20.2.12

Vi skal vise vores værd og vinde større folkelig støtte til vores sag

DN skal have flere medlemmer, flere aktive og en mere klar profil. Vi skal være mere kendte, have mere slagkraft og blive bedre til at opnå gode og holdbare resultater til gavn for landet og befolkningen. Det er et vigtigt valg, der skal foregå på et godt oplyst grundlag. Derfor glæder jeg mig over en godt iscenesat valgkamp, og derfor vil jeg opfordre dig til at søge alt, hvad du kan af oplysninger om mig på nettet via min hjemmeside,  Dansk Naturs blog, Facebook eller ved simpelthen at "google" mig på nettet. På min hjemmeside er der link til et væld af artikler, taler, radioudsendelser mm., hvor du kan danne dig et indtryk af, hvem jeg er og hvad jeg kan.


Både ledelseserfaring og god ledelsestil er naturligvis vigtig for at bestride det krævende og mangeartede job som præsident for vores store og alsidige forening.

Jeg har erfaring som tidligere leder af Miljøministeriets naturovervågning i Danmark i årene 1994-1998 og leder af Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle (1989-1994), hvor over 600 frivillige indsamlede data, der blev grundlag for tre populærvidenskabelige bøger (bl.a "Danske Dagsommerfugle" fra 1996), en ph.d. afhandling og meget andet.

Desuden har jeg gennem de sidste 14 år opnået erfaring med naturpolitisk arbejde og forhandlinger med politikere - ikke mindst omkring Naturplan Danmark, som er noget af et hjertebarn for mig, og som jeg har arbejdet hårdt for de sidste tre år (søg bl.a. "Naturplan Danmark" på Dansk Naturs blog).

Det allervigtigste som præsident er imidlertid at være åben, lyttende og inspirerende både indadtil og udadtil: At have en anerkendende og forstående ledelsesstil indadtil og en inspirerende stil udadtil, så vi vinder flest muligt for DNs gode sag. Jeg vil besøge jer, lytte til jer og tale med jer om nutiden og fremtiden for DN, naturen og miljøet i hver en krog af Danmark. Jeg elsker at fortælle om vores gode sag, og jeg vil stille op udadtil over for den undrende offentlighed og fortælle om alt det fortræffelige, vi har gjort for Danmark og befolkningen og om alt det, vi vil og kan.


Min stil er at kommunikere, inspirere og tale med alle. Jeg holder rigtig meget af at tegne og fortælle i alle slags medier. Den største glæde er, når kommunikationen smitter andre til at fortælle. Ligesom jeg selv bliver smittet og inspireret af gode fortællere. Alle, der vil og kan kommunikere vores smukke sag skal på banen. Vi er mange, som vil og kan, og vi kan blive mange, mange flere. Sådan bliver vi stærkere, og sådan gør vi det bedst, og sådan fornyer vi os.



Jeg synes, at vores forening er uhyre vigtig og bør styrkes. Jeg brænder for naturen, Danmark og DNs fantastiske formål, og jeg kan ikke forestille mig at bruge mine talenter som naturforkæmper på en bedre og mere konstruktiv sag end vores forening. Derfor valgte jeg at stille op til posten som formand for Danmarks Naturfredningsforening.


Vi er en forening, der med afdelinger i alle kommuner, et stærkt sekretariat, stærke faglige støtter og med en stor medlemsskare er utrolig godt organiseret og har alle muligheder for at medvirke til at forme Danmarks fremtid på en måde, der bliver til kolossal glæde for os selv og vore efterkommere. Til glæde for mennesker.

Vi har (stort set) hele den danske befolkning med os i vores sag. Derfor skal vi styrke vores kommunikation. Vi skal tro på eget værd og vinde den brede befolknings støtte for vores sag. Støtten skal være synlig i form af markant medlemsfremgang og flere aktive. Vi skal være mere udadvendte og så at sige skifte melodi fra mol til dur: Vi skal ikke vise, hvem vi er imod, men hvem vi er, hvad vi vil, hvorfor og hvordan. Vi skal inspirere og ikke dominere. Sådan vinder vi flest muligt for vores sag. Sådan bliver det mere effektivt og sjovere at være frivillig i DN.

I en tid med stigende fokus på bæredygtighed, biodiversitet, motion og ture i naturen er det forunderligt, at vi ikke har opnået bedre resultater og ikke er blevet mange flere medlemmer og mange flere aktive i vores forening i de sidste mange år. Situationen er særlig grotesk i betragtning af, at vi havde 100-års jubilæum i 2011. Det burde have været en folkefest med massiv medieomtale og stor fremgang for os. Men desværre blev denne enestående mulighed for at gøre os og vores vigtige virke mere kendt ikke udnyttet godt nok. Jubilæet og DNs betydning for landet gik hen over hovedet på den danske befolkning.

Skal vi opnå slagkraft, resultater og fremgang har vi brug for en præsident, som er åben og lyttende, og som kan samle og synliggøre vores gode forening ved at være stærkt kommunikerende og inspirerende udadtil som indadtil uden at dominere - alle, der er engagerede og brænder for vores sag, skal kunne komme til.
 
Vi har verdens bedste vare (en rig natur og en rent miljø) på hylden, og vi skal være rigtig gode til at sælge billetter. Til gavn for Danmarks fremtid.


Hvis du ikke allerede har beslutte dig for at støtte mig som kandidat, håber jeg, at du vil bruge lidt tid til at finde ud af mere om mig og derefter træffe det rigtige og nødvendige valg til gavn for naturens, Danmarks og vores forenings fremtid.


De bedste hilsener


Michael



12 kommentarer:

  1. Bare til orientering:

    Dette er 2. blog fra mig. Du kan skifte til 1. blog og tilhørende spørgsmål og svar ved at klikke på titlen "Velkommen til min valgblog" ude til højre.

    SvarSlet
  2. Hej Michael!
    Jeg har syslet med tanken om at at få oprettet et biodiversitetsnetværk i DN. - Jeg er nu kommet lidt i tvivl, om sagen nu også nyder fremme ved et sådant initiativ. Bl.a. om det er at gå over åen efter vand, og om det nu også er noget, der passer ind i DN-sammenhænge, DNs baggrund og basis taget i betragtning.

    Jeg er altså selv kommet lidt i tvivl om, hvorvidt det nu også er en rigtigt prioritering. Alle vil jo det gode, men.....


    Har du en vurdering af dette initiativ og dets muligheder? (Spørgsmålet er hverken retorisk eller ledende ment!)

    Venlig hilsen

    Poul Evald

    SvarSlet
  3. Glem det!
    Spørgsmålet er selvfølgelig ikke relevant for blokken. Jeg skulle have tænkt mig om.

    Venlig hilsen

    Poul Evald

    SvarSlet
  4. Kære Poul Evald

    Det er nu helt OK og relevant. Netværk, hvor vi kan udveksle erfaringer og viden og dygtigøre os, så vi bliver endnu bedre til at forfølge vores formål og skabe resultater, er altid kærkomne.

    Det skal være sjovt, lærerigt og nyttigt at være frivillig i DN :-)

    Det er en vigtig vej til flere medlemmer og flere aktive i vores forening.


    De bedste hilsener

    MIchael

    SvarSlet
  5. Hej Michael!

    Vedrørende Natur- og landbrugskommisionen!

    Lige et par spørgsmål af forskellig karakter:

    1. Hvad er tidshorisonten for kommissionen?
    2. Hvordan er dens sammensætning?
    3. Kommissoriet: Er det en fordom, at fortrinsvis kommer til at beskæftige sig med forholdene for "elitenaturen"; Natura-områderne o.s.v.
    4. Hvordan arbejder kommissionen. Skal det være i dialog med omgivelserne eller er det et "lukket" forum?

    og sidst, men ikke mindst:

    5. Hvordan kommer DN i spil omkring kommissionen?

    Bedste hilsner

    Poul Evald

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Poul Evald

      Tak for flere gode og relevante spørgsmål. Det er godt, at du interesserer dig for kommissionen, som kan blive banebrydende i dansk miljøhistorie.

      Som du ved er jeg stærkt optaget af kommissionen (se bl.a. http://dansknatur.wordpress.com/2012/02/22/kommissionen-der-kan-aendre-danmark/), og dybt involveret i Naturplan Danmark, som nu er skevet ind i regeringsgrundlaget.

      Det er suverænt, at regeringen har forenet natur og landbrug i én kommission og at fødevareminister og miljøminister er gået i så tæt samarbejde omkring kommissionen. Jeg er også glad for, at det blevet en ekspertkommission. Komissioner bør bestå af eksperter.

      Her er mine svar til dine specifikke spørgsmål:

      1. Kommissionen skal afslutte sit arbejde i 2013 efter omkring et år.

      2. SF'eren og tidligere formand fot Folketingets Miljø- og Planudvalg, Jørn Jespersen, er udpeget som formand, men eksperterne er ikke på plads endnu.

      3. Det er desværre ikke kun en fordom. Når man tolker kommissoriet, er der en reel risiko for, at kommissionen kommer til at ligge hovedvægten på Natura 2000 områder. Hvis det sker, vil kommissionens arbejde på natursiden stort blive tidsspilde.

      4. Det bliver en åbent forum, og det er godt!

      5. DN skal fortsat støtte kommissionen og komme med klare og konstruktive indspil undervejs. Vi skal først og fremmest arbejde for, at kommissionen udfører et solidt forberedelsesarbejde til Naturplan Danmark.

      De bedste hilsener

      Michael

      Slet
  6. Birte Dahl22.2.12

    Kære Michael Stoltze!

    På DN-debatten er der - ud fra en kommunikationsstrategisk vinkel - stillet spørgsmål ved; om DN er en tandløs og usynlig kæmpe?

    DN’s vedholdende kritik, dokumentation, oplysning og i det hele taget ihærdige arbejde kulminerende i ”Sådan ligger landet”, er et fint bevis på, at DN (i landbrugsdebatten) ER en synlig kæmpe med et godt tandsæt.

    Anderledes forholder det sig med ” Hvordan ligger Jagten i Danmark?” og de skadelige følgevirkninger jagten har på den danske natur. Her er DN i den grad både tandløs og usynlig.

    Siden 2007, hvor ”DN’s 10 mål for jagten i Danmark” så dagens lys i en demokratisk proces, er der efter 5 år her i 2012 så at sige end ikke flyttet et komma. Til trods for et seriøst stykke arbejde fra Jagtnetværkets nuværende formand og til trods for, at der findes mange medlemmer, der insisterer på at arbejde for at fremme ”De 10 mål”.

    Dette ringe resultat må vist siges, at være en falliterklæring; som tilsyneladende har medført, at der nu også ”på de bonede gulve” arbejdes på nye mål. Alt imens venter vi andre i arbejdstøjet - på Godot!

    Hvad kan/vil du gøre for at gøre DN til en kæmpe med et godt tandsæt på jagtområdet?

    Vil det være muligt, at DN ville prioritere og udarbejde en bredspektret og samlende analyse af alle jagtens konsekvenser for natur og miljø?

    Bedste hilsner

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Birthe Dahl

      Mange tak for dine gode spørgsmål.

      Jeg er rigtig godt tilfreds med DNs 10 mål fra 2007.

      Men jeg er bestemt ikke tilferds med vores resultater siden 2007. Når jeg ser mig om i det danske landskab, bl.a. her hvor jeg bor på Sydvestsjælland, fylder udsætning og massiv fodring af vildt samt majsbræmmer til vildt (og rotter!) utrolig meget.

      Etablering af vildtagre i skov (f.eks. i brandbælter) ødelægger den truede biodiversitet i skovlysninger, og her er jeg dybt forundret over, at DNs repræsentant i Vildtforvaltningsrådet har stemt for etablering af vildtagre i fredsskov. Det er stik mod DNs formål.

      Det er ikke i orden, og jeg vil arbejde for, at vi ihærdigt forfølger de gode politiske mål, vi har vedtaget FU.

      Vores forening skal altid være faglig, konstruktiv og skrap i forhold til vores flotte mål, og vi skal passe på hver en stump natur i Danmark.

      Jeg vil gerne støtte en bred og grundig analyse af jagtens samlede konsekvenser for natur og miljø.


      De bedste hilsener

      Michael

      Slet
  7. Hvad er præsidentkandidaternes forståelse af - / holdning til den menneskeskabte natur. Ikke bare naturgenopretningen som slyngningerne af Skjern Å, men til det at kunne skabe natur som Køge Bugt Strandpark, Amager Strand og Hedeland og ved efterbearbejningerne af de store anlægsarbejder som havne og motorveje.
    Sådanne anlægsprojekter kan have både positive og negative effekter så frodigheden og biodiversiteten enten styrkes eller svækkes, men kan man ikke feks. forestille sig at biodiversiteten i og omkring de københavnske Sortedams Sø m.fl. styrkes ved at skabe øer i dem. De er jo ikke særligt alsidigt frodige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Flemming

      Tak for et godt og spændende spørgsmål.

      Det er jo vidunderligt, at den vilde natur i løbet at relativ kort til er i stand til at erobre de landskaber vi former kunstigt. Et godt eksempel er den kunstige ø Peberholm i Øresund, der ligefrem er ved at blive en botanisk perle!

      Nedlagte grusgrave får som regel den bedste natur, hvis de slet ikke efterbehandles. Den næringsfattige råjord er guf for Danmarks mange "nøjsomhedsplanter", der ikke tåler de mange næringsstoffer, landet er så plaget af. Og dermed følger et hav af sjældne og varmekrævende sommerfugle og andre insekter.

      I kunstige søer som f.eks. Søerne i København kan kunstige øer tilføre rigtig meget godt (der er et par eksempler allerede), og i det hele taget har jeg det fint med anlagt natur i og omkring byer, hvor der kan være et enormt behov (Amager Strandpark er et godt, nyt eksempel). Andre steder, hvor den "naturlige natur" er vild, voldsom og magisk, skal vi naturligvis ikke blande os.

      Håber, der var svar nok - ellers må du bare vende tilbage

      De bedste hilsener

      Michael

      Slet
    2. Tak til Poul, Michael og Ella Maria for jeres svar på mit spørgsmål om den menneskeskabte natur. I har megen viden og gode holdninger.
      Jeg prøver pt. at slå til lyd for at overskydende jord fra metrobyggeriet der graves op i den ene ende af Sortedamssøen bliver brugt til en stor ø omkring midten af søen.
      I tror alle på at det kan være et tilskud til plante- og dyrelivet og livet i byen.
      Min forestilling er at, måske et ø-kompleks af nogle få større og mindre øer, tæt forbundne, kun med adgang for mennesker på nogle, får lov at udvikle sig så forskelligt det naturligt vil være, når forholdene de udsættes for er forskellige, delvis med og uden pleje.
      En mellemting mellem en naturpark, et foderbræt, en æblehave, en stærekoloni, et bistade, byens urskov, en skolehave . . . . et børnetivoli you name it. Når først viljen til at se at det på alle måder vil være en gevinst tror jeg på en realisering.

      Slet
    3. Tak Flemming

      Spændende tanker. I forbindelse med anlægsarbejder er det vigtigt at være kreativ på naturens vegne. Man skal lytte til borgerne og sikre, at der er god opbakning. Men ellers er det kun fantasien, der sætter grænser. Held og lykke med dit forehavende.

      De bedste hilsener

      Michael

      Slet