foreningen.
-
Med venlig hilsen
Finn Bro-Rasmussen
Kære Finn Bro-Rasmussen
SvarSletTak for din kommentar.
Jeg opfatter ikke, at der rigtig er nogen spørgsmål til mig.
Man da du slutter af med at skrive: "Må vi så få forklaringerne - og så håbe på, at DN formår at holde fast på, at der både er en Wilhjelm-rapport, med anbefalinger for Natur og Miljø og et bredt befolkningsmæssigt engagement, der hviler tungt over hele foreningen"
må jeg henvise til spørgsmålet fra Nils Wilhjelm og mit svar til ham her på bloggen tidligere i dag. Deraf fremgår det klart, hvad der er problemet med den nuværende politiske top i DN.
I forlængelse af Nils Wilhjelms spørgsmål skriver han:
"Jeg har derfor det store ønske til den nye formand/formandskab, at man mere nidkært vil forfølgede de mange forslag og anbefalinger som rapporten indeholder. Dette kan kun gøres med engagement og den rette prioritering af foreningens resourcer. En mere synlig og resultatorienteret profil i en dialogbaseret forhandling med alle naturens interessenter må kunne skaffe flere resultater."
Er du enig med Nils Wilhjelm i det?
Mange venlige hilsener
Michael
Hej Michael!
SvarSletAngående prioriteringer o.s.v..
Den underliggende kritik går sandsynligvis på, at de synes områder som "Klimakommuner", "sund levevis" o.s.v. fylder for meget i DN.
Jeg har fået refereret en sag fra Gladsaxe, hvor de var fotørnede over at DN tilsyneladende var gået ind og havde lavet aftaler med Gladsaxe Kommune angiveligt hen over hovedet på lokalforeningen om at Gladsaxe skulle være klimakommune.
Personligt synes jeg bestemt DN skal gå ind for klimakommuner. Problemet opstår, hvis folk ikke kan se den røde tråd fra klimakommuner til kampen for naturens interesser. - Som gammel rotte kan jeg sagtens se den; men vi skal lige medtænke, at den også skal være indlysende for vores medlemmer og sympatisører. Tilsvarende argumentation omkring sund levevis o.a. beslægtede emner.
Kære Poul Evald
SletTak for din kommentar.
Inden for DNs formål skal vi hver især gøre det, vi er bedst til og holder af. Og så skal vi respektere hinanden for dét.
De fleste afdelinger brænder for klassisk og konkret naturbeskyttelse, og det er fremragende. De klassiske miljøopgaver, som er vigtige for DN, kan typisk varetages mere centralt.
Jeg synes, at klimakommunerne er en rigtig god ide, fordi det dels er med til at bremse den globale opvarmning, dels giver synlighed for DN og dels styrker samarbejdsfladen med kommunerne. Så jeg støtter det 100 % og vil føre det videre. Men det skal altid ske i forståelse med afdelingerne og i samarbejde med de afdelinger, der har lyst til at være med.
De bedste hilsener
Michael
Kære allesammen
SvarSlet1000 tak for jeres varme støtte til mit svære forehavende under det vellykkede og intense maratonmøde i den fyldte sal i Viborg i går aftes. Jeg var hammernervøs med slem hjertebanken i starten og helt smadret efter de tre timer, men meget, meget glad og rørt over jeres engagement, store støtte og kloge spørgsmål. Det betyder så meget. Jeg linker til videooptagelserne fra mødet her på bloggen, så alle kan se med så snart, de er klar.
Det var godt at starte med at synge "Jylland mellem tvende have" sammen. "Jylland, du er hovedlandet" sang vi med H.C. Andersen. Når "Hovedlandet" er med mig, er jeg tryg. Vi er alle jyder for vorherre, og sammen er vi stærke og seje. Tænkte under hele aftenen inderst inde taknemmeligt på mine kære jyske forældre, som har givet så megen naturglæde og virketrang med mig i barndomsgave (min mor fra Løjt i Sønderjylland og min far er fra Skørping i Nordjylland).
Tak, kære jyske venner! Vi ses i Skærbæk.
Kære Michael
SvarSletDet er vel meget naturligt, når det er noget man brænder så meget for - det er et stort ansvar man påtager sig som Præsident for DN, så lidt nervøsitet manglede da bare.
Der var meget snak om "vasketøj" i Viborg, og derfor nåede mikrofonen aldrig til mig.
Jeg ville have stillet følgende spørgsmål:
1. Hvorfor er det ikke lykkes at få styrket den nuværende Naturbeskyttelseslove så den virker? - idag er det stort set konsekvensløst at ødelægge beskyttet natur, og det har det været i 20 år.
2. Hvorfor er det ikke lykkedes at få styrket Planloven, så det ikke er tilladt at udjævne landskabet for at gøre det dyrkningsbart. Eksempel, søg på: Ødelæggelse af Sødalen ved Viborg
Det burde have været hjerteblod for DN, og jeg er dybt forundret over at det ikke har haft højere prioritet i DN.
Mener du, at DN har svigtet, og burde have opnået flere resultater på dette centrale område? - såfremt hvordan?
Peder Størup / Naturbeskyttelse.dk
Kære Peder
SvarSletTak. Så er det jo godt, vi har denne her blog, og tak for dine spørgsmål.
Svigt er et voldsomt anklagende ord om en organisation, hvor aktive og medarbejdere knokler bravt på mange fronter for en rig natur og en rent miljø. Derfor vil jeg hellere konstatere, at vi fra centralt hold ikke har udnyttet vores handlemuligheder godt nok.
Nils Wilhjelm mere end antydede det i indledningen til sit spørgsmål til kandidaterne, hvor han skrev:
"Som formand for Wilhjelm-udvalget og dermed medansvarlig for den rapport, der blev afleveret til Regeringen november 2001, har det været en stor skuffelse, at så få af anbefalingerne er blevet gennemført. Der har nærmest været tale om 10 års "ørkenvandring"."
Det er et klart udtryk for, at vi ikke har være gode nok til at gribe alle de mange sager i flugten, formidle dem klart og overbevisende i primetime og komme med så konstruktive løsninger, at befolkning og politikerne bider på.
Du har ihærdigt klarlagt hundredevis at ulovligheder med ødelæggelser af beskyttet natur, og du har påvist en åbenlys svaghed i Planloven med ikke mindst opfyldningen af dalen i Viborg (som vi to bl.a. præsenterede overfor de ansvarlige ministre i 2008 på konferencen "Mod en ny dagsorden for naturen") som et skræmmende eksempel.
Din indsats, som du skriver og fortæller om vidt og bredt, har inspireret og inspirerer fortsat masser af aktive i vores afdelinger.
Når DN på det overordnede plan har opnået så lidt, kan ansvaret kun lægges ét sted: På den politiske topledelse. Den har ikke har været nok ude i marken lige der, hvor tingene sker, ikke tilstrækkelig synlige, ikke lyttet nok til kritik og opfordringer, ikke søgt dialog med alle parter og ike været god nok til at få de konstruktive og gennemarbejdede forslag, som kan give politiske sejre, ud over rampen.
Havde det været tilfældet, havde vi næppe siddet med denne konstatering fra en af Danmarks mest prominente og respekterede naturforkæmpere: "10 års ørkenvandring".
Nils Wilhjelm skriver til slut:
"En mere synlig og resultatorienteret profil i en dialogbaseret forhandling med alle naturens interessenter må kunne skaffe flere resultater."
Jeg kan som nævnt ikke være mere enig.
Med tak for din store konkrete indsats for naturen og din hjemmeside (www.naturbeskyttelse.dk), som vi er rigtig mange, der bliver inspireret af.
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael
SvarSletSom udfordrer til den siddende præsident og vicepræsident skal du selvfølgelig være kritisk overfor den hidtil førte linie – som du dog også har haft medansvar for som FU-medlem i en del af perioden.
Fint nok – denne opposition er jo ligesom hele grundlaget for dit kandidatur.
Alligevel er det skuffende at du giver DN’s top HELE ansvaret for ”10 års ørkenvandring”.
Det er useriøst – og efter min mening at skide i egen rede.
Underligt at du helt forbigår det politiske klima og den stærke ideologisering af natur- og miljøområdet efter ”systemskiftet2001”. Fx kan nævnes Anders Fogh tale på Venstres Landsmøde 2003 ”Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk”.
Og underligt at du forbigår de Konservative kolossale svigt i de samme 10 år, hvor de har siddet med regeringsansvaret.
Bedste hilsner
Sten
Kære Sten
SletTak for dit spørgsmål.
Vi kan vist hurtigt blive enige om, at regeringen Fogh/Løkke 2001-2011 har været mere end fodslæbende i forhold til at gennemføre anbefalingerne fra Wilhjelm-udvalget, således som jeg har beskrevet det her i Politiken: http://dansknatur.wordpress.com/2010/05/13/arven-efter-auken/
Og de Konservative har da helt rigtigt snorksovet på området (bortset fra Connie Hedegaards noget overeksponerede "miljø-milliard").
Men, men, men - nu handlede mine udgydelser ikke om politikernes andel af ansvaret, men om DN's. Og DN's politiske top skal da ikke sidde med hænderne i skødet, blot fordi den siddende regering sover? Så skal vi da netop råbe højt og markere, hvad det er, vi vil, og prøve at komme ud med klare og konstruktive planer. Det gjorde DN's politiske top ikke, og derfor begyndte jeg at arbejde selvstændigt med skitserne til den nationale naturplan og på Christiansborg. Hvordan du kan få det til at blive til "at skide i egen rede", som du så poetisk kalder det, forstår jeg simpelthen ikke. Jeg har i hele perioden nidkært forsvaret DN's formål 100 % og i øvrigt siddet som personligt valgt medlem af DN's repræsentantskab. At være konstruktivt kritisk overfor DN's politiske top er ikke at besudle DN, men at vise ansvar for, at vores forening lever op til sit flotte formål. Det er den opgave, repræsentantskabet har betroet mig ved at vælge mig.
Endelig skal jeg gøre dig opmærksom på, at det nok ikke lige er mig, du bør kritisere for at forbigå de konservatives svigt i 2001-2011. Tværtimod. Denne kommentar i Berlingske Tidende: http://www.b.dk/kommentarer/den-borgerlige-natur var en direkte kritik af de Konservatives naturpolitiske passivitet 2001-2011. Men artiklen og nogle møder på Christiansborg var stærkt medvirkende årsag til, at de Konservative omsider sprang ud med et ambitiøst naturpolitisk udspil i juni 2011. Udspillet var en klar parallel til "Naturplan Danmark". Men udspillet druknede desværre i en valgkamp med andre dagsordener. De Konservatives uspil står dog stadig ved magt. og kan blive af stor betydning for fremtidens naturpolitik i Danmark, hvis de Konservative ellers formår at rejse sig igen efter deres alvorlige krise. Måske kan de endda rejse sig på en stærk naturpolitik. Hvorfor ikke?
De bedste hilsener
Michael
Hej Michael!
SvarSletjeg hr tænkt i baner af, om det var en idé, at de grønne naturorgansationer lavede en fælles udadfarende organisation lige som Friluftsrådet. Friluftsrådet, der egentlig er en paraplyorganisation, opfører sig som alt andet, som en slagkraftig idébaseret organisation - samtidig med at de fordeler rigtigt mange midler - og efter hvilke kriterier!?
Jeg tænker i baner af, at en sådan organisation med tilstrækkelig opbakning kunne kræve, at den også fik indflydelse på fordeling af tipsmidler o.s.v. - Nogle gange er Friluftsrådet medspiller til natur- og biodiversitetgsinteresserne, men mindst lige så ofte efter min opfattelse modspiller.
Kære Poul Evald
SvarSletTak for dit spørgsmål. DN meldte sig for en del år siden ud som medlem af Friluftsrådet pga. nogle uoverensstemmelser om klatring på Helligdomsklipperne på Bornholm. Siden har vi haft observatørstatus. Mit indtryk er, at det faktisk fungerer ganske godt, og at der generelt er en god dialog og et godt samarbejde mellem DN og Friluftsrådet både centralt og lokalt.
Der grønne organisationer har allerede det uformelle Grønne Kontaktudvalg. Det Grønne Kontaktudvalg fungerer som et kontakt- og koordineringsorgan, hvor organisationerne udveksler ideer og erfaringer. Undertider optræder udvalget sammen, men som regel optræder organisationerne selvstændigt. Det er udmærket.
Jeg er ikke så godt inde i Friluftsrådets administration og uddeling af tips- og lottomidler. Men jeg vil ikke støtte etablering af et konkurrerende foretagende. Der vil kun giver splid. Jeg vil hellere fortsætte og udbygge dialogen og gå efter resultater til gavn for natur og biodiversitet.
De bedste hilsener
Michael
Michael, jeg prøver stadig at finde ud af den politiske substans i det her formandsopgør!
SvarSletJeg ser nogle forskelle omkring holdningen til sammenkædning og vægtning af natur og miljø eller manglen på samme.
Jeg ved ikke rigtigt,hvad der er sket i Viborg. Lige nu er valgvideoen fra Viborg ikke langt ud.
Men alle 3 kandidater er jo i stand til at svare godt for sig.
På vores bestyrelsesmøde i DN-Albertslund for nyligt havde vi svært ved at finde ud af substansen i det her formandsopgør.
For mig at se er der nogle vigtige naturpolitiske uenigheder i DN, som jeg har prøvet at få folk til at forholde sig til, blandt andet især:
Beskyttelse kontra benyttelse af naturen: især Friluftsrådet står for benyttelses-prioriteringen. Vi vil også godt have folk ud i naturen, men beskyttelsen må veje højest, hvis der er konflikt.
Natur og miljø: skal det være forholdsvis ligestillede overordnede satsningsområder - eller skal vi sige: natur - og miljø, når det har betydning for natur og biodiversitet?
Frednings- og natursynet: Det klassiske lidt for Morten Korch-agtige og æstetikprægede DN-natur og - fredningssyn, eller et mere moderne natursyn, der ligger hovedvægten på varetagelse af biodiversitetsinteresserne.
Der er formentlig tydelige uenigheder omkring landbruget og om vi skal "handle med landbruget" - sådan at forstå, at vi skal acceptere et eller andet kompromis, hvor vi accepterer mere tradionel landbrugsdrift og dyrknignsintensive areraler nogle steder, mod at vi får naturinteresserne tilgodeset andre steder: nationalparker, urørt skov, lavbundsarealer o.s.v.
Der er vel også nogle uenigheder om, hvor stærkt formanden skal stå i foreningen. Om vi skal have en fransk/amerikansk præsidentmodel - eller noget, der lidt mere minder om et ledelseskollektiv.
Er det nogenlunde det, som det i virkeligheden drejer sig om? Og hvad med kandidaterne?
Kære Poul Evald
SletTak for dine spørgsmål og kommentarer.
Jeg har været på tur i Mols Bjerge med Biologforbundets bestyrelse for at tale nationalparker, natur og undervisning i naturkendskab i skolerne. Forbundet gør det kanongodt, og jeg har lige meldt mig ind med henblik på et samarbejde.
Nå - men det er derfor, du har måttet vente på svar...
Siden du skrev, er videoerne fra Viborg kommet ud. Dem bør du og alle andre se fra ende til anden. Derefter bør ingen være det mindst i tvivl om, hvad dette formandsvalg handler om: Bedre sammenhold og bedre kommunikaton i DN's politiske top.
De emner, du ridser op er ikke så vigtige. Vores hovedproblem er, at vores forenings nuværende politiske top simpelhen ikke fungerer ordentligt.
Videoerne fra Viborg illustrerer kun toppen af isbjerget. Vi er naturligvis nødt til at have ordentlighed, åbenhed, samarbejdsvilje og dialog ind som nøglebegreber i vores øverste organ. Ellers kommer vi aldrig i gang med fornyelsen, sammenholdet og fremgangen, som er så afgørende for vores fremtid og resultater.
FU's grimme magtspil svækker vores præstationsevne betragteligt og svækker vores kommunikation både udadtil og indadtil alvorligt.
Jeg er fri af disse magtspil, og vil styrke kommunikationen og vores synlighed sammen med alle og enhver, der vil, til gavn for vores flotte mål. Ganske fordomsfrit og uden skjulte dagsordener. For vi har et hammergodt formål.
Derfor burde valget ikke være spor svært mere...
De bedste hilsener
Micahe
Tak for en god aften i Viborg.
SvarSletDu markerede dig fint, som den gode kommunikator, du er. Det er netop det indsatsområde, vi skal have forstærket. Landsformanden og direktøren i en stærkt sammenhæng.
Hvis toppen af DN kommunikerer og sætter rammer – som du taler for – skal vi lokale nok stå ude i sumpen, på heden eller overdrevet og kæmpe kampen indenfor disse rammer.
Men når du kommer ”til fadet” og slås for de ”store ting”, så husk ”den lille natur”. Den er meget trængt.
Kære Søren
SletNemlig - og mange tak for din opbakning.
Jeg vil slås for alt - stort som småt, ja, hver en stump, vi har tilbage - sammen med jer brave mennesker i hele landet. I vil alle få besøg og jeg vil lytte til jer og tage del i det, I gør. Vær vis på det!
Men vær også vis på, at jeg vil være ekstremt udadvendt overfor omverdenen og fortælle om hvem, vi er, hvad vi vil, hvorfor vi vil det, og hvordan vi vil det.
Klare budskaber og en god og realistisk samfundsvisions er alfa og omega. Det giver synlighed og sælger billetter.
De bedste hilsener
Michael
Følgende spørgsmål er sendt til alle tre kandidater:
SvarSletKære Michael!
I oplægget til DN’s nye jagtpolitik omtales jagt som et område i småtingsafdelingen. Er dette ikke lidt ringeagtende overfor alle os, der mener, at jagt har en endog meget stor indvirkning på naturen og menneskers muligheder for at opleve denne?
Er det en rimelig og hensigtsmæssig retorik i det nye udspil at dele medlemmerne op i jagtelskere og jagthadere? Kunne jagthaderne ikke få lov til at blive benævnt jagtkritikere eller naturforkæmpere med forkærlighed for den LEVENDE natur?
Konflikterne omkring jagt opstår naturligvis, fordi naturforkæmpere kritiserer forskellige aspekter af jagt som værende naturskadelig og dyreværnsmæssig uacceptabel. Mener du, at der vil komme mindre kritik og dermed færre konflikter, hvis jægerne imødekommes i deres krav om mere skydemateriale eller kompenseres for begrænsninger som fx den forlængede jagt på råvildt som kompensation til jægerne på grund af EU’s krav om begrænsninger i jagten på dykænder?
Mener du, at DN så at sige skal dele sol og vind lige imellem de stridende parter (I oplægget står, at DN skal stille sig nogenlunde lige midt imellem jagthadere og jagtelskere). Som bekendt er fordelingen i befolkningen, at 3% er jægere og 97% har valgt ikke at gå på jagt.
DN begrunder accepten af fritidsjagt med, at mange rovdyr er fredet, hvorfor mennesker er nødt til at gribe ind og agere rovdyr (dvs. regulere bestandene!). Ud fra det synspunkt, vil det så ikke være logisk at frede ræven? Er det jagt eller regulering, det handler om i det nye udspil?
Mange hilsner
Annette
Kære Annette.
SletTak for dine spørgsmål. Jeg synes bestemt ikke, at jagtspørgsmålet hører til i "småtingsafdelingen"
Jeg er ikke mod jagt (jeg går selv en lille smule på jagt), men jagten skal leve op til den politik, vi har vedtaget i DN i 2007.
Her har DN en meget stor opgave med at debattere jagt og naturforvaltning med jægerne, landbruget og skovbruget. Rigtig megen jagt har nemlig karakter at opfodring af skydedyr i det fri med massiv fodring (blå tønder i landskabet), masser af majsbræmmer (som tiltrækker rotter), og etablering af vildtagre i fredskov. Intet af dette gavner naturen - tværtimod.
DN's jagtpolitik fra 2007 er udmærket. Jeg vil som ny formand arbejde for, at denne politik, bliver ført ud i livet. Vi bør tage jægerne på ordet og få gjort jagten bæredygtig.
Udsætning af skydefugle og opdræt at vildt i det fri med massiv fodring samt etablering af vildtagre på fredskovsarealer skader naturen. Der vil jeg derfor arbejde for at forbyde.
Bæredygtig jagt tolder af overskudet. Og et overskud vil der være, så længe, vi ikke har ulve.
Jeg ønske jagtfred i nationalparkerne, og at jagten i øvrigt bliver bæredygtig.
Bedste hilsener
Michael
Hej Michael!
SvarSletJeg læser din replik således, at du mener, det primære problem er samarbejdsrealtionerne i foreningen.
Eller sammenkogt: At præsidenten ikke har kunnet samarbejde med administrationen (især direktøren) og det øvrige FU.
Er dette korrekt?
Personlig mener jeg dog nok, der også er andre ting, der spiller ind, f.eks. omkring vægtning af klassisk fredningsarbejde ("de gamle DN-dyder") kontra et mere nutidigt biodiversitets-natursyn.
Dette støtter jeg også på den medlemsundersøgelse, der blev flygtigt refereret til på landsdelstræffet for København-Nordsjælland, hvor du også var til stede. En medlemsundersøgelse, som DNs ledelse desværre ikke vil offentliggøre i sin helhed.
Bedste hilsner
Poul Evald
Kære Poul Evald
SletTak for dine spørgsmål.
Jeg synes, at videoerne med debatten fra Viborg illustrere samarbejdsproblemerne i vores forenings politiske top soleklart. Så ud over at konstatere, at der er alvorlige problemer, finder jeg ingen grund til at kommentere dette yderligere.
Jeg vil meget hellere fortælle om, hvad jeg vil. Her skal vi være meget bevidste om, hvordan vi prioriterer og tilrettelægger vores virke i forhold til vores mål.
Jeg ser ingen konflikter mellem fredning og arbejdet med biodiversitet - det er, eller kan være, to sider af samme sag. Men vi skal hele tid forholde os til med hvilke midler, vi bedst når vores mål om en rig natur og et rent miljø.
Her er jeg meget glad for både afdelingsundersøgelsen (der er offentligt tilgængelig) og medlemsundersøgelsen (der af rimelige grunde ikke er offentligt tilgængelig pga. forskellige følsomme data).
På baggrund af undersøgelserne er jeg ikke i tvivl om, at vi skal styrke vores afbejde med klassisk natur, landskab og biodiversitet. Det er dét, vi virkelig brænder for ude i afdelingerne, og efter folkehøringen i Odense i januar om biodiversitet, er det krystalklart, at vi har alletiders folkesag.
Samtidig skal vi - måske mere fra centralt hold, have en stærk og konsekvent miljø- og klimaprofil og en stærk og konsekvent miljø- og klimapolitik. For hvad hjælper det at passe på nature, hvis det hele bliver ødelagt af forurening og klimaændringer?
De bedste hilsener
Michael
kære Michael
SvarSletDu skriver at du ønsker at lave en tv kanal med naturprogrammer. Sikke en god ide!jeg synes der mangler udsendelser om Danmarks Natur, som kan udbrede kendskabet til de naturværdier vi trods alt har i DK. Skal DN fremhæves i udsendelserne? Jeg tænker det ville være en god ide at lave information om DNs arbejde, de frivilliges indsats i revl og krat, projekter for skovmår, hasselmus o.lign. Jeg er overbevist om, at tv som medie er den bedste måde at fange den brede målgruppes opmærksomhed på og forhåbentligt give flere medlemmer. Desuden kan jeg godt lide din ambition om, at få 150.000 medlemmer i DN! Jeg er selv vd at skaffe flere medlemmer blandt venner og familie:)
fortsat god valgkamp
venlig hilsen Maria Elbæk
Kære Maria
SletTak for dine spørgsmål og din gode støtte til disse punkter i valgprogrammet. Den er jeg meget glad for.
Hvis jeg bliver valgt, vil jeg gerne bruge mine relationer til DR til at få sat gang i noget. Jeg vil så gerne gøre den danske naturs herligheder synlige for alle og enhver, og her er fjernsynsmediet centralt. Hvis vi i DN kan medvirke til at gøre alt det, vi kæmper for, synligt, vil vi få langt mere medvind i vores sag. Hvis det lykkes os at få gang i et godt samarbejde med DR, skal synligheden af vore forening nok komme næsten af sig selv. Det vil være ret og rimeligt, men vi vil skyde os selv i foden, hvis vi i forvejen begynder at gøre DN's synlighed til hovedsagen. Så tror jeg faktisk slet ikke, vi kommer nogen vejne. Vi skal gøre det, fordi den danske natur er fuld af fantastiske historier og er god underholdning for hele den danske befolkning.
De bedste hilsener
Michael
Jeg har stillet følgende spørgsmål til Poul:
SvarSlet”I den anden valgvideo fra Viborg oplyser du godt tre minutter inden i videoen, at du har fået ”mange opfordringer både internt i DN og også fra de organisationer og de myndigheder, der står uden om DN...til at stille op...”
Kan du ikke oplyse hvilke organisationer og myndigheder udenfor DN, der gerne ser dig opstillet, således at vi ved hvem uden for DN, der gerne ser sig repræsenteret af dig fremover?”
Michael. Har du også modtaget anmodninger om at stille op til præsidentposten fra kredse uden for DN og i givet fald hvilke?
Finder du denne form for repræsentation hensigtsmæssig?
Kære Gudrun
SletTak for dit spørgsmål, som naturligvis er meget relevant.
Jeg stiller op, fordi jeg har lyst og er blevet opfordret til det, og fordi jeg synes, at vores forening er vigtig for Danmark og har et vidunderligt formål, som jeg tror 99 % af den danske befolkning bakker op om. Og så stiller jeg op, fordi jeg og mine mange støtter tror på, at jeg har en masse at tilbyde, så vores forening kan bliver samlet, mere synlig, større og stærkere. Jeg stiller også op, fordi jeg tror jeg kan inspirere til sammenhold og samarbejde og skabe resultater. Endelig stiller jeg op, fordi jeg kender vores forening ind og ud og ved, at der er alvorlige problemer i den nuværende politiske top med udbredte magtkampe og samarbejsproblemer (se videoerne fra Viborg!). De problemer vil jeg gerne rydde af vejen, og det er jeg overbevist om, at jeg kan.
Jeg har brede og store netværk (DN'ere, universitetetsfolk, mediefolk, politikere, myndigheder, forfattere, musikere osv, samt en stor læser- og lytterskare pga. mine bøger, artikler, blogs, udsendelser osv.) i og uden for DN, og de støtter mig varmt i kampen.
Jeg har en dejlig masser støtter blandt DNs aktive over hele landet, men som du kan læse i mit oplæg, er jeg modstander af stillersystemet. Så mine støtte træder blot frem i debatten og efter behov, hvis de har lyst, men det er ikke noget, jeg blander mig i.
Jeg forstår ikke helt, hvor du vil hen med dit sidste spørgsmål. Kan du uddybe det? Antyder du, at støtter udenfor DN ikke bør blande sig i valget?
De bedste hilsener
Michael
Kære læsere og bloggere
SvarSletHvis I ikke allerede har opdaget det, er optagelserne fra det lange og succesrige valgmøde i Viborg nu tilgængelige her: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=29785
Tak for al den gode støtte fra jer i salen. Jeg vil anbefale jer at se så meget som muligt af debatten, der varede næsten tre timer. Så skulle det gerne være helt klart, hvad dette vigtige valg handler om, og hvor meget vi har brug for sammenhold og fornyelse, for at komme godt videre og blive store og stærke.
Det er jeg overbevist om, at vi kan.
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael
SvarSletHvad er din holdning til Netværkstanken?
Er det en måde at engagerer aktive i DN om et mere specifikt tema og har det nogen fremtid. Hvis du er positiv over for tanken om netværk, hvorledes får vi dem gjort mere aktive og hvorledes løser vi det demokratiske problem ved at netværk er ikke noget man er valgt til, det er noget man vælger?
Kunne netværkstanken også udbredes til at gælde for mere begrænset geografiske områder og f.eks. erstatte Samrådene. Kunne det være en måde at engagerer yngre kræfter og dermed danne en form for ungdomsafdeling i DN?
Med venlig hilsen
Michael Løvendal Kruse
Kære Michael
SletTak for dine gode spørgsmål og ideer, som vedrører ganske væsentlige emner i vores organisation. Jeg har ingen skråsikre løsninger, men jeg har gjort mig flere løse tanker, som jeg gerne vil bringe frem til debat i Repræsentantskabet, hvis jeg bliver valgt.
Jeg tror, at netværk kan bidrage til at gøre os fagligt stærkere og mere slagkraftige. Men det kræver en god styring og en meget bevist rolleopfattelse fra netværkenes side. Netværkene skal altid bidrage til, at vi i DN bliver så gode til at leve op til vores formål som overhovedet muligt.
Jeg tror, at netværkene bedst drives på en måde, så vi både "headhunter" fagkapaciteter som medlemmer og gør netværkene åbne overfor interesserede aktive. Jeg synes, det er OK, at hvert netværk f.eks. har én stemme til repæsentantskabet, men det kræver, at et netværk har et vist minimum af medlemmer. Samtidig kunne man have et maksimum for antallet af netværk i DN.
Netværkene må aldrig blive autonome fraktioner, som starter interne krige i DN for at fremme egne interesser på bekostning af andres. Derfor tror jeg, at f.eks. et årligt netværkstræf, hvor man samler alle netværk og debatterer organisation og fællesskab i forhold til vores formål, er en god idé.
Mht. samråd tror jeg, at vi skal holde fast i dem som nogle lidt løse "hygge-på-tværs-og-erfaringsudvekslingsmøder". De fleste af os vil jo gerne deltage i hyggelige og festlige arrangementer, og især hvis vi også lærer noget af dem. Min fornemmelse er, er nogle samråd i dag dækker for store geografiske arealer. Måske skal vi op på 15-16 samråd eller deromrkring. Det tror jeg kunne fungere bedre.
Mht. unge bør vi bestemt vurdere, om vi kan gøre noget nyt med netværksdannelse, Facebook eller andre nye sociale medier. Men i første omgang vil jeg satse på at dyrke ungdommen i Natur og Ungdom, som jeg har enorme forventninger til. Jeg kunne godt tænke mig at opbygge et tæt samarbejde med N&U uanset, om de agter at blive en egentlig ungdomsafdeling af DN eller ej. Det vigtige er, at vi udvikler rigtig gode og hjertelige relationer til unge over hele linjen.
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael
SvarSletTak for dit svar til mig ang. en tv kanal med natur. Et meget spændende initiativ! -og du har ret i, når du siger at man skal passe på med ikke at eksponere DN for meget i disse udsendelser, da det også kan give bagslag.
I dit svar til Annette Rosenmunthe ang. jagt, glæder det mig at du vil arbejde for et forbud mod anlæggelse af vildtagre i fredskov. Det er noget jeg længe har ment at DN bør arbejde for. Jeg har selv oplevet en jæger og skovejer fælde store partier af egetræer i sin fredskov, til fordel for majs-vildtagre, som skal lokke vildtet til. Jeg anmeldte dette til naturstyrelsen, men det var ifølge dem ikke ulovligt. Det skader i høj grad biodiversiteten så der bør arbejdes ihærdigt for et forbud! Du skriver også at du vil arbejde for et jagtforbud i Nationalparkerne. Dette er jeg enig i. Hvad mener du om jagtforbud på offentlige arealer? Det er noget jeg oplever uenighed om i DN kredse.
venlig hilsen Maria Elbæk
Kære Maria
SvarSletMange tak for dine kommentarer.
Det er rigtigt, at det i dag ikke er ulovligt at anlægge vildtagre på fredskovsarealer. Det bør det helt klart være af hensyn til biodiversiteten, og jeg vil arbejde for et forbud. Desværre gik DN's repræsentant i Vildtforvaltningsrådet, Poul Hald-Mortensen, for nylig sammen med jægerne ind for anlæg af vildtagre på fredskovspligtige arealer. Det overraskede mig meget, for det er ikke i overensstemmelse med DN's politik og øverste formål.
De bedste hilsener
Michael
Kære læsere og bloggere
SvarSletValget nærmer sig og medierne er så småt ved at vise interesse for valgkampen i DN.
Under overskriften "Hårdt opgør om præsidentpost i DN" bringer nyhedstjenesten på Christiansborg, Altinget.dk, i dag en tankevækkende og journalistisk grundig og skarp artikel om valgkampen i DN. Artiklen er baseret på interviews med de tre kandidater og en række personer, der er tæt på DN. Resumeet kan læses her:
"Hårdt opgør om præsidentpost i DN
BAGGRUND: Der er lagt op til et hårdt opgør, når Danmarks Naturfredningsforening om to uger skal vælge præsident. Valget handler mindre om naturpolitik end om stil og magtkampe. Bisschop-Larsen har mistet opbakning fra forretningsudvalget."
Hele artiklen kan læses her:
http://www.altinget.dk/Miljoe/artikel/haardt-opgoer-om-praesidentpost-i-dn
hvis man er abonnent. Hvis ikke, kan man oprette et gratis prøveabonnement på Altingets hjemmeside.
De bedste hilsener
Michael
Kære DN'ere.
SvarSletJeg ønsker jer et godt valg. Jeg håber, at foreningen efter valget kan stå samlet og stærkt og at I vil tage godt imod den valgte præsident - uanset hvem det bliver. Det vil være godt for foreningen og ikke mindst for arbejdet for Danmarks natur og miljø.
Samtidig vil jeg gerne stille alle tre kandidater følgende spørgsmål: Hvordan ser du foreningens fremtidige engagement i forhold til havet? Skal det prioriteres, eller skal andre foreninger tage sig af det?
Mange hilsner Ditte
Kære Ditte
SletTak! Hvor er jeg dog glad for, at netop du skriver. Som tidligere medlem af FU var du med din dygtighed, alder og dit køn med til at trække DN i en god retning. Derfor ville det være herligt, om du stillede op igen, men det kan jo nok ikke forenes med dit nye, spændende job i Miljøministeriet.
Jeg er 100 % enig i, at vi i dén grad har brug for samling af vores gode, gamle forening. Vi har et vidunderligt klart og godt formål, som hele den danske befolkning bakker op. Derfor skal vi samle foreningen i en godt og stærkt fællesskab og få mange flere medlemmer og aktiver. Det er ikke spor svært. Ved at sætte fuld fokus på vores formål uden skjulte dagsordener kan vi komme langt. Meget langt. Så bliver vi stærke og opnår resultater.
Det er min dagorden. Det er derfor, jeg stiller op.
Jeg er også rigtig glad for dit spørgsmål om havet. Her ønsker jeg, at vi kommer med langt mere klare og visionære udmeldinger end hidtil. Havet udgør med 106.000 kvadratkilometer ca. 71 % af det danske territorium. Men vi behandler havet elendigt. Overfiskeri betyder, at vi udnytter fiskebestandene suboptimalt og slet ikke får nok økonomisk og kvalitetsmæssigt udbytte ef dette eneste tilbageværende "jæger"-erhverv af betydning. Og i f.eks. Limfjorden og Kattegat bliver havbunden og dens liv ødelagt af voldsomme skrabende fiskeredskaber. Nogle steder i Kattegat pløjes havbunden op 50 gange om året! Det er simpelthen ikke i orden, og det er kun, fordi vi ikke kan se det, at disse aktiviteter ikke er blevet stoppet for længst.
Vi har en god sag med vores lille kamp mod skrabning af muslinger i Natura 2000-områder i Limfjorden. Men det er kun en mikroskopisk top af isbjerget. Vi skal have meget større fokus på havet i vores kommunikation. Her har vi en fantastisk sag, hvor vi kan gøre en hel masse godt for både biodiversitet, fødevarekvalitet og fiskerierhvervet. Og vi har muligheder for et rigtig konstruktivt samarbejde med andre grønne som f.eks. WWF, DOF og Greenpeace.
De bedste hilsener - og tillykke med dit nye job!
Michael
Hej Michael!
SvarSletNu har jeg udfoldet ret ihærdige anstrengelser for at blive klogere m.h.t., hvad kampvalget drejer sig om.
Jeg troede først, der lå nogle naturpolitiske uenigheder bag. Men det benægter - så vidt jeg kan se - alle 3 kandidater.
Det drejer sig tilsyneladende altovervejende om påståede dårlige interne samarbejdsrelationer, og dernæst også om eksterne samarbejdsrelationer og evnen til at "sælge billetter".
Imidlertid fremkom der sidste efterår et udspil fra folk omring samråd København og samråd Nordsjælland et papir, der kritiserede både foreningens "økonomipolitik" og også prioriteringer. Mange læser dette udspil som et ønske om tilbagevending til "tradionelle DN-dyder" (hvad det så er) og et ønske om, at DN skal brede sig mindre ud, end vi gør nu.
Jeg er ikke selv enig i hovedtankerne i nævnte udspil, men det vil da nok være urimeligt at benægte, at der rører sig sådanne tanker blandt ret mange af DNs aktive.
Dette i forening med tydelige uenigheder omkring natursyn og naturpolitik blandt foreningens medlemmer, som også den medlemsundersøgelse, der refereredes til på bl.a. landsdelstræffet i København; en undersøgelse som FU så desværre har valgt ikke at ville offentliggøre.
Jeg skriver at dette, fordi jeg er frustreret over at skulle tage stilling til et valg, alene omkring personstridigheder. - Det ville have været sundere, hvis det var på baggrund af naturpolitik.
Jeg synes dog også, der har været nogle reelle uenigheder omkring "magtfordelingen" mellem de lokale afdelinger og landsorganisationen (FU og administrationen).
Jeg vil stille et afsluttende spørgsmål, der reelt indeholder en hel del naturpolitik:
Hvornår landsledelsen (FU) kunne overtrumfe en lokal afdelingsafgørelse, når man mener, den er i modstrid med DNs vedtagne landspolitik?
Jeg er ikke interesseret at blive "pleaset", men stiller spørgsmålet, fordi det har vist sig vigtigt i flere sammenhænge, og med stor sandsynlighed også kan blive det i fremtiden.
Venlig hilsen
Poul Evald
Kære Poul Evald
SletTak for dine kommentarer. Jeg vil opfordre dig og andre til at læse Altingets artikel "Hårdt opgør om præsidentpost i DN" og vores valgprogrammer.
Herefter bør det være soleklart, at vi er tre meget forskellige kandidater og helt klart, hvad dette afgørende valg handler om: Et stilskife, som kan føre til synlighed, fremgang og bedre resultater for DN.
Samarbejdsproblemerne og det personfnidder, som ifølge Altinget findes i DNs politiske top, er dræbende for vores forening.
Derfor skal vi koncentrere os om at finde fælles fodslag og kæmpe for naturen - sammen i hele DN.
Hvis du kan se det, bør du ikke være i tvivl om hvor, du skal sætte dit kryds.
Og til dit konkrete spørgsmål: FU skal da aldrig "overtrumfe" en lokal DN-afdelings afgørelse! Vi skal have respekt for hinanden og tale ordentlig sammen. Nogen gange kan og skal FU gå ud med selvstændige meldinger, hvis det handler om noget af principiel betydning. Men det skal altid ske i god forståelse med og i respekt for evt. berørte afdelinger, der måtte have en anden mening. Alt andet er gift for det internes sammenhold i vores forening.
De bedste hilsener
Michael
De bedste hilsener
Michael
Større fokus på naturen og landskabet
SvarSletJeg mener klart, at der er stærkt brug for en oppriotering af ressourcer i forhold til arealanvendelse, naturbeskyttelse og biodiversitet. Naturen og landskabet er så trængt, at vi er nød til at prioterere hvor vores ressourcer bruges og udfra hvad der er mest truet. Jeg synes det er en luxus, at bruge tid på økologi, vindmøller, biogas og trafik i København, når naturen foresvinder omkring ørene på os.
Det er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke skal have fokus på klima og miljø - Michael har gjort det klart, at det ikke nytter noget at beskytte et natuareal hvis det fortsat kan overøses med gylle og kemi.
De områder som har stærke interesseforeninger bag sig, behøver DN ikke bruge ressource og mandskab på - men vi skal selvfølgelig have en holdning, og kunne argumentere for eller imod forskellige tiltag.
Drikkevandet skal vi dog kæmpe stærkt og vedholdende for, og netop udfra at naturen er det bedste til at sikre drikkevandet.
Naturen er nøglen, og vi skal bliver bedre til at forklare om alle de positive afledte effekter der kommer af at beskytte og etablere ny natur.
Peder Størup / Naturbeskyttelse.dk og personligt valgt til REP
Overtrumfning
SvarSletNu vel, Michael!
Selvfølgelig er det bedst at FU og den lokale afdeling kan tale sig til rette.
Men der har været, og vil med stor sandsynlighed også komme, sager hvor der er grundlæggende uenighed omkring såvel store enkeltsager som mere principielle spørsmål.
Nogle vil her nævne sagen omkring Tange Sø, men den ved jeg ikke specielt meget om, så lad den ligge lidt.
Men der kan være tilfælde, hvor den lokale DN-afdeling ikke vil rejse sager, reelt fordi lokale landbrugs- eller jagtinteresser har ladet sig vælge ind i lokalbestyrelsen vel netop for at hindre, at DN rejser konkrete sager.
Der kommer altså situationer, hvor man reelt handler modsat af, hvad man burde ud fra vores formålsparagraf.
Jeg har da selv været ude for sager, hvor jeg underrettede den lokal DN-afdeling om sandsynlige overtrædelser af lovgivning og regler omkring natur og miljø, og hvor man tilsyneladende tog henvendelsen ad notam, men så reelt ikke foretog sig noget som helst.
Det kunne f.eks. være oppløjning af arealer
med orkidéer i eller opad habitatsområder. Selv om kommunen også underrettes, vil det betyde særdeles meget, hvordan DN forholder sig lokalt.
Hvordan forestiller du dig at sådanne situationer håndteres: altså, hvor hvor f.eks. landbrugsinteresser reelt sætter sig på DN lokalt for at hindre at der bliver rejst sager.
Kære Poul Evald
SletTak for dine kommetarer og dit spørgsmål.
"Overtrumfning" er slet og ret tegn på dårlig ledelse, og hvis jeg bliver valgt, vil jeg ikke acceptere, at dette finder sted. Det skaber dårlig stemning og det skader vores forening og vores sag.
Uenigheder bør løses ved dialog, og kan man ikke løse det, bør parterne anerkende hinandens synspunkter. Hvis FU skønner en sag af så vigtig principiel betydning for dansk natur- og miljøpolitik, at det skal frem i medierne, og den lokale afdeling ikke ømsker det, kan FU (DN centralt) gå ud på trods af lokal modstand. I sådanne tilfælde, som absolut bør vær sjældne, skal FU tage fuldt ejerskab til udmeldingen og anerkende den lokale indstilling. Omvendt skal det sikres, at den lokale afdeling anerkender FUs behov for at melde ud af principielle grunde. Alt dette kræver en kompetent, skarp og anerkendende ledelsesstil med klar og respektfuld kommunikation.
Sager, som lokale afdelinger føler sig utilpasse ved at håndtere, fordi de er "for tæt på", kan håndteres centralt. Det sker ret ofte, og det er intet problem.
I sager, hvor en afdeling går egne veje, bør FU kun blande sig, hvis afdelingen foretager dispositioner, der påviseligt direke går mod DN's øverste formål. Mig bekendt sker det dog stort set aldrig, at afdelinger går direkte mod vores øverste formål.
De bedste hilsener
Michael
Hej Michael!
SvarSletDu skriver:
"I sager, hvor en afdeling går egne veje, bør FU kun blande sig, hvis afdelingen foretager dispositioner, der påviseligt direke går mod DN's øverste formål. Mig bekendt sker det dog stort set aldrig, at afdelinger går direkte mod vores øverste formål."
Men humlen ligger jo netop i, at de (pågældende lokalforeninger) vælger ikke at foretage sig noget, i nogle tilfælde med stor sandsynlighed fordi f.eks. landbrugsinteresser har ladet sig vælge ind i lokalbestyrelsen for at hindre, at sager blev rejst.
Hvad skal jeg så gøre, når min kratluskning m.v. har afsløret lokale overtrædelser. Skal jeg henvende mig til landsforeningen/sekreatariaatet/FU - eller hvem?
Der kan jo sagtens være sager, hvor lokale interesser lader f.eks. landbrugs- og /ekker beskæftigelseshensyn overtrumfe naturinteresserne. - Det kan være accept af en golfbane, hvor det ud fra overordnede naturhensyn ville være mere rimeligt
at sige, at den bør man ikke acceptere.
Jeg kan huske sagen omkring Geocenter Møn, der selvfølgelig er historie nu, men alligevel er et meget godt illustrerende eksempel.
DN valgte at accepter anlægget af Geocenter Møn bl.a. på baggrund af indstillingen i lokalforeningen. Der var temmelig mange, der mente, at man ikke skulle bygge et nyt stort center midt i Danmarks måske største naturjuvel.
Eksemplet tjener alene til at illustrere, at der sagtens kan mære modsætninger mellem lokale og mere almene og overordnede naturinteresser.
Endelig synes jeg da også, man må gøre sig nogle overvejelser omkring Friluftsrådet, hvor der er rigtigt mange DN-aktive, der er aktive både i DN og Friluftsrådet.
Jeg mener ikke DN og Friluftsrådet har identiske formål (de koncentrerer sig omkring benyttelse, vi koncentrerer os om beskyttelse af naturen). Og i virkelighedens verden vil der ofte være konflikter her.
Jeg ser ikke spøgelser ved højlys dag. Jeg har hørt gentagne udsagn fra DN-folk, der beklager sig over, at landbrugs- eller jagtinteresser står alt for stærk i den lokale DN-afdeling.
Jeg synes også, det er et helt reelt problem, at man omkring lokale tilladelser kan være ret stærkt presset af, at der ligger arbejdspladser i tilvejbringelse af en eller anden lokal virksomhed, som vi ud fra naturhensyn meget nødigt ser etableret.
Kære Poul Evald
SletTak for dine kommentarer.
Du har ret i, at passivitet også kan være et problem. Her respekterer jeg afdelingernes suverænitet - det er jo frivilligt arbejde. Men som organisation skal vi hele tiden være skarpe på at holde hjulene bedst muligt i gang i hele foreningens maskineri - afdelinger, samråd, FU, sekretariat osv., - så det er sjovt og inspirerende at arbejde som frivillig for voers formål. Så bliver passiviteten mindst og resultaterne bedst.
De bedste hilsener
Michael
Problemet er at visse principelle og tunge sager, eks motorvejen ved Silkeborg og Tange sø dræner lokalafdelinger følelses- og arbejdsmæssigt. Derfor mener jeg, at sager som vedrøre international lovgivning og er af national interesse, primært bør varetages af sekretariatet også mediemæssigt - selvfølgelig med support og holdninger fra lokalafdelingerne.
SletHilsen Peder Størup
Kære læsere og bloggere.
SvarSletPga. pludselig alvorlig sygdom i min allernærmeste familie, har jeg måttet være lidt væk fra denne blog. Det håber jeg I har forståelse for.
Jeg gør mig umage for, at I alle får de bedst mulige svar, men der kan gå lidt tid.
Offentlige EU midler og statslige midler til bedre natur, miljø og levevilkår i landdistrikterne.
SvarSletI 2006 tillod EU landene at anvende 20% af landbrugsstøtten til natur, miljø og bedre levevilkår i landdistrikterne. Hvad skulle vi i Danmark anvende dette beløb til hvert år fra 2007 til og med 2013? Inkl landdistrikts programmet var der mulighed for at anvende ca 7 x 2 milliarder, dvs 14 milliarder kr. DN sad med ved bordet! Hvor stort et beløb af de 14 milliarder kr er f eks. Anvendt til bedre natur og miljø?
Hvor skarpe var DN dengang til at lægge pres på politikerne via medierne. Dokumentation for indsatsen dengang og siden hen må I gerne fremlægge. Alle 3 sad i med ved "bordet" som ansat, som president og vicepresident.
Havde vi midler såvel internt som eksternt kunne mange landbrugsdyrkede vådområder "købes tilbage til samfundet/naturen, og de EU landbrugsstøttemidler ssom landmændene får idag kunne bruges til naturpleje af arealerne. Idag bruges de til yderligere husdyrbelastning, da der køres gylle ud som forsvinder hvorhen?
Forretningsudvalget og sekretariatet lavede DN´s landbrugspolitik hvordan synes I selv at landbrugsfagligt netværk og afdelingerne blev inddraget?
Med afslutningen af perioden 2007 til 2013 skal der laves en ny EU og en ny dansk politik, og fordelingen af midlerne, således som det skete i 2006. Det er nu det foregår i korridorerne. Hvordan mener I at DN skal forsøge sig dennegang for at natur, miljø og levevilkår i landdistrikterne skal få del i midlerne?
Mvh
Torkil Forman
landdistriktsanalytiker
DN Favrskov
Kære Torkil
SletTak for dit spørgsmål.
Jeg vil henvise til mit svar til Nils Wilhjelm. Det må være fyldestgørende.
Vi skal lægge maksimal vægt på Naturplan Danmark, som skal realitetsbehandles i 2013.
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael, hvis du synes det er fyldestgørende og ikke kan gøre det mere uddybende, så må det blive det. Jeg havde håbet på et mere uddybende svar der udtrykte en dybere og mere nuanceret stillingtagen til spørgsmålene.
SvarSletPresidentvalget handler jo om at skaffe naturen midler. Ude i afdelingerne kan vi jo se at der er ingen penge til at realisere vand og naturplanerne med andet end småtterier. Derfor kræver det politisk flair og forståelse.
Landbruget, pressede den tidligere regering til at give intet af hektarstøtte midlerne og minimalt fra landdistriktsprogrammet. Det er simpelthen ikke godt nok. Hvad kan du på dette område? hvad vil du? og hvordan?
mvh
Torkil
mvh
Torkil
Kære Torkil
SletTak for din kommentar. OK - så lad mig skære det krystalklart ud:
Landbrugsstøtten skal fremover gå målrettet til naturbeskyttelse og landskabspleje.
Problembarnet for omstillingen er organisationen Landbrug og Fødevarer, som stritter imod, selv om vi i Danmark umiddelbart kan bruge et beløb svarende til 26 % af landbrugsstøtter (= ca. 2 mia. kr. årligt) uden at spørge EU.
Det har jeg gjort opmærksom på igen og igen i alle medier og på konferencer over hele landet. Læs f.eks. her:
http://dansknatur.wordpress.com/2011/04/27/problembarnet-hedder-landbrug-og-foedevarer/
eller her:
http://dansknatur.wordpress.com/2011/04/04/en-sjettedel-af-danmarks-landbrugsjord-ud-af-drift/
Imens har mine to medkandidater desværre været passive.
Jeg vil noget andet og har langt tungere skyts. Derfor har jeg arbejdet benhårdt på Naturplan Danmark, der skal finansieres ved en omlægning af landbrugsstøtten.
Jeg har en vision med en finansieringsmodel, som på forhånd er stort set clearet af med et politisk flertal på Christiansborg. Derfor er Naturplan Danmark et centalt punkt i mit valgprogram.
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael
SvarSletHvad er din holdning til DN’s kontakt til omverden, Naturen og miljøproblemer er grænseoverskridende. Burde der ikke være en breder sammenarbejde med vores nabolande? F.eks. er NABU i Holsten interesseret i et sammenarbejde med DN Samrådene i Region Sjælland.
Med venlig hilsen
Michael Løvendal Kruse
Kære Michael
SletTak for dit gode og relevante spørgsmål, som også blev også kort belyst på valgmødet i Middelfart.
Vi er DANMARKS Naturfredningsfoening, og skal naturligvis primært koncentrere os om kampen for en rig natur og et rent miljø i vores eget land. Men globaliseringen er en god ven i alt arbejde med natur og miljø, hvor mere og mere er afhængigt af internationale aftaler. Derfor skal vi bruge noget krudt ude i verden. Vi kan også få meget ud af at samarbejde med lande som Sverige, Tyskland eller England, som bl.a. på landbrugsområdet er meget længere fremme med at inddrage landbruget som naturforvalter.
Vi kan hente stor inspiration ved samarbejde med vores nabolande og søsterorganisationer. Så det vil jeg gerne videreføre og styrke, ligesom jeg er åben overfor at f.eks. samråd engagerer sig i det omfang lysten og tiden er der.
De bedste hilsener
Michael
Her er et ret centralt naturpolitisk spørgsmål!
SvarSletKommunerne har haft det meste af ansvaret for natur og miljø i nogle år, d.v.s. siden amternes nedlæggelse.
Mener du, at naturansvaret også i fremtiden skal ligge hos kommunerne?
Hvis ikke, hvem skal så have det?
Hvad siger du til følgende model:
Kommunerne beholder naturansvaret, men der etableres en myndighed/instans, der kan følge dem ret tæt, og som kan pålægge dem at leve op ansvaret til ansvaret, hvis de ikke gør det.
Kære Poul Evald
SletTak for dit spørgsmål. Morten DD har stillet stort set det samme spørgsmål på et andet indlæg på denne blog, og du kan se debatten her:
http://michaelstoltze.blogspot.com/2012/02/nu-jubler-lrken-over-min-mark.html
Mit korte svar til dig er, at naturbeskyttelsen som helhed ligger godt i de nye kommuner, men at der er store forskelle, og at staten (inkl. regionerne) naturligvis skal holde øje med kommunerne. Desuden er det en kæmpe fordel, at vi i vores afdelinger nu matcher de ansvarlige myndigheder fuldstændig. Det har givet grobund for både et godt samarbejde med kommunerne og et vågent øje med kommunernes indsats. Begge dele er vigtige for os i DN. Jeg kender det fra min egen DN-afdeling i Slagelse, hvor vi synes, det fungerer rigtig fint.
De bedste hilsener
Michael
Jeg tror de færreste er klar over hvor skidt det står til i mange kommuner. Det skal dog understreges, at det stod lige så skidt til, eller værre under amterne.
SvarSletJeg tilslutter mig Poul Evalds model - men det skal dog ikke være en af de sædvanlige statslige syltekrukker, som ikke kan, eller vil tage stilling til noget som helst.
Det mest effektive vil dog være, at udvide klage mulighederne til Natur- og Miljøklagenævnet - det har en stor præventiv effekt, og medføre automatisk bedre kommunal forvaltning.
Naturbeskyttelsesloven har også brug for en modernisering, så alle smuthullerne for kommunalbestyrelserne lukkes. Eksempelvis, at der ikke kan klages over at beskytte natur tages ud af beskyttelsen.
Hilsen
Peder
Kære Peder
SvarSletTak for din kommentar. Jeg er meget enig. Mange kommuner (især de store og tyndt befolkede) har alt for få ressourcer. Jeg er også enig i, at der (ligesom med fredskov) skal være klageadgang, hvis en kommune vil tage et stykke beskyttet natur ud af beskyttelsen.
De bedste hilsener
Michael
Kære læsere og bloggere
SvarSletTil dig, som måske endnu ikke har et indtryk af, hvem jeg er, og hvad jeg vil, kan jeg henvise til denne udsendelse, hvor jeg fortæller om det:
http://www.dr.dk/P1/Stedsans/Udsendelser/2012/02/23101445.htm
God fornøjelse!
De bedste hilsener
Michael
Kære læsere og medbloggere
SvarSletLige en tilføjelse: I denne videosekvens fra valgmødet i København fortæller jeg om mine ønsker og forventninger til udviklingen af DN, FU og medlemstallet. Gå in på denne adresse http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=29557 og se 2. video 8:45-15:20
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael
SvarSletDu er citeret via Dagbladet i Landbrugs-avisen.dk d 21. marts for følgende:
"Det skal være slut med det krigslignende forhold til landbruget. Det mener Michael Stolze,-Danmarks Naturfredningsforening skal lægge sin årelange kamp mod de danske landmænd bag sig og i stedet række hånden frem til samarbejde.
"Danmarks Naturfredningsforening er endt i et næsten krigslignende forhold til landbruget. I stedet for at bekæmpe landmændene skal man bruge kræfterne på at kæmpe for naturen," Han henviser bl.a. til, at landmænd og naturfor-kæmpere har mange fælles interesser, når det gælder indretning af landbrugsstøtten og naturpleje og til, at landbrug og naturor-ganisationer har et tæt og omfattende samar-bejde i andre lande.
Erfaringen fra DN Favrskov er ikke, at det er DN der agressivt udfordrer randzoner, vådområder,§ 3 områder mm. Det var ikke DN der afstod fra EU midler til mere Natur i perioden 2007-13.Synes du din italesætning af det er DN der er krigerisk er fair overfor DN?
Hvem ønskede klagegebyr på 3000 kr? Hvem laver frivilligt et stort arbejde for at habitatsdirektiv bliver overholdt engang imellem. Hvem vinder sagerne ved NMKN, når et landbrug ønsker husdyrtrykket forøget uden skelen til naturen. Hvem får kompensation for arbejdet med nødvendige klager for at beskytte naturen?
Kære Michael det ser ud for mig som om du anklager DN for at føre krig mod landbruget. Landbruget er offeret og DN den store stygge ulv.-Der kan man bare se!
Er du fejlciteret?
mvh
Torkil Forman, DN Favrskov.
Kære Torkil
SletTak for dit spørgsmål.
Lad mig slå fast: Der er ikke nogen, der er de gode og de onde her.
Landbruger ER problemet, og vi i DN HAR løsningen. Men vi opnår aldrig løsninger ved at betragte nogen som de onde.
Jeg ønsker, at vi i DN langt mere synligt begynder at sætte dagsordenen for Danmarks fremtid ved at være skarpere og mere konstruktive. Vi skal fortælle, hvad vi vil, hvorfor vi vil det, og hvordan.
Vi er langt flere end landbruget, og vi har et formål, som næsten hele befolkningen støtter: En rig natur og et rent miljø. Det formål vi jeg forfølge 100 % sådan som jeg har beskrevet i mit valgprogram.
Vi er til for at kæmpe for et smukt Danmark med en rig natur og et rent miljø. Vi skal naturligvis kæmpe mod enhver overtrædelse af gældende lov på miljø- og naturområdet (som det fremgår af mit valgprogram), og vil skal kæmpe for bedre lovgivning. Vi skal ikke kæmpe mod nogen - vi skal kæmpe FOR vores sag og vinde flest mulige støtter over på vores hold. Så bliver vi store og stærke. Så kan vi sætte dagsordenen og opnå resultater. Så bliver naturen rig og miljøet rent. Så sejrer vi.
De bedste hilsener
Michael
Biodiversitetsforum
SvarSletI et debatindlæg i Politiken i dag kritiserer jeg Naturstyrelsen for, i et notat til Vildtforvaltningsrådet ikke at tage hensyn til biodiversiteten ved at gennemføre flisning i et Natura2000 område, til skade for udpegningsarterne. På mødet i rådet den 14.12.2011 tog DN ikke direkte afstand fra notatet men efterlyste i generelle vendinger strammere regler for driften af statens skove. Herved sanktionerede DN en praksis, der strider mod EU's Fugledirektiv og dermed også i mod den biodiversitets beskyttelse, som DN kæmper for i andre fora.
Sammensætningen af Vildtforvaltningsrådet, der har flere medlemmer med jagtindustrielle interesser, er efter min opfattelse ikke det rette forum for diskussioner om den generelle biodiversitetsbeskyttelse.
1. Finder du, at Vildtforvaltningsrådet er det rette forum for rådgivning til miljøministeren om bevarelsen af den danske biodiversitet?
2. Finder du, at Vildtforvaltningsrådets kommissorium gør dette råd til et passende forum for beskyttelse af rødrygget tornskade, hassel- og birkemus samt udlægning af vildtagre i skove?
3. Finder du, at DN bør slå et slag for oprettelsen af et nyt Naturbeskyttelssråd eller Biodiversitetsforum for at styrke chancerne for at nå de meget ambitiøse biodiversitetsmål, der er sat for 2020?
Kære Søren
SletTak for dine spørgsmål. Jeg er enig med dig i, at Vildtforvaltningsrådet (VFR) ikke er det rette forum for generelle diskussioner om biodiversitetsbeskyttelse. Vildtfovaltningsrådet skal drøfte jagtlige spørgsmål, og i DN skal vi ved vores repræsentation i VFR forsvare vores jagtpolitik og forsvare biodiversitet og bæredygtighed i forhold til vores formål. F.eks. bør vi ikke gå ind for anlæg af vildtagre i fredsskov eller udsætning og fodring af skydefugle.
Mit svar på spørgsmål 1 er klart: Nej!
Mit svar på spørgsmål 2 er nej mth. de nævnte arter, men at VFR er et oplagt forum at diskutere vildtagre (selv om DN bør gå klart i mod anlæg af vildagre i fredskov).
Mit svar på spørgsmål 3 er: Ja, jeg synes, at vi i DN skal opfordre regeringen til at genoprette et uafhængigt Naturråd, sådan som vi har haft det fra 1917 til 2001.
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael.
SvarSletGanske kort. Er du citeret korrekt?
mvh
Torkil
Kære Torkil
SletOg et kort svar: Nej - jeg er ikke citeret korrekt. Men er du enig i mit svar til dig?
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael
SvarSletHvordan er du citeret forkert?
Det med de onde og de gode bringer DU på banen i din italesætning! Det synes jeg ikke er klogt, smart eller intelligent. Men det er dit valg. Selv synes jeg det er uheldigt.
Jeg synes vi skal forholde til realiteterne som kan beskrives faktuelt. Lovovertrædelser i forbindelse med den vage lovgivning, der findes. Vi skal forholde os til om landbruget der kalder sig naturforvalter blokerer for naturbeskyttende lovgining eller ej. Jeg synes vi skal forholde til om landbruget vil bruge EU støtten til at dyrkning af vådområder, tørområder, som ellers ikke ville blive dyrket. Og så skal vi skelne mellem Frie bønder og landbrug der er etiske i deres adfærd. For dem er der sikkert mange af. Desværre holder de lavt profil, hvilket giver krævedygtigt landbrug frit spillerum i medierne og overfor politikerne. Hvem skal og kan give det modspil der er nødvendigt for at stoppe fortsatte natur og miljøødelæggelser? og hvordan kan og skal det gøres?
mvh
Torkil
Kære Torkil
SletTak for din kommentar.
Jeg synes, du skal se mit svar til Jens Fisker og det TV-klip, hvor jeg optræder i Deadline overfor fødevareministeren. Jeg her sendt det til dig. Citatet er forkert, idet jeg ikke har kritiseret DN, men alene DN's ledelse. Jeg elsker jo vores forening og synes derfor, at den skal ledes bedre. Ellers var jeg da aldrig stillet op!
Jeg vil IKKE acceptere ulovligheder i landbruget. Det skal vi kæmpe imod, og den kamp kan og skal vi vinde. Vi vinder bare kun denne kamp for naturen ved at optræde sympatisk, fagligt troværdigt og skarpt på samme tid.
De bedste hilsener
Michael
Kære Michael.
SvarSletDu er et overordentlig sympatisk menneske - med et stort vid og megen
fornuft - men du egner dig ikke til præsident - Du er for at sige det
diplomatisk - alt for pæn - til de meget talentfulde gangstere i Dansk
Landbrug - især dem fra det Bæredygtige.
Som jeg ser det vil Povl Hald konfrontations politik og når derfor
ikke ud over kanten. I vil begge være bedst placeret i anden række og
overlade platformen til Ella - Hun brænder igennem og har den
x-factor, der skal til for at skabe lydhørhed overfor udviklingen i
landområderne hvor landbruget har så stor indflydelse på natur og
miljø og ikke mindst for rent drikkevand - Jeg mener at prioriteringen
her er for rent drikkevand, er tiltag der betyder bedre forhold for
det levende land (biodiversitet og fauna). Som du ser prioriterer jeg
mennesket først i en plan for fremtiden herude - der inkludere bedre
forhold for naturen - Rent drikkevand med en gift og kemikalie -. fri
landbrugsproduktion er metoden og strategien er økologi, der bl.a.
skal støttes via gældssanering til de betrængte landmænd, med et krav
om omlægning til økologi - Fordelen ved at benytte sig af de
økonomiske konjunkturer er jo indlysende (LRK og banker har allerede
sluttet sig sammen og gældssanerer uden krav om anstændig produktion)
- Vi må ikke lade den chance gå fra os - Dertil vil man ved at stoppe
den uanstændige import af gmo-soja fra Sydamerika - kunne begrænse
svineproduktionen i DK, idet der herefter vil blive stillet krav om
egenproduktion af protein (lucernemel).
Der er lang vej endnu - men ved at holde fast på Ella - kommer vi
hurtigere og mere effektiv fra start - måske skulle man hellere se på
FU i denne tiltider hårde debat.
De bedste hilsener
Jens Fisker
Formand for landbrugsfagligt netværk
Kære Jens
SvarSletTak for din kommentar.
Jeg er glad for, at du synes, at jeg er sympatisk menneske. Det må da være en god kvalifikation som præsident! Vi opnår ingen resultater ved det modsatte.
Kunsten er at være imødekommende og skarp på samme tid.
Jeg har lige sendt dig et TV-klip fra Deadline, hvor jeg går i kødet på fødevareministeren i anledning af landbrugets ulovligheder.
Denne klare og skarpe stil er nødvendig. Og så skal vi i dialog med HELE samfundet og være mega-synlige. Ellers vinder vi aldrig kampen for naturen og miljøet. Jeg vil ikke acceptere ulovligheder fra landbruget.
De bedste hilsener
Michael
Kære læsere og medbloggere
SvarSletTil orientering efterlyser Nils Wilhjelm en mere dialogsøgende profil i DNs formandskab. Han havde dette indlæg i Berlingske Tidende i går:
"Danmarks Naturfredningsforening – hvad nu?
Det forestående formands/præsidentvalg i Danmarks Naturfredningsforening i næste weekend bringer mig til, at komme med nogle kommentarer.
Som formand for Wilhjelm-udvalget og dermed medansvarlig for den rapport, der blev afleveret til Regeringen november 2001, har det været en stor skuffelse, at så få af anbefalingerne til bedring af naturens betingelse, er blevet gennemført. De sidste 10 år har været en ”ørkenvandring” i naturbeskyttelsen.
Jeg har derfor det store ønske til den nye formand/formandskab, at man mere nidkært vil forfølge de mange forslag og anbefalinger som rapporten indeholder. Dette kan kun gøres med engagement og den rette prioritering af foreningens ressourcer. En mere synlig og resultatorienteret profil i en dialogbaseret forhandling med alle naturens interessenter kan skaffe bedre resultater.
Under det nuværende formandskab/repræsentantskab har man udvandet DN’s målsætning og spredt kræfterne på bl.a. klima og økologi. OK vigtige områder, men DN har ikke kapacitet til det hele, og derfor lider naturindsatsen alvorligt.
Formand, næstformand og repræsentantskab må vedstå de beslutninger man har taget, og konsekvensen har været dårligere natur. Foreningen må tilbage til sit navn – bedre og mere natur.
Nils Wilhjelm"
Hej igen Michael.
SvarSletJeg spurgte også på FaceBook, men kan ikke finde mit spørgsmål på siden.
Er det rigtigt, at du ringer op til DN'er og taler dårligt om Ella-Maria?
Og beder om at folk stemmer på dig?
Nå, nu blev jeg anonym. Jeg stiller spørgsmålet, fordi jeg synes, det er vigtigt i forhold til almen dannelse, hvorledes man opfører sig i en valgskamp, især hvis man skal stå i spidsen for Danmarks største organisation, som vrimler med ildsjæle.
SvarSletmvh Christina Kirstinesgaard
Hej Michael!
SvarSletI citatet fra Niels Wilhjelm, hvor han kritiserer DN for at have spredt sig for meget i sine aktiviteter, ligger der en vigtig naturpolitisk holdning, og det nærmeste man kan komme til noget, der deler vandene i DN.
Denne kritik ligger latent mange steder i foreningen.
Så jeg vil spørge: Mener du, at det at DN angiveligt har spredt sine aktiviteter for meget i forhold til de traditionelle fredningsaktiviteter m.v., har haft afgørende betydning for DNs varetagelse af sine opgaver og sit formaål? Og hvad kunne konsekvenserne blive, hvis der skulle rettes op?
Venlig hilsen
Poul Evald
Kære Christina
SvarSletTak for dit spørgsmål, som vist må henregnes i kategorien "falske rygter", som tit florerer i valgkampe. Jeg respekterer alle og går i dialog med alle - selv mine argeste fjender. Og jeg taler ordentligt til mine medmennesker. Det skal man, og det er jeg opdraget til. Jeg taler ikke dårligt om Ella Maria - det kunne jeg aldrig finde på. Hun er et jo et sødt og rart menneske. Jeg synes blot ikke, hun fungerer ret godt som præsident for DN, og det er vel derfor, hun ikke en eneste støtte mere i DN's hovedbestyrelse. Derfor bliver hun udfordret af mig og DNs vicepræsident. Personangerb ligger mig uendelig fjernt. Det vinder man aldrig ved i det lange løb.
De bedste hilsener
Michael
Kære Poul Evald.
SvarSletTak for dit spørgsmål. Ja, Nils Wilhjelm rører ved noget helt centralt, og jeg giver ham ret meget langt hen ad vejen. Vi har skudt for meget med spredehagl, og det har svækket os. Vi skal have meget mere klar fokus på den klassiske naturbeskyttelse fremover. Der har vi ganske enkelt været for svage i mange, mange år. Natur og biodiversitet er en kanon folkesag. Jeg ønsker masser af synlighed, visioner og folkelighed på det område.
De bedste hilsener
Michael
Kære læsere og medbloggere
SvarSletTV2 Øst har været på besøg her i skønt forårsvejr i anledning af præsidentvalget og optaget indslag til Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Men alle kan se det på nettet nu.
Her er resultatet:
http://www.tv2east.dk/artikler/naturelskere-kaemper-om-praesidentpost?forside
De bedste hilsner
Michael
Kære læsere og medbloggere
SvarSlet1000 tak for jeres spørgsmål og store engagement. Det har været en fornøjelse at føre valgkamp på denne måde, som gør os allesammen klogere på naturen miljøet og hinanden.
Jeg tager fuld af kampgejst til Skærbæk i morgen formiddag, men skulle der være et enkelt lille spørgsmål, som brænder sig på, tjekker jeg bloggen en enkelt gang senere i aften.
Ellers: Tak for en rigtig god og sund debat. Vi ses i Skærbæk.
De bedste hilsener
Michael
Smid Annette Rosenmunthe og Kjeld Hansen ud af vores forening for bestandigt. Disse individer ødelægger vores sag og forekommer altid ekstreme og usaglige i deres meninger og debatter. Ud med dem.
SvarSlet